Glem alt om talent – det er din indsats, der tæller!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

I går havde jeg fornøjelsen af at høre et fantastisk inspirerende foredrag med Rasmus Ankersen – forfatter til en række bestsellere om performance: Leder DNA, en vinders DNA, Opdragelse af en vinder og Guldminerne.

De gennemgående temaer i Rasmus’ budskab handler om indre overbevisninger og, ikke mindst, indsats og vedholdenhed. Det er disse faktorer – ikke talent – der afgør din succes.

Guldminerne

I Guldminerne – som udkom ultimo oktober 2010 – forsøger Rasmus at knække koden til, hvorfor der, visse steder i verden, er så stor koncentration af topatleter inden for bestemte sportsgrene: Hvorfor kommer 35 af verdens 100 bedste kvindelige golfspillere fra Sydkorea? Hvorfor kommer hovedparten af verdens bedste løbere fra samme lille by i Etiopien? Og så videre…

Forklaringen skal ikke findes i hverken gener eller medfødt talent: Det er indsats og vedholdenhed, der gør hele forskellen!

Så når en række af verdens bedste løbere kommer fra Etiopien, skyldes det ikke, at de er født med et særligt løbegen. Men det faktum, at der ingen infrastruktur er i landet, og at børnene fra små har måttet løbe 10 km. til og fra skole – hver dag – giver dem et stort forspring i forhold til deres vestlige konkurrenter. Det samme gør landets høje beliggenhed, som gør, at de producerer flere røde blodlegemer. Og dertil kommer den benhårde træning!

Hvem er Rasmus Ankersen – og hvordan fik han idéen til Guldminerne?

I løbet af sine teenageår havde Rasmus en drøm om at blive professionel fodboldspiller. Desværre fik han en skade som 19-årig, der satte ham ud af spillet. For good. På banen vel at mærke. Men han blev i fodboldens verden og var med til at starte FC Midtjylland i Viborg op. Al begyndelse er svær – og det gælder også for en nystartet fodboldklub, der gerne vil tiltrække talenter…

For godt fem år siden fik FC Midtjylland en 15-årlig spiller fra Horsens, som absolut ikke blev regnet for at være noget talent! Og så var han oven i købet både doven og arrogant, som Rasmus så smukt formulerede det. Det så bestemt ikke lyst ud for den unge spiller!

I dag er han lige (sommeren 2010) blevet solgt for 100 millioner kroner til en tysk  klub – hvilket gør ham til den dyreste fodboldspiller nogensinde.

Ja – hans navn er Simon Kjær.

Hvordan kunne man overse hans enorme potentiale så få år forinden? Og når det nu ikke var et åbenlyst medfødt talent, der skabte resultaterne, hvad var det så? Hvad skaber talent?

Dette ville Rasmus finde ud af, og Simon Kjær-historien inspirerede ham til at sælge sin lejlighed og bruge pengene fra salget – og 6 måneder af sit liv – på at drage ud i verden og nærstudere de såkaldte guldminer, der popper topatleter i verdensklasse ud på stribe:

  • Moskva, Rusland: Tennis
  • Seoul, Sydkorea: Golf
  • Bekoj, Etiopien: Løb
  • Iten, Kenya: Løb
  • Rio de Janeiro, Brasilien: Fodbold
  • Kingston, Jamaica: Sprint

Talent er direkte proportional med din indsats

Rasmus’ – for nogen chokerende – opdagelse er, at talent hverken er genetisk eller medfødt. Når de basale forudsætninger er på plads – når råmaterialet er i orden – handler resten om indsats: Træning/øvelse og vedholdenhed.

Det kræver nemlig 10.000 timers målrettet træning/øvelse at blive god – altså sådan rigtig god – til noget. Det svarer til 2,7 timer om dagen. Hver dag. I 10 år.

Motivation er aldrig statisk!

