Hvad er din største udfordring som karrieremor?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

… Skriv dit svar senest d. 1. september og vind 5 sessioner hos karrierecoach Maj Lykke.

Mange kvinder kæmper med at få arbejds- og familielivet til at hænge sammen, når de har fået børn. Men det er meget forskelligt, hvad folk oplever som den største udfordring. Det kan være alt lige fra børnepasning, tid til egne interesser, at finde en ligelig fordeling af arbejdsopgaver i hjemmet, arbejdstider, lønforhandling før, under og efter barsel, at (gen)finde arbejdsglæden, dårlig samvittighed, at få alt det praktiske til at hænge sammen etc.

Uanset hvad du oplever som den største udfordring, vil vi meget gerne høre om det.

Vi trækker lod om 5 sessioner hos Maj Lykke til en værdi af 4.500 kr. blandt alle, der skriver:

  • om deres største udfordring(er) som karrieremor
  • hvorfor de gerne vil vinde 5 sessioner hos Maj

i kommentarfeltet nedenfor senest d. 1. september 2010.

Maj Lykke

Majs speciale er netop at coache mødre, der ønsker større work-life balance, øget arbejdsglæde mm. Desuden svarer hun på læserspørgsmål her på sitet.

Maj bor og har konsultation i Herning, men hun er ofte i København og coacher desuden over både Skype og telefonen. Sessionerne finder sted efter aftale med Maj.

Vinderen får direkte besked via mail (mailadresse bliver ikke offentliggjort). Hvis du ønsker at være anonym, er du velkommen til at skrive “anonym” eller bruge et kælenavn.

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Dorthe Christensen skriver:

    “Man kan ikke være enlig mor og få en karriere” Hvem er “man”? For JEG kan godt!! Det er et spørgmål om ønsker, viljen til det skal lykkes samt at se mulighederne frem for begrænsningerne. Jeg er lige startet i nyt job for 3 mdr siden og jeg har simpelthen fundet min rette hylder og har ambitioner om at nå langt op i dette firma.
    Det er hårdt at være karrieremor når jeg er selv med min datter på 4, ingen tvivl om det. Jeg har bare valgt at det er sådan det skal være :-)
    Den største udfordring for mig har været at få hende hentet efter arbejde, så jeg har garderet mig med hele tre barnepiger, fordi jeg SKAL være sikker på at hun bliver hentet.
    Jeg har sommetider dårlig samvittighed over ikke “bare” at kunne være sammen med min datter, der er jo nogle basale ting, der skal laves. For at få lidt mere tid med hende, prøver jeg at få hende til at være med i opgaverne, så vi får lidt tid sammen, men det kan sommetider være noget af en prøvelse. :-)
    Jeg vil gerne vinde sessionerne hos Maj, da jeg selv har taget et coach-kursus og ved hvor effektivt et værktøj det er (Bruger det også i mit nuværende job) Jeg har til gengæld ikke selv prøvet at blivet coachet ret meget og det ville være skønt at prøve ens egen medicin og lære bedre at tackle de situationer der kan opstå når det hele ser ud til at ramle.

  2. Kære Dorthe,

    Tak for din kommentar! Og jeg er helt enig med dig i, at det godt kan lade sig gøre at finde måder at få arbejde og familieliv til hænge sammen, selvom man er alene om det (er selv i samme situation). Tillykke med dit nye job og rigtig meget held og lykke med det! :-)

    Mange hilsner,
    Bente

  3. Maja skriver:

    Min største udfordring er: at finde min karriere overhovedet – så at sige….
    Hvad vil jeg, hvordan og hvorfor? Jeg mangler tiden til, at få tænkt mit liv igennem! Det lyder måske så stort, men det er egentlig ikke ment sådan. Bare en plan for: hvordan vil jeg arbejde i fremtiden, hvad vil jeg arbejde med – måske ved jeg det godt, sådan lidt, men hvordan får jeg det så gjort sådan helt konkret og hvordan skal vores hverdag herhjemme se ud? Lige nu føler jeg mig selv sat på stand by. Jeg har et ok job, det passer godt til vores liv med børn siger jeg hele tiden, men det er der jo også andet der gør, men hvordan, hvornår og hvad er det lige helt præcist jeg søger?!
    Jeg synes vi deler arbejdet herhjemme sådan nogenlunde lige over, men arbejdsmæssigt, så er det ham der kører med klatten! Ikke et ondt ord om det, han er bare bedre end jeg til at gå efter sine drømme (og bedre til at definere dem, så man i det hele taget kan gå efter dem!), det mangler jeg hjælp til!
    Derfor vil jeg gerne vinde 5 sessioner med Mie – de skal bruge til et karriere-fremmende-spark!

