Spørg KarriereMor: Karrierekvinde og enlig mor

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hej Lene

Jeg blev skilt sidste år, og min exmand og jeg “deler” vores to børn på 3 og 6 år 9/5. Dvs. jeg har dem 9 dage, hvorefter han har dem 5. Jeg føler mig naturligvis meget privilegeret over at have dem så meget, men jeg synes samtidig, at det er enormt hårdt at få enderne til at hænge sammen mht. at hente og bringe etc.

Jeg har p.t. mit drømmejob og er på vej op… Men det indebærer en del arbejde, som jeg så må lægge om aftenen og natten for at nå det hele, når jeg også skal hente, bringe og have tid med børnene. Jeg overvejer at skifte til et mindre karrieremindet job, men kan næsten ikke udholde tanken, da jeg vitterligt har fundet min helt rette hylde. Omvendt kan jeg heller ikke bære, hvis det skal gå ud over mine børn, som i forvejen har haft, og stadig har, det svært med, at Mor og Far ikke bor sammen mere.

Hvad gjorde du? Har du nogle fif?

Mange hilsner

Katrine

Kære Katrine,

Min løsning på det dilemma du står i var at blive selvstændig, så det er ikke sikkert, du kan bruge lige mine personlige erfaringer til noget. Men jeg tænker, at du måske kan prøve at dele dit dilemma op i to temaer, nemlig et der handler om dine børns trivsel og opvækst, og et der handler om dit professionelle liv.

Prøv så at finde en stille stund, sæt dig ned, slap af i hele kroppen, tag nogle dybe indåndinger og pust langsomt ud igen; brug lidt tid på det, så du får krop og sind i ro. Og stil så dig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg bedst muligt tage vare på mine børns opvækst? Hvad er vigtigt nu og her, og hvad vil være vigtigt i årene fremover? Læg mærke til, hvilke svar der dukker op, hvad din intuition bringer frem, og om du får øje på nye muligheder.

Det er så let først og fremmest at tænke i tid som den primære faktor, især når børnene er så små som dine. Men nogle gange kan det være en hjælp at brede perspektivet ud og se på, hvad der skal til, for at børn trives i hverdagen; det kan nemlig også handle om overskuelige rammer, struktur, forudsigelighed – og naturligvis om nærvær, overskud, og det at give dem følelsen af at være uundværlige i ens eget liv. Måske kan du organisere dit liv omkring børnene anderledes, fx ved at få en barnepige til at hente dem et par gange om ugen og/eller komme og lege med dem, mens I er hjemme og du har andre gøremål, købe ind på nettet og få bragt ud, få hjælp til rengøring osv – alt sammen noget, der får presset på hverdagen til at lette. Og kan du på nogen måde sørge for, at der er ro på og tid til nærvær, når børnene kommer hjem til dig igen efter at have været hos deres far i 5 dage, vil det måske kunne hjælpe dem til gradvist at få det bedre med at deres far og mor ikke bor sammen længere.

Det andet tema, nemlig karrieren, tænker jeg også, at du må forholde dig konkret og konstruktivt til. Nu du nu netop har fundet din rette hylde og gerne vil ”videre op”, er det så muligt for dig at varetage dine arbejdsfunktioner på en mere effektiv måde? Kan du planlægge arbejdsopgaverne bedre, så du får endnu mere fra hånden når du ér på arbejde, er du synlig på de rette tidspunkter overfor de rette personer og med de rette opgaver, kan du evt. involvere andre/delegere/samarbejde omkring nogle af dine opgaver på en måde, som både får presset til at lette og positionerer dig i din videre karrierefærd? Vil det være muligt konkret at omdisponere din arbejdstid, så du også formelt set arbejder mere i de dage børnene er hos deres far og lidt mindre, når de er hos dig? Grib det med andre ord meget konkret an, stil spørgsmål til måden, du gør tingene på i dag og se, om det fører til nye veje og nye måder at tackle hverdagen på. Det kan godt betale sig at gå på opdagelse i de rutiner og vaner, man tillægger sig med tiden, og så stille spørgsmål ved, om man kan gøre noget anderledes og bedre.

