Når kroppen siger stop

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

For et par uger siden blev KarriereMor.dk kontaktet af 37-årige Kristine Karlshøj, mor til to og leder af Børnekulturhuset, Nicolai for Børn, i Kolding. Hun har på egen krop mærket, hvordan stress kan sætte højt tempo og høje ambitioner på stand-by og give anledning til en tvungen – men nødvendig – tænkepause og pusterum.

Kristine Karlshøj, 37 år og mor til Bastian på 13 og Freya på 10. Hun er uddannet tekstildesigner fra Designskolen i Kolding. Design blev dog hurtigt skiftet ud med børnekultur: Først som leder af et børneteater og nu som leder af et børnekulturhus. Over de sidste tre år har Kristine gennemført en MA i børne- og ungdomskultur.

I efteråret sidste år oplevede Kristine, at hun gennem en periode blev syg oftere end normalt. Symptomerne var forkølelse, halsbetændelse, øget træthed og en generel følelse af bare ikke at have det godt – hverken fysisk eller mentalt. En dag i oktober kulminerede det: Hun kunne simpelthen ikke rejse sig fra sengen – og måtte bede sin mand om at ringe og sygemelde sig. ”Det er virkelig en ubehagelig følelse pludselig at være fuldstændig fysisk og mentalt handlingslammet,” fortæller Kristine, mens hun tænker tilbage på hændelsen.

Ville mere end jeg havde ressourcer til

”Man bliver jo selvfølgelig ikke bare syg fra den ene dag til den anden. Det er noget, der byggede sig op gennem en årrække, hvor jeg hele tiden har villet mere, end jeg har haft ressourcer til – og samtidig ikke har villet erkende det. Men pludselig sagde kroppen stop, og så blev jeg nødt til at holde en pause for at pleje mig selv,” fortæller Kristine. Hun er overbevist om, at alle, der ikke bruger deres ressourcer ordentligt eller prioriterer forkert, før eller siden bliver ramt af stress. ”For mit eget vedkommende blev det akkumuleret over mange år – måske 8 – 10 år, men i hvert fald de sidste 5…  En time om ugen i 5 år kan fx være det, der er for meget,” fortæller Kristine.

Kristine mener, at symptomerne på stress oftest er fysiske – og at man skal tage signalerne alvorligt tidligere, end man umiddelbart tror: ”Man skal selvfølgelig ikke være hysterisk – men det er vigtigt at finde modet til at være ærlig over for sig selv. Hvis man pludselig bliver mere og mere træt og ugidelig, er der måske en grund til det. Ved at lytte til kroppens signaler kan man nå meget længere, end hvis man vælger at overhøre dem.”

Det er helt forfærdeligt at have mistet kontrollen over sit liv! Så kan man næsten ikke komme længere ned! Det giver en dyb følelse af utilstrækkelighed.

Der er stadig meget tabu omkring stress. ”Og for mig selv inklusiv,” siger Kristine: ”Alle siger: god bedring – men hvad er det egentlig, der sker? Det er helt forfærdeligt at have mistet kontrollen over sit liv! Så kan man næsten ikke komme længere ned! Det giver en dyb følelse af utilstrækkelighed, og man skal overbevise sig selv om, at man godt kan klare det.” For Kristine var det yderligere en udfordring, at hun som leder ikke kun skulle overbevise sig selv, men også sine medarbejdere.

Sygemeldt – og hvad så?

Kristines sygeforløb var utraditionelt i den forstand, at hun reelt kun var sygemeldt i 6 uger, hvorefter hun startede på sit job igen på halv tid. De efterfølgende 6 uger brugte hun på stille og roligt at finde ressourcerne til at komme tilbage med fuld styrke – og på fuld tid.

”Men at det gik så hurtigt, betyder ikke, at jeg er rask. Det er jeg stadig ikke,” pointerer Kristine. Hun ser det som en fordel, at hun faldt sammen – og dermed blev nødt til at se sit liv efter i sømmene. ”Det er både godt og skidt med en sygemelding. Et langt sygeforløb koster meget på selvværdskontoen, så det gælder om at komme tilbage igen – hurtigt – ellers bliver man liggende,” uddyber hun.

Forklaringen på, at Kristine var i stand til at vende tilbage til sit job igen så hurtigt, skyldes, at hun satte ind på flere fronter: Kost/motion, samtaler med en psykolog og personlig erkendelse.

”På det helt lavpraktiske plan gik jeg i gang med at gå lange ture. At træne. At drikke en masse vand og spise rigtig god mad. I det hele taget at være rigtig god ved min krop,” fortæller Kristine, der tydeligt husker sin samtalemassørs ord: ”Glem alt – fokuser på din krop! Fungerer den ikke, er der intet, der fungerer!” ”Jeg brugte bogstaveligt talt de første 14 dage til at gå, stå, spise, træne etc. Og jeg kunne rent fysisk mærke, at når kroppen fungerer, fungerer hovedet også.”