  4. Lene skriver:

    Min største udfordring er nok at jeg kæmper lidt med dårlig samvittighed overfor både job og familie. Jeg er ikke god nok til at være hvor jeg er – forstået på den måde, at jeg ofte tænker på familien når jeg arbejder og omvendt :(

    Og så kan jeg ikke se alle de gode ting i mig, min leder ser – så jeg føler mig utilstrækkelig selvom hun synes det modsatte. Jeg har et job, der egentlig er ønskejobbet med alle de muligheder, jeg drømte om da jeg var tekniker mere end administrator. Jeg har en faglig lederrolle, som giver mig hovedbrud pga gruppens sammensætning og uvilje mod min udnævnelse. Og lige præcis de ting er grunden til at jeg gerne vil vinde de 5 sessioner. Jeg håber det kan blive en hjælp til at se lyset i mig selv og måske være lidt mere ligeglad med hvad de andre tænker om mig.

  5. Trine Lundahl skriver:

    Min største udfordring som karrieremor er: tid, dårlig samvittighed og prioritering. Situation er som følger: Jeg er alene med 3 børn (4, 8, 12) og har et krævende job i reklamebranchen, som jeg er meget glad for. Jeg har fået arrangeret mig med min arbejdsgiver, så at jeg praktisk taget kan indrette min arbejdsdag, så at den passer med mit privatliv (læs: at jeg kan gå tidligt). Men jeg har mange perioder, hvor jeg har meget travlt, og hvor jeg virkelig kan blive stresset. Sidste år var jeg tæt på at blive syg af det. Jeg oplever, at jeg altid er “på vej” og “skal skynde mig”, og ikke rigtig kan være tilstede i øjeblikket med mine børn, for der er altid et eller andet hængeparti. Jeg oplever dårlig samvittighed overfor de to børn, som skal hentes i hhv. SFO og børnehave når klokken bliver meget over 16. Jeg har lange perioder, hvor jeg arbejder om aftenen når børnene er i seng, og det er enormt opslidende for hvornår er det lige jeg holder pause i løbet en dag så? Det er aldrig! Så den fleksibilitet jeg har i forhold til mit karrierejob har altså også en personlig bagside for mig.

    Jeg føler ofte at jeg enten underprioriterer mit job eller mine børn. Jeg oplever sjældent at mit arbejdsliv og mit liv som mor er i balance. Og det er ærgerligt, for det er netop det jeg har prøvet at skabe rammerne for.
    Derudover kan det til tider være svært at “få øje” på alle 3 børn. De har grundet deres alder meget forskellige behov. Den som råber højest får min opmærksomhed. Så samvittigheden kan godt gnave overfor det barn, som er selvkørende, og som så ikke bliver “set” lige så meget.

    Jeg vil gerne vinde coaching-sessions for netop at få rettet denne ubalance mellem mit arbejdsliv og mit mor-liv op. Jeg ved at jeg SKAL gøre noget ved denne her situation for vores alle 4´s skyld, men jeg ved ikke hvad jeg reelt skal gøre for at ændre på tingene.

  6. Min største udfordring er hele tiden at kæmpe mod samfundets norm om at skulle udvikle sig og blive klogere hele tiden, hvis man nu bare gerne vil være. Skal man tage en master, lave en phd eller skrive en bog for at blive klog og succesfuld i dag. Sådan virker det nogen gange og det generer mig grænseløst, når jeg i virkeligheden bare gerne vil være og dyrke det at være den bedste mor i verden og hver dag kunne give mig god tid til alle mine børn, min mand og mine venner. Jeg hader når jeg er for træt til at elske med min mand eller for træt til at give min yngste en svingtur og min ældste et ordentlig øre der lytter med hele hjertet. Men nogen gange er det sådan og så føler jeg mig lidt magtesløs overfor samfundets normer.
    Hvordan får man i vores samfund fred til at drive karrierer helt på sine egne vilkår uden at blive stemplet som useriøs og samtidig kunne leve op til sine værdier om hvad en god mor, elskerinde og veninde er?
    Kærligst Flora

