Mindful living: Giv videre – det betaler sig!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hvornår har du sidst – ganske uselvisk – givet af et godt hjerte til en ven, der virkelig trængte til din hjælp? Hvornår har du sidst gjort andre en tjeneste, fordi de virkelig havde brug for det? Hvad skal der til, for at vi stopper op og får set os for i vores eget travle mylder af stress, børn, arbejde og nu snart jul?

Netop julen smerter mange hvert år, da de sidder alene eller bliver mindet om, at de har mistet i året der gik: Skilsmissen og børnene, der ikke er der i år. Vi vil det jo gerne alle sammen – være søde ved hinanden, hjælpe hinanden… Hvad er det så, der så ofte gør, at vi ikke lige får tid til det?

I øjeblikket arbejder jeg meget på et herberg for hjemløse, og det giver mig perspektiv på mit eget magelige liv. Det minder mig om det materialistiske helvede, jeg nogen gange får grebet mig selv i at være en del af, og hvor let ens verden kan ændre sig. Men ikke mindst minder det mig om, at vi har glemt, at vi er en stor menneskehed. Vi er ikke kun 6 milliarder individualister. Når du og jeg handler, gør noget, så har det ikke længere kun indflydelse på dig og mig. Nej, så har det en på virkning på hele kloden – på alle de andre dele af menneskeheden.

At leve mindfuldt er ikke kun et sprøgsmål om at finde sin egen indre ro og balance og sidde glædesstrålende i sin egen genfundne nærhed. At leve mindfuldt handler i lige så høj grad om at øge sin egen bevidsthed – ikke bare på min egen værren i verden, men i høj grad også på min egen gøren i verden og dens påvirkning af andre.

Otto Scharmer – manden bag Teori U – giver i sin teori et bud på hvordan vi redder denne kolde, som jo på mange måder har brug for en kærlig hånd. Og vejen går blandt andet gennem at turde åben sit sind, åbne sit hjerte og åbne sin vilje. Dette gøres først og fremmest ved at turde åben sig for, at der findes andre modeller af verden end min. Når jeg tør være nysgerrig på de andres model af verden, skaber jeg nye åbninger.

Men Otto Scharmer taler netop også om, at vi må blive bedre til at se og forstå, at vi alle er en del af det store hele, og derved også påvirker det store hele, og vi må derfor tilpasse vores handlinger i overensstemmelse med det store ansvar, det giver os.

Som han citerer Einstein for: Vi kan ikke løse et problem på samme niveau, som det er opstået.

Så i denne søde juletids venten, hvad er du parat til at gøre for at skabe en bedre verden, hvor du bor?

Hvordan åbner du dit sind for nye tanker?

På hvilken måde vil du åbne dit hjerte og gå nye veje?

Og hvor villig er du til at genneføre forandringer i dit liv, der gavner andre end dig selv?

Et smil kan starte en rigtig god dag for alle, så første øvelse kunne være at love sig selv, at fra i morgen vil jeg smile til alle, jeg møder, og være venlig.

Vil du gerne lære mere om mindfulness? Så klik her og bliv inspireret.

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Kommentarer

  1. Wow, du skriver det virkelig spot on! Og ja, et smil kan gøre SÅ meget forskel. Det er også spændende at overvære hvordan man reagerer indeni, når man skal til at smile og smiler til andre! I starten synes jeg måske det var lidt “flovt” og jeg tænkte over hvad de ville tænke om mig, når jeg smilede til dem, selvom jeg ikke kendte dem. Men efter nogle tøvende test kunne jeg se effekten. Både i dem jeg smilede til, men ikke mindst inde i mig selv.
    Tak for et meget inspirerende blog-indlæg og for at du gør opmærksom på dette, der er så vigtigt.
    kh
    Annika

Skriv en kommentar...

*