Der, hvor de fleste mennesker fejler, er i vedholdenheden. De giver simpelthen op eller skifter spor, før de når at blive rigtig gode (i forhold til konkurrenterne). Og det gælder ikke kun inden for sportslige discipliner. Det gælder inden for alt, hvor vi skal præstere – fx karriere/job, ledelse etc.

I vores del af verden kan det være svært at finde og bevare motivationen. De ydre konsekvenser af at fejle er jo ikke så store: Vi står hverken uden tag over hovedet eller uden mad på bordet, fordi vi giver op eller sænker ambitionsniveauet. Derfor er det vigtigt hele tiden at gøre noget aktivt for at finde og bevare motivationen.

Gør dig klart, hvorfor du gerne vil være god. Hold fokus på det, når motivationen halter. Arbejd så med at etablere en autentisk ambition, der får blodet til at boble.

En vinders DNA

En vinders DNA (2007) handler også om, hvordan man opnår success – her er det blot den psykologiske essens af succes, der er i fokus.

Og i forhold til det at finde og bevare motivationen er den psykologiske essens alfa og omega!

På baggrund af samtaler med nogle af Danmarks bedste sportsfolk, giver Rasmus i bogen sit bud på seks vaner til succes (som også gælder uden for sportens verden):

Vane 1: Tænk stort
Vane 2: Tro på dig selv
Vane 3: Dans med frygten
Vane 4: Tag det fulde ansvar
Vane 5: Betal prisen
Vane 6: Gør rejsen til målet

Pas på mageligheden!

Der er en tendens til, at vores magelighed stiger i takt med, at vores erfaring – og succes – stiger. Vi/vores omfatter i denne sammenhæng både enkeltpersoner og grupper, fx virksomheder/organisationer.

Autopiloten bliver slået til, og man glemmer at forholde sig til det, man gør.

I en vinders DNA formulerer Rasmus det således:

Succes kan være en farlig tilstand, fordi den ofte fører til selvtilfredshed. I succesen ligger kimen til fiaskoen. Der findes utallige eksempler på både virksomheder, organisationer og mennesker i almindelighed, der opretholder en selvopfattelse af succes, selv længe efter succesen i virkeligheden er forduftet. De forfalder til at slappe af, fordi tingene går godt og har svært ved at finde motivationen til at tage det næste skridt. Succes kan hypnotisere mennesker og virksomheder og overbevise dem om deres egen urørlighed. De, der engang var frontløberne for udvikling, bliver handlingslammede i overbevisningen om, at fortidens præstationer er støbt i cement (en vinders DNA side 103).

Hvorfor mener du, at du er nået dertil, hvor du er i dag karrieremæssigt – skyldes det primært talent eller indsats? Hvad gør du for at bevare motivationen, når den halter? Er du nogensinde blevet indhentet af manglende motivation og/eller magelighed? Skriv gerne en kommentar…

OBS: Stay tuned her på sitet – vi sætter snart et eksemplar af henholdsvis Guldminerne og en vinders DNA på højkant! :-)

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. vedholdenhed – mod og vilje ……ting tager tid og det er handling der skaber forvandling

  2. Jeg er også fan af Rasmus Ankersen, men det er ikke 100 % sandt, at generne ikke spiller ind, når det fx handler om at blive en god langdistanceløber. Det er der mange forskellige forskningsprojekter, der peger på. Og, som Rasmus også påpeger, spiller mængden af røde blodlegmer også ind på løbeformen hos de kenyanske bjergløbere. Skal vi pege disse resultater på os selv, kan vi jo ærge os lidt over, at hverken muskler eller blodlegmer har nogen (større) betydning for den type karriere, de fleste af os har bag et skrivebord. Hvorfor Rasmus Ankersens pointer er både belejligede og interessante.

