E-Mail en kopi af "Spørg KarriereMor: Karrierekvinde og enlig mor" til en ven...

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Email a copy of 'Spørg KarriereMor: Karrierekvinde og enlig mor' to a friend

* Required Field






Separate multiple entries with a comma. Maximum 5 entries.



Separate multiple entries with a comma. Maximum 5 entries.


E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
Om Lene Damtoft

Har siden 2001 ejet og drevet konsulentbureauet Damtoft.com, som beskæftiger sig med ledelses- og organisationsudvikling, procesledelse og CSR-udvikling. Desuden mor til tre på hhv. 3, 12 og 18.

Kommentarer

  1. Katrine skriver:

    Hej Lene,

    Tak for dit input, som jeg først har tid til at reagere på nu…. Når jeg kigger på mit liv, så kan jeg godt se, at rigtig meget handler om tid og om alt det, jeg skal nå.
    Jeg føler vitterligt, at jeg hænger i en klokkestreng hele tiden, både på jobbet og hjemme. Jeg har prøvet at kigge lidt på, om der er noget jeg kan gøre anderledes for at slippe den følelse og det er i hvert fald sådan på jobbet, at jeg en del af tiden nok bruger min tid forkert, fordi jeg ikke prioriterer skarpt nok. Det er ikke lige min stærke side og hvis du har nogle fif til, hvordan jeg kan blive bedre til det, så vil det være skønt.
    Jeg prøver i forvejen på at være meget sammen med mine børn, når de kommer hjem fra deres far, for at de ikke skal opleve overgangen så voldsomt. Men det er bare ikke let for dem og især den mindste på 3 klynger sig nærmest til mig og så får jeg bare så stor skyldfølelse over, at have bragt dem i den situation, for det var mig der ville skilles. Dit råd med at prøve at organisere noget anderledes vil jeg tage til mig, jeg har kigget lidt på det med at handle på nettet, og jeg har spurgt et par veninder om det med barnepige. Men hvordan slipper jeg min store skyldfølelse???

    Mange hilsner
    Katrine

  2. Kære Katrine,

    Det med skyldfølelse tror jeg er noget langt de fleste forældre kan genkende. Det er så let at slå sig selv oven i hovedet med det, man ikke gør godt nok – og mon ikke de fleste forældre kan få øje på noget, de ville ønske de kunne gøre anderledes eller bedre? Det er bare ikke særlig fremmende eller positivt for noget som helst at slå sig selv alt for meget oven i hovedet.

    Så derfor kunne jeg godt tænke mig at introducere dig for et andet perspektiv på skyldfølelse: Lad os antage, at din skyldfølelse i virkeligheden dækker over et dybtfølt og stærkt ønske om at gøre det så godt som overhovedet muligt for dine børn. Sid lidt med den tanke og læg mærke til, hvilke følelse den vækker i dig, og hvordan følelserne manifesterer sig i kroppen: “Min skyldfølelse handler dybest set om, at jeg har et meget stærkt ønske om, at give mine børn den bedst mulige opvækst”. Stil så dig selv spørgsmålet: Hvad gør jeg rigtig godt allerede? Hvad vil jeg gerne kunne gøre bedre – og hvordan? Tag fat i det perspektiv hver eneste gang følelsen melder sig på banen, og læg så mærke til, hvordan følelsen transformerer sig over tid.

    Med hensyn til fif til at prioritere skarpt, så synes jeg fx. Steven Covey´s “7 Gode Vaner” er glimrende. Han har en let model, hvor man ganske enkelt sorterer sine opgaver i 4 “kasser”, nemlig “haster & vigtigt”, “haster & ikke vigtigt”, “haster ikke & vigtigt” og “haster ikke & ikke vigtigt”. Hvis du i første omgang skaber et overblik over dine opgaver vha. modellen og så bruger den fremadrettet, vil det måske kunne hjælpe dig til en skarpere prioritering.

    Mange hilsner
    lene