Spørg KarriereMor: Hvor skal mine døtre holde jul?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hej Lene,

Jeg er mor til to fantastiske piger på 5 og 7 år. Pigernes far og jeg gik fra hinanden for mindre end et halvt år siden, og nu skal vi så holde jul hver for sig… Og vi er slet, slet ikke enige om, hvordan vi skal “fordele” pigerne i julen.

Vi vil begge gerne have dem juleaften – og vi ved begge, at den af os, der ikke får det, får dem til næste år… Jeg kan bare næsten ikke overskue tanken om en jul uden dem! Og jeg er ikke ubetinget begejstret for idéen om, at de skal holde jul flere gange for at imødekomme forældrenes behov.

Dertil kommer, at deres far har fået en ny kæreste – som han holder jul med! Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på, at de skal være sammen med det kvindemenneske (jeg kender hende ikke og har intet imod hende – det er mere idéen om, at HUN skal være sammen med MINE piger juleaften!!) i julen! Og hvis det ikke bliver i år, så bliver det jo næste år…

Jeg synes, det her er noget af det sværeste, jeg har været ude for! Vi har ellers haft et fint samarbejde om pigerne – men den her debat om julen trækker altså tænder ud… Har du nogle gode råd?

/Den fortvivlede

Kære fortvivlede,

Hvis det på nogen måde kan trøste, så er du med garanti ikke den eneste som har det svært med julen og børn og skilsmisse. Jeg tænker, at det bedste du kan gøre for dine børn er at sørge for, at de på ingen måde oplever at være midtpunkt for en konflikt mellem dig og deres far.

Mit råd er, at du skiller tingene ad. Et er, hvordan I bedst løser konflikten. Noget andet er, hvordan du tackler dine egne følelser, hvis du skal undvære pigerne juleaften og deres fars nye kæreste også er der.

Hvis du helt uselvisk skulle gøre, hvad du kunne for at give dine døtre en god juleaften, hvad ville det så være? Nogle gange er det en større kærlighedshandling at give sig end at optrappe en konflikt. Så hvis dine pigers far ikke vil give sig bør du måske overveje det, uanset hvor svært du synes det er. Og så må du forsøge at finde ud af, hvordan du bedst tackler dine egne følelser og tager vare på dig selv.

Hav fokus på, hvad der skal til for at du selv kan få en god juleaften, også uden dine døtre. Når det gælder mine børns fædres nye koner har jeg altid tænkt, at hvis bare de var søde mod mine børn, så var jeg glad. Det er dig, som er pigernes mor, og det kan intet lave om på. Heller ikke en juleaften med fars nye kæreste.

Jeg går ud fra, at Statsforvaltningen ikke har fastsat samvær? I givet fald er det samværsforælderen (og det er vel deres far og ikke dig?) som skal søge om fastsættelse af samvær, og der er han unægtelig temmelig sent ude i år. Så i princippet kunne du formentlig insistere på, at pigerne skal holde jul hos dig. Hvis du vælger den vej, bør du nok overveje hvilke konsekvenser det vil få for jeres samarbejde (det samme kunne man selvfølgelig sige til deres far, for ingen af jer er tjent med at optrappe en konflikt hvis det kan undgåes).

Kunne det være en mulighed, at du fx holder jul med pigerne indtil engang i løbet af eftermiddagen og deres far så holder juleaftenen med dem – eller omvendt? Er det utænkeligt, at I holder en slags fælles juleeftermiddag sammen, eller findes der andre alternativer, som bløder tingene lidt op? Kan I på nogen måde lave en blød overgang for pigerne, som vel, alt andet lige, kun har oplevet, at I har holdt jul sammen?

Jeg tænker, at hvis jeres samarbejde hidtil har været fint, så må I vel have en fælles erfaring at trække på, når det gælder om at finde gode løsninger. Har du – hånden på hjertet – forsøgt at invitere ham til en snak om juleaften med udgangspunkt i pigernes følelser, og ikke jer selv og jeres egne behov? Prøv at tænke lidt kreativt med udgangspunkt i hvad der er bedst for dine døtre – og sæt dine egne følelser til side.

Du skriver, at du ikke kan overskue tanken om en jul uden dem. Har du forsøgt at fortælle deres far, hvor svært du har det med det? Nogle gange barrikaderer vi os i konfrontationer og gensidige beskyldinger i stedet for at holde bolden på egen banehalvdel. Hvis du åbent og ærligt fortalte ham, hvor svært du har det med det – og vel at mærke udelukkende taler for dig selv – ville han så imødekomme dit ønske om at have pigerne juleaften?

Bottom line er, at hvis det I har prøvet for at nå til enighed ikke virker – så prøv noget andet. Skil tingene ad. Og mest af alt – sørg for at tage luften ud af konflikten for jeres pigers skyld.

Jeg håber, I finder ud af det på en god måde.

Glædelig jul,

Lene

Har du erfaringer med fordeling af skilsmissebørn i højtider? Skriv gerne en kommentar…

Om Lene Damtoft

Har siden 2001 ejet og drevet konsulentbureauet Damtoft.com, som beskæftiger sig med ledelses- og organisationsudvikling, procesledelse og CSR-udvikling. Desuden mor til tre på hhv. 3, 12 og 18.

Kommentarer

  1. Lene skriver:

    Jeg har stået i samme problemstilling for år tilbage, og fra start af har vi simpelthen delt det op, så den ene part har vores barn i julen og den anden part til nytåret. Og det kunne der ikke røres ved, ingen scener om noget som helst, men tværtimod bare gøre det enkelt overfor barnet. Jeres børn har også hinanden til at stå det igennem med, det synes jeg også er en vigtig pointe, at de bliver holdt sammen juleaften så I ikke deler dem op. Søskene glædes over at have hinanden sådan en tid og de støtter hinanden i det.

