- For kvinder med ambitioner – når tanker om familie og karriere mødes - http://karrieremor.dk -

Hvad betyder ‘karriere’ og ‘karrieremor’ for dig?

Mange forbinder ordet ’karriere’ med lange uddannelser efterfulgt af 50/60-timers arbejdsuger. Mindst. Sætter man så ordet ’job’ bagefter – karrierejob – er associationen næsten altid forbundet med lange arbejdsuger og en stræben efter at nå til tops i det konventionelle erhvervsliv.

Men hvad betyder ordet ’karriere’ egentligt?

Wikipedia [1] definerer det således [2]:

“Ved en karriere forstås almindeligvis de uddannelser og stillinger på arbejdsmarkedet som en person har gennemgået i sit liv. Karriere kan også benyttes om en persons aktiviteter indenfor et afgrænset felt, f.eks. musikalsk karriere og sportslig karriere.”

Dansk Magisterforenings definition på begrebet [3]er lidt mere uddybende:

”Karriere handler om, hvordan vi hver især og sammen får et arbejdsliv, vi trives med. Hvor dét vi beskæftiger os med, giver mening og udvikler os, og hvor den enkelte oplever en god sammenhæng mellem den energi jobbet kræver og den energi, der er til rådighed til alt det, der ikke har med arbejde at gøre.”

Professor Henrik Holt Larsen [4] definerer begrebet [5] meget kort og præcist:

“Karriere er den mening, man selv tillægger sekvensen af sine oplevelser.”

go.dk [6] fortæller en række kendte danskere [7], hvad de personligt lægger i begrebet karriere, og hvad der skal til for at få en god en af slagsen. Her er et par eksempler:

Formand for Socialdemokratiet, Helle Thorning-Schmidt: “Man har en god karriere, hvis man er glad for det, man laver. Et godt job er et, hvor man dagligt bliver udfordret i tilpas grad.”

Hjerneforsker, forfatter og foredragsholder, Peter Lund Madsen: “En god karriere er, når man kan gøre det, man er god til, og det man godt kan lide. […] Du skal tænke meget over, hvad du har lyst til og finder spændende, og det skal du forfølge. Med jævne mellemrum skal du stoppe og kigge op i luften og mærke efter, om du nu også er det rigtige sted. Sådan finder du nemmest ud af, om din karriere er på rette spor.

Hvis du gennem et års tid er utilfreds og ikke kan se nogen grund til, at det skulle blive bedre, så er tiden nok inde til at afgøre, om det er det rigtige sted, du er. Skift ikke karriere for pengenes skyld, men find på noget, som du synes er vigtigt og interessant for dig. Så får du i mine øjne en god karriere.”

Overdirektør i Aller-koncernen, Bettina Aller: “En god karriere er, når man finder ud af, at man har valgt den rigtige vej, har nået det man gerne vil og er glad for at være der, hvor man er. […] Går du og overvejer et karriereskifte, så lad være med at søge efter magt og status, men søg efter et job, som kan gøre dig glad og tilfreds. Det handler om at søge inden i sig selv og mærke efter, om man er glad for det, man laver. Er du ikke det, så er tiden måske inde til et karriereskifte.”

Jeg har talt med flere – blandt andet pædagoger og folkeskolelærere – der har givet udtryk for, at de ikke er i målgruppen for KarriereMor.dk. Men at de elsker deres job! Det vidner om, at deres associationer med begrebet ’karriere’ ikke stemmer overens med ovenstående.

Med hvad lægger folk så i ordet ’karrieremor’?

En af mine Facebook-venner skrev på et tidspunkt – i forbindelse med en snak med mig – i sin status: “overvejer hvordan man beskriver titlen ‘karriermor’… ” Responsen var:

Hvad lægger du i begreberne ‘karriere’ og ‘karrieremor’? Skriv meget gerne dit bud i kommentarfeltet nedenfor.