Held og lykke med at finde din personlige balance.

Mange hilsner

Lene

Om Lene Damtoft

Har siden 2001 ejet og drevet konsulentbureauet Damtoft.com, som beskæftiger sig med ledelses- og organisationsudvikling, procesledelse og CSR-udvikling. Desuden mor til tre på hhv. 3, 12 og 18.

Kommentarer

  1. Katrine skriver:

    Hej Lene,

    Tak for dit input, som jeg først har tid til at reagere på nu…. Når jeg kigger på mit liv, så kan jeg godt se, at rigtig meget handler om tid og om alt det, jeg skal nå.
    Jeg føler vitterligt, at jeg hænger i en klokkestreng hele tiden, både på jobbet og hjemme. Jeg har prøvet at kigge lidt på, om der er noget jeg kan gøre anderledes for at slippe den følelse og det er i hvert fald sådan på jobbet, at jeg en del af tiden nok bruger min tid forkert, fordi jeg ikke prioriterer skarpt nok. Det er ikke lige min stærke side og hvis du har nogle fif til, hvordan jeg kan blive bedre til det, så vil det være skønt.
    Jeg prøver i forvejen på at være meget sammen med mine børn, når de kommer hjem fra deres far, for at de ikke skal opleve overgangen så voldsomt. Men det er bare ikke let for dem og især den mindste på 3 klynger sig nærmest til mig og så får jeg bare så stor skyldfølelse over, at have bragt dem i den situation, for det var mig der ville skilles. Dit råd med at prøve at organisere noget anderledes vil jeg tage til mig, jeg har kigget lidt på det med at handle på nettet, og jeg har spurgt et par veninder om det med barnepige. Men hvordan slipper jeg min store skyldfølelse???

    Mange hilsner
    Katrine

  2. Kære Katrine,

    Det med skyldfølelse tror jeg er noget langt de fleste forældre kan genkende. Det er så let at slå sig selv oven i hovedet med det, man ikke gør godt nok – og mon ikke de fleste forældre kan få øje på noget, de ville ønske de kunne gøre anderledes eller bedre? Det er bare ikke særlig fremmende eller positivt for noget som helst at slå sig selv alt for meget oven i hovedet.

    Så derfor kunne jeg godt tænke mig at introducere dig for et andet perspektiv på skyldfølelse: Lad os antage, at din skyldfølelse i virkeligheden dækker over et dybtfølt og stærkt ønske om at gøre det så godt som overhovedet muligt for dine børn. Sid lidt med den tanke og læg mærke til, hvilke følelse den vækker i dig, og hvordan følelserne manifesterer sig i kroppen: “Min skyldfølelse handler dybest set om, at jeg har et meget stærkt ønske om, at give mine børn den bedst mulige opvækst”. Stil så dig selv spørgsmålet: Hvad gør jeg rigtig godt allerede? Hvad vil jeg gerne kunne gøre bedre – og hvordan? Tag fat i det perspektiv hver eneste gang følelsen melder sig på banen, og læg så mærke til, hvordan følelsen transformerer sig over tid.

    Med hensyn til fif til at prioritere skarpt, så synes jeg fx. Steven Covey´s “7 Gode Vaner” er glimrende. Han har en let model, hvor man ganske enkelt sorterer sine opgaver i 4 “kasser”, nemlig “haster & vigtigt”, “haster & ikke vigtigt”, “haster ikke & vigtigt” og “haster ikke & ikke vigtigt”. Hvis du i første omgang skaber et overblik over dine opgaver vha. modellen og så bruger den fremadrettet, vil det måske kunne hjælpe dig til en skarpere prioritering.

    Mange hilsner
    lene

Skriv en kommentar...

*