Eksempel på et af Kristines ugeskemaer

Derudover begyndte Kristine at skemalægge sin uge ved at inddele opgaver i farvede felter:

  • Blå felter: Almindelige opgaver, fx tøjvask og opvask
  • Røde felter: Krævende opgaver
  • Grønne felter: fri

Senere indførte Kristine gule felter, som stod for arbejde. ”I starten havde jeg mange røde felter, og mit arbejde var en stor anstrengelse. Jeg var flad, når jeg kom hjem, selvom jeg kun havde været afsted i fire timer,” fortæller Kristine, som virkelig anbefaler metoden med feltopdeling til andre. Det giver overblik over antallet af krævende opgaver i løbet af en uge – og det er meget individuelt, hvad der er en krævende opgave.

Kristine fik endvidere hjælp fra arbejdspladsen i form af en erhvervspsykolog, som hun stadig taler med.

”Jeg har lært at erkende det med ressourcerne – at kigge indad og finde ud af, hvordan jeg er bygget op. Når vi løber for stærkt, ser vi ikke, hvor slemt det står til; man kan ikke se, at man er overbelastet, fordi man ikke har prøvet det før. Det handler om at se ens begrænsning før, man har nået den.” Og hun uddyber:

”Vi – især kvinder – har så travlt med at sammenligne os med andre, der har flere ressourcer end os selv. Men sandheden er, at nogen kan køre med 270 km. i timen, mens andre kun kan køre med 75. Det gælder om at kende sine begrænsninger – og acceptere dem.”

Kvinder vil have styr på det hele

Kristine mener, at kvinder generelt er mere eksponerede for stress end mænd: ”Kvinder vil gerne løse alle opgaver selv og har ofte svært ved at sige nej, fordi vi gerne vil vise, at vi kan. Og så vil vi gerne have styr på alting – vi kan ikke lade en opgave ligge. Det gælder både ude og hjemme. Vi dobbeltjobber og giver os selv flere bekymringer, end vi behøver.”

”Kvinder med børn har desuden flere opgaver, de skal tage sig af. Mødre har en tendens til at tage ’her-og-nu-opgaverne’. Vi vil have styr på det hele!” uddyber hun og eksemplificerer: “I dag bager jeg fx boller, når jeg trænger til at koble fra  og slappe af. Førhen bagte jeg boller for at være en god mor, indhente det forsømte og vise, at jeg havde styr på det hele. Det er ærgerligt, at jeg skulle gennem et sygdomsforløb for at ændre min tilgangsvinkel til tingene.”

Vær lykkelig!

En sidste opfordring fra Kristine er, at være lykkelig, glad og positiv! Både over for kæreste/mand, børn og kollegaer.  At starte med at tænke den positive tanke. At smile. Og bekymre sig noget mindre.

”Jeg har fået et bedre parforhold af det her forløb: Jeg er blevet bedre til at sige til og fra. Og min mand er blevet bedre til at gøre mig opmærksom på, når der er dårlige vibrationer. Og det er OK. Det giver god energi igen,” siger Kristine, som har accepteret, at der har været noget i hende, der gjorde ondt – og at hun havde brug for støtte og opbakning fra familien for at få det bedre.

”Man bør give sig hen og nyde – både som partner og livsnyder. Det sidste er næste brik i mit liv,” smiler hun.

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Jesper W. skriver:

    Måske er noget af problemet illusionen om, at det overhovedet er muligt at have kontrol over sit liv – manglen på tilpasningsevne, og en deraf følgende over-fokus på at tage (alt for) hårdt fat i hver eneste detalje af tilværelsen for at undertvinge dem en kontrol, der i det store hele slet ikke kan opnås…?

  2. Tina H. skriver:

    Ja, vi har så travlt med karriere, børn, hus, bil osv. men vi skal huske at stoppe op en gang i mellem og se hvad der er omkring os. Det skal vi nyde og værdsætte, for vi er er kun et kort øjeblik!

  3. Lone H. skriver:

    Super god artikel:0) desværre hører jeg åbentbart til dem som skal opleve det på egen krop før 10-øren falder….
    Kender det lidt for godt selv – er lige kommet tilbage fra 3 ugers sygemelding efterfulgt af 3 ugers ferie.
    Er startet på fuld tid med det samme – har jo ikke prøvet det før og kan forstå på dem jeg taler med at jeg nok burde have startet på deltid??
    Men hvem skal sørge for det? skal lægen, arbejdsgiveren eller jeg selv?
    Men det er jo stadig tabu og der er jo ikke gips på!
    Mange mener at lægen burde have sagt noget, men jeg er ligesom “parkeret” på piller – dem skal du nok have et halvt år siger lægen bare – måtte selv bede om at få en ny tid??
    Det jeg gør nu er på eget initiativ – prøver at spise sundere, spiser vitaminer og fiskeolie og håber at komme i gang med motion – men her efter den første uge kan jeg godt mærke trætheden….
    Og så skal jeg ind i en ny vane på arbejde – tage ligeså meget hensyn til mig selv som jeg tager til andre :0)
    Kunne være jeg skulle prøve skemaet.

  4. Super god artikel…

Skriv en kommentar...

*