    Med jer som rollemodeller for jeres børn, bliver de stærke og forstående i den sværre situaiton. Børnene er taberne i jeres beslutning, men det kan løses hvis I går foran som gode eksempler frem for at skændes. Og den som ikke har børnene i år, har dem ganske enkelt næste år.

    Tænk: Er det ikke langt bedre at børnene er glade for hans nye kæreste end de ikke kan lide hende? Du er deres mor, og hun vil aldrig erstattes af dig, og det ved kæresten også. At begynde og gå i den grøft og begynde at udkæmpe moren overfor børnene, det er den største fejl man kan begå, for børnee vil aldrig hoppe på den. Det er bedre at få fortalt børnene at man ikke er en erstatning for børnenes mor, men de må kalde hende hvad de har lyst til (fars kæreste, papmor mv) og hvad de føler for. Du er og bliver deres mor for altid.

    Den dag du finder en ny kæreste så bliver det jo omvendt samme situation for din X-mand og din ny kæreste, at det skal de finde ud af.

    Jeg håber det bedste for jer, men tænk at det er for børnene skyld I skal tage beslutningen ikke for jeres skyld :0)

    Sidste år skulle jeg egentlig have min søn i julen, men da vi havde fået vendt rundt på det så min søn og hans halvsøskende var der på forskellige tidspunkter, fik min søn valget om at være der når de også var der, da det betød meget for ham. Jeg ville ikke sætte mig på ham og sige, nej, du skal være hos mig i år, så der gav jeg mig gerne og sagde: selvfølgelig må du det. I år har jeg min søn og jeg glæder mig til det. (han er nu 12 år).

    Glædelig jul :0)

    Min søns far fandt også en kæreste hurtigt og fik barn efter det første år. Min søn ville altid gerne have at jeg var med, men det følte jeg for akavet, og talte med min søn om at det helt sikkert skulle blive en god og hyggelig jul hos hans far og ny kæreste, han kendte rammerne og når han var hos sin far, så lod jeg mit barn være i de rammer uden at ligge og ringe konstant (som andre desværre gør fordi de tror de er uundværlige). Han skulle have ro til at være hvor han var, omvendt gjorde hans far det samme, ringede om formiddagen for at ønske glædelig jul og så kunne han ellers ringe og fortælle alt hvad han havde lyst til……….. og det gjorde han og det var skønt at høre hans glæde. Når han ringer betyder det jo netop at han tænker på mig som mor, og jeg fortæller selv helt enkelt hvor jeg er,

  2. Lene skriver:

    ups: det sidste stykke var ikke blevet slettet, men det gør egentlig ikke noget, fik det bare ikke drejet rigtigt ind i “historien” :0)

    vh
    Lene

  3. Hej hej

    Mine Børn er nu store og flyttet hjemmefra for længe siden. Jeg er sågar blevet mormor. Da min ex mand og jeg besluttede os for at få børn var vi meget unge. En af de ting vi var meget enige om var, at ligemeget hvad der skete, ville vi tage det, at vi var fællesforældre til børnene meget alvorligt.. Det har i praxis betydet at vi de første år vi var skilt holdt jul sammen. Vi blev skilt da de var 3 og 4 år. Vores udgangspunkt har hele tiden været hvad der var bedst for børnene. Det har til tider været meget svært for de kærester vi har fået efterfølgende og selvfølgelig også for os selv, men vi har holdt fast. Vi har holdt konfirmation, nonkonfirmation, og op til flere fødselsdagsfester sammen med ja endda op til flere exkærester på samme tid. Selv om ungerne nu bor for sig selv og min datter selv har fået et barn, holder vi stadigvæk fast i at vi er EN familie.. I år har vi holdt julekomsammen hvor vores børn, barnebarnet svigersønnen, fars ex og hans barn, fars nye kæreste og jeg hyggede os en lørdag eftrmiddag. Til sommer skal der være Bryllup og der skal hele familien samt et par af ex erne også med.

    Kærlig Hilsen
    Anette

  4. Lene skriver:

    Hej Anette:

    Godt gået! det tager jeg hatten af for :0)

    vh
    Lene

  5. Jette skriver:

    Hejsa
    Jeg er mor til to på 5 og 7, der bor hos mig. Vi blev skilt for godt 3 år siden.
    Jeg og børnene blev efter skilsmissen boende i det hus, de altid havde boet i, og den første jul blev holdt der, hvor børnene plejede at holde den – det var så hos mig. Dette var slet ikke til debat. Børnenes tryghed må og skal komme i første række og de store ændringer, som en skilsmisse medfører, tager tid om at rodfældes. Ved også at ændre julen det første år synes jeg det ville blive alt for svært for børnene.
    Vi har nu en ordning, der siger jul hos den ene, nytår hos den anden, med skift den 28/12. Jeg insisterede på, at børnene skal have de tre juledage 24/25/26 samlet hos den, de holder jul hos, så de får ro til at lege med det nye legetøj og tage afsked’ med julen, inden de skal skifte sted. Selvfølgelig savner man sine børn, når de holder jul et andet sted – det er som at holde jul med kun en arm! Men det første år er det sværeste.
    I “Den fortvivlede”s sted ville jeg insistere på at holde jul med børnene i år og lade eks-manden holde jul med dem næste år – til den tid har de haft mere tid til at vænne sig til de nye vilkår og kender den nye kæreste lidt bedre. Efter min mening er det alt for tidligt et halvt år efter skilsmissen at lade så små børn holde juleaften udenfor hjemmet uden deres mor. De vil savne deres far men trods alt vide, at han ikke er alene. Det er min mening. Håber den kan bruges til noget. :-)

Skriv en kommentar...

*