  7. Erkendelser kommer oftest i ryk, i bidder og nogle gange så tydelige som at få en elastik i nakken!
    Jeg er selvstændig på 10.år og uden tvivl i mit sind, kan jeg sige at jeg er ved at udvikle mig med min sjæl og i min buisness for skabe plads til det liv jeg ønsker mig i samklang med min lille familie i hverdagen.
    Udfordring 1: hvad er det så lige jeg er igang med at skabe plads til? Hvordan præciserere jeg mine mål og drømme?
    Jeg har i min virksomhed til nu tilladt migselv at leve og overleve som virksomhed med en økonomisk tankegang svarende til at leve fra hånden til munden, hvilket er meget rummeligt og elastisk og næsten uambitiøst! Hvilket forældet tankegang:)
    Og nu jeg er ved elastikken, så handler min altomfattende erkendelse lige nu om, at jeg skal skabe plads til migselv! Helt dybt i mig råbes der, at jeg har lov at være her! Som nydelsfuld kvinde, som mor, som nærværende kæreste, som talentfuld, opdateret og driftsikker fotograf – og dét i min nuværende fysiske rammer for både familie og kontor, som jeg holder så meget af!
    Jeg er taknemlig over den erkendelse som er uundgåelig stor i mig, – lige så stor kan min sårbarhed også være, for hvorhenne er der plads og hvordan gør jeg? I alt for lang tid, har jeg rummet hente, bringe, købe ind, lave mad, gøre rent i for stor en del af vores fælles ansvar. Jeg har været småbarnsmor med stor tilstedeværelse og nu da mine fløjshandsker er taget af, jeg har sat tydelige grænser i samspillet om fælles gøremål, og jeg retter opmærksomheden ind til migselv igen – så mærker jeg stress, uro og usikkerhed – for hvordan gør jeg?
    Udfordring 2: Hvordan integrere jeg mine egne behov og ønsker, og bevarer fokus på både kortsigtet & de langsigtede mål?( jeg gerne vil have hjælp til at definerepræcist.)

    Bottomline: jeg ønsker mig brændende et coachingforløb at Maj Lykke, fordi jeg ønsker mig støtte til at vikle mig selv ud af tunge og hæmmende overbevisninger for hvad der er muligt for mig, og derved give mig plads til udvikling, nydelse, vækst OG rumme min familie og dens behov for nærvær, eventyr og samhørrighed!

    kærligst fra Lisbeth

  8. Mine udfordringer som selvstændig, er hovedsagligt hvordan mit firma kan overleve under endnu en barsel.
    Jeg er stadig i opstartsfasen af min coachvirksomhed og har akurat lige fået hul igennem og nye kunder. Planerne for virksomheden er mange og store og både arbejdsglæden og visionerne er på plads. Men vi ønsker os brændende et barn mere vi har en datter på 2½ år) og jeg nærmer mig hastigt 37 år. Uret tikker og det bliver jo kun sværere at gå en graviditet igennem jo ældre jeg bliver. Tanken om at skulle stille det hele i bero et halvt år som minimum er bare helt uoverskuelig lige nu. Hvordan skal jeg kunne klare det økonomisk og kan jeg finde energien lige med det samme når barslen er slut? Der er ikke meget indkøringstid når jeg kommer tilbage, og hvad hvis graviditet og fødsel indebærer komplikationer?

    Hvordan forener jeg de to ønsker: et barn mere og forsat opbygning og vedligehold af virksomheden?

    Så jeg har afsindigt brug for de 5 sessions hos Maj Lykke for at få afklaret hvad løsningen kan være og hvad mulighederne er.

    Kærligst
    Rikke Rosenkilde Larsen

  9. Nina @-->------- skriver:

    Hej 

    min største udfordring er at få min virksomhed op at køre, når ens mand ikke er iværksætter typen. Det er utroligt svært at få mulighed for at bruge den tid det tager for at starte egen virksomhed. Det er en udfordring at bruge af sin private kapital, når jeg ikke har mulighed for at låne til opstarten. Det er en udfordring når det jeg gør for at komme igang, skydes ned inden jeg er igang. Det er en udfordring at blive nød til at have job, samtidig med at starte virksomhed og være mor.

