Fra korrespondent til krimidronning

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Mange af os kender hende som kvinden, hvis kriminalromaner vi ikke kan lægge fra os, før sidste blad er vendt… Jeg taler selvfølgelig om Inger Wolf! Læs her hendes personlige beretning om desillusionen ved at føle, at der ”mangler noget”. Om det lange seje træk, det er, at finde ind til kernen af sine drømme. Og, ikke mindst, om modet til at forfølge dem – på trods af omkostningerne!

Inger Wolf er født 1971, uddannet BA i engelsk og har i mange år arbejdet som freelance oversætter og kriminalforfatter. Hun debuterede i 2000 med romanen Sidespring (Rosinante) - en moderne og ærlig bog om nutidskvinden. I 2006 udkom kriminalromanen Sort Sensommer (Modtryk) som den første i en serie. Romanen modtog Kriminalakademiets pris for "Spændende debut" og er foruden Danmark udgivet i Holland, Tyskland, Norge og Spanien. Siden er Frost og Aske (2008) og Sangfuglen (2009) udkommet. Et fjerde bind forventes udgivet ultimo 2010. Inger holder desuden foredrag om tilblivelsen af sine romaner - om inspiration, arbejdsproces, research og livet som forfatter i det hele taget.

Inger Wolf’s beretning – eksklusivt til KarriereMor

Det her er historien om, hvor langt man kan bevæge sig, når man brænder for noget. For 14 år siden tænkte jeg hver morgen “Er det her virkelig, hvad jeg skal lave resten af mit liv”? På det tidspunkt siden arbejdede jeg som engelsk korrespondent hos Phønix i Vejen. Hver morgen stod jeg op klokken seks, ryddede op i parcelhuset, spiste morgenmad, gik i bad og vækkede så min datter Cecilie, så hun kunne komme i dagpleje. Derefter mødte jeg på mit arbejde klokken 8. Det gjorde mig ondt at aflevere hende så tidligt og først hente hende klokken 16.30.

Et år tidligere havde jeg været på et kursus, hvor vi blev bedt om at skrive ned, hvor vi troede, hvor vi ville befinde os ti år senere. Jeg skrev, at jeg nok ville have et job som korrespondent og boede i et parcelhus. Jeg kunne ikke forestille mig andet og mere. Alligevel havde intervieweren under jobsamtalen efter en psykologisk test sagt “Du er vist meget ambitiøs”. Det benægtede jeg. “Åh jo, sagde hun. Det tror jeg nu nok”.

En dag indså jeg, at jeg aldrig ville blive tilfreds, og jeg besluttede mig for at læse videre til cand.ling.merc., selvom jeg havde et lille barn, et fuldtidsjob, og handelshøjskolen lå 130 kilometer væk. Efter et år med selvstudier og en del eksaminer senere startede jeg som freelance oversætter og sagde mit job op. Det kom til at koste mig mit forhold efter uendeligt mange skænderier, hvor faren til min datter sagde “Hvorfor kan du ikke bare stille dig tilfreds?”

Jeg afsluttede aldrig cand.ling.merc. på grund af min nye status som enlig mor, men jeg opbyggede i løbet af meget kort tid en fast kundekreds. Nogle af dem har jeg stadig den dag i dag. At arbejde som oversætter på skiftende projekter er forholdsvist alsidigt, og i de første tre år var jeg rigtig godt tilfreds. Jeg kunne aflevere Cecilie senere og hente hende noget tidligere. Havde jeg travlt, kunne jeg arbejde, når hun var kommet i seng om aftenen.

Men det var alligevel ikke helt nok. I 1999 indsendte jeg et manuskript til Rosinante, som jeg havde skrevet på i et par år i min sparsomme fritid som enlig mor. Det handlede om parforhold, moderskab og lidenskab. Til min store glæde antog de manuskriptet, og bogen udkom et år senere. Siden var jeg aldrig i tvivl. Jeg ville leve af at skrive bøger. En noget ambitiøs beslutning.

Det er ti år siden, og tre bøger efter er jeg lidt mere end halvvejs i mål. Det har kostet – især i starten, og jeg har til tider været i så dybe huller, at jeg ikke troede, jeg ville kunne komme op igen. Det har kostet mig meget nattesøvn at stå op klokken fem om morgenen for at kunne skrive i fred og ro eller sidde oppe til over midnat, og jeg aner stadig ikke, hvad Desperate Housewifes går ud på. Jeg har på ingen måde mange penge, men jeg har nu endelig mulighed for at bruge en meget stor del af min tid på at skrive og tage rundt i ind- og udland for at promovere mine bøger. Det er et stort privilegium.

Det er værd at gå efter et arbejdsliv, der giver mening. Jeg har aldrig fortrudt et sekund, og jeg har haft muligheden for at tilbringe en stor del af min tid på min datter. Jeg tror på, at alle kan. Det handler om at finde ind til kernen af det, der tænder en, for først dér finder man brændstoffet til at overkomme alle de forhindringer, man møder undervejs. Det er et langt liv vi lever, men for kort til ikke at være tilfreds.

Jeg har de sidste 4½ år boet med en hollænder – vi bor i en lejlighed i Århus. Jeg har ikke fået flere børn – der har simpelthen ikke været rum til en mere avanceret familie og de udfordringer, det ville give, og jeg var alenemor i syv år. Så det har været et kompromis. Jeg tror, det er vigtigt at finde den rigtige balance, så man undgår en dyb splittelse mellem at føre sine ambitioner ud i livet og være mor.

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Skriv en kommentar...

*