    Tak for en super side, med gode artikler. 
    de bedste hilsner
    fra Nina

  10. Helle Lykke skriver:

    Udfordringer er der nok af… kunne copy/paste det meste af det oven for.
    Har et fleksibelt job og kan komme og gå som jeg vil uden at spørge så længe jeg har god samvittitghed. Det passer sjovt nok altid med ca. 37 timer fordelt på en uge :-)
    Nogen gange meget mindre, og nogen gange meget mere. En frihed der er kommet med mange år i firmaet, og et par år med 60-70 timer om ugen… det var før vi fik børn.
    3 dejlige styk på 3,6 og 8 på mandag. Med alle de oplærings-udfordringer det indebærer, som jeg formentlig ikke behøver liste her. Også en super god mand der uden at blinke tager sin del af slæbet, og kun øffer lidt, når vi ikke kan få kalenderne til at gå op pga hver vores rejseri, som alt andet lige er i den lille ende af skalaen.
    Kæmper også med samvittigheden på lige fod med jeres beskrivelser oven for og så 2 andre ting…

    Mit hukommelsescenter er ved at blive overophedet… Med børnene følger der 100 sedler, aftaler, fødselsdage, gaveindkøb, gymnastiksko der er blevet for små, jakker vi ikke har nået at fået købt, legeaftaler, venindeproblemer, hvem skal hente hvem, hvornår i dag. Forældremøder, bestyrelsesmøder, arbejdsdag i børnehaven, aktiv søndag med klassen, madlavningaften i den anden klasse, lejrtur, håndboldturnering, shampoo med til idræt og aaaaalt det andet….

    Så har jeg jo faktisk ikke nævnt mine/vores egne aftaler, motionsbehov, haven, ombygningsplaner med huset, familietræffet, et familiemedlem der trænger til hjælp, en fredagsokoncert i tivoli….Med alt det i hovedet, så er det efterhånden blevet lidt trangt at huske, hvad status nu lige var på dit og dat – Er begyndt mere og mere at må ringe til folk og spørge, hvad blev vi nu enige om…

    Det er lige i dag jeg er kommet til den erkendelse, og som jeg skriver her kan jeg jo også se at jeg må blive bedre til at skrive ting ned,som jeg tidligere ikke havde de mindste problemer med at have holdende forrest i pandelappen.
    Det er nok derfor jeg kaster en kommentar ind – det er altid godt for mig at få styr på de ustyrelige tanker, når jeg taler dem ud af munden, eller de flyder ud via tasterne. Så holder man fast i dem så længe at de bliver til reelle issues, jeg kan gøre noget ved…

    Den anden ting jeg kæmper med er at holde karrieren fra døren så at sige – en stor del af Europa og Norden ligger nærmest for mine fødder, og det er temlig svært at holde igen, når der er interessante ting der byder sig til.
    Svært fordi man kan savne lidt udfordringer i en hverdag, der er let at gå til. Men det er mit kompromis – for jeg VIL hjem til mine børn – 95% af mine arbejdsdage. Nyder når jeg en gang imellem skal afsted, for det er sku nemt at spise ude og kunne føre en samtale med voksne mennesker, frem for at høvle noget hjemmelavet sammen på ½ time (og drøne hen efter en pizza i nødstilfælde) og uanset menuen blive afbrudt 400 gange…

    Så jeg tager verden med storm når ungerne er meget større…. hvis man da ikke er blevet rusten og glemt til den tid – for det er vel humlen for K-mødre – at vi er bange for at blive forbipasseret, tabt, ryge af vognen….

    Jeg har lært mig selv at spørge, hvad det værste er der kunne ske.
    Og lige nu er det, at jeg taber mine børns barndom og ungdom.
    Ikke at jeg ikke angriber verden… den tid den glæde…

    Jeg behøver ikke være med i lodtrækningen, jeg synes selv jeg lige nu har styr på og hviler tilstrækkeligt OK i mine prioriteter – så lad den bare gå til dem der trænger.

    Jeg havde bare lige trang til at få lidt luft – tak hvis du ‘lyttede’

    Ikke de værste hilsner ;-)
    Lykke

  11. Tak til jer alle for at dele jeres tanker med os! Og for jeres pæne kommentarer om sitet her! :-)

    Og tillykke til Trine, som blev den heldige vinder af konkurrencen (http://karrieremor.dk/2010/09/vinderen-af-konkurrencen-om-5-timers-coaching/)

    Mange hilsner,
    Bente

Skriv en kommentar...

*