    Alt andet lige er der flere vigtig pointer, at drage fra Rasmus Ankersens bøger, når det fx kommer til opdragelse af vores børn. Hvis vi gerne vil have succesfulde børn, så skal de lære, hvad vedholdenhed er. Ja, det synes jeg næsten er mere interessant; hvordan fik Rasmus Ankersen og MC Midtjylland Simon Kjær til at træne mellem 5 og 6 timer om dagen i 5 år (hvilket det kræver for at nå de 10.000 timer), hvis udgangspunktet var en doven teenager? Hvordan lærer/træner man vedholdendehed? Og er det i virkeligheden (i de tilfælde) ikke motivation, man træner? Med børn er det nemmere:de kopierer (jo bare) deres forældre.

    I øvrigt er det interessant, det her med, at det ingen konsekvenser har, at vi fejler (i vores del af verden). Måske med en lille smule burning platform vil vi være i stand til at få mere excellence ud af os selv. Det kan jo starte med en overvejelse om, hvad der ville ske med karrieren, hvis man fx blev fyret fra sit drømmejob? Vil man så overhovedet kunne komme tilbage til branchen eller et lignende job? Og hvad med finanskriser, geografi, uddannelse etc.? Hvordan spiller disse faktorer ind i en sådan situation? Måske vil det med Rasmus Ankersen in mente være givtigt, at skrive et worst case scenario ned og bruge det som burning platform i sit karriereliv….

    Tak for et interessant indlæg!

  3. Stine B. Herdel skriver:

    Jeg synes egentlig, jeg i mange forhold i livet er nået ret langt – men aldrig til toppen.

    Jeg er en af dem, der ofte giver op, før jeg bliver rigtig, rigtig god. Helt tilbage fra da jeg var lille, har det været sådan. Når jeg havde vundet sølv i klubmesterskabet stoppede jeg. Da jeg blev tilbudt at træne svømning på eliteholdet, stoppede jeg.

    Jeg ved ikke, om det er fordi, jeg ikke KAN finde vedholdendenheden, hvis jeg virkelig ville. Men mageligheden trumfer nok ønsket om at blive virkekelig, virkelig god til noget. For det kræver jo rigtig meget af en.

    På karrierefronten er det det samme. Da jeg blev tilbudt et job som chef, sagde jeg nej. Jeg tror, det er noget oppe i hjernen også – en mental indstilling til tingene. Man skal virkelig være villig til at investere (ofre?) rigtig meget for at nå til toppen. Og for nogen – f.eks. mig, kan det være nok (indtil videre) bare at nå “langt” og så kun ofre noget af det andet i livet (venner, familie f.eks.) – frem for en hel masse. Men “langt” er faktisk også et tilfredsstillende mål for mig. Det er vel en balance. Og det kræver stadig en hel del vedholdenhed og vilje bare at nå langt.

    Hvordan når man ting karrieremæssigt, spørger du? Tjah… Selvfølgelig handler det som Rasmus siger meget om indsats for at nå langt. Talentet kan man jo forbedre undervejs – selvom det nok hjælper at have lidt til at begynde med. Og jeg tror også, og grunden til, at jeg har nået de ting, jeg har nået, er, at jeg nægter at give op. Jeg hader problemer, der ikke bliver løst. Hader stilstand og kan blive manisk insisterende og producerende, hvis jeg oplever det – frem for andre, som jeg oplever går mere i “dvale”, når de møder modstand. Det – og så evnen/viljen til i perioder at tilsidesætte en masse andet for at nå noget…

    :-)

  4. Tak for jeres kommentarer! :-)

    @ Hanne: Ja, gener spiller en rolle – råmaterialet skal selvfølgelig være i orden: En fyr på 1,70 bliver næppe verdens bedste basketball-spiller, og det kræver en vis IQ at blive matematikgeni fx. Pointen er blot, at gener spiller en langt mindre rolle en hidtil antaget.

    Jeg er enig i, at det er uhyre vigtigt at lære vores børn at være vedholdne! Og at det betaler sig at tænke langsigtet. Da jeg var barn indførte mine forældre fx begrebet ‘tøjpenge’ da jeg var 8 år. Det betød, at jeg fik et vist beløb om måneden at købe tøj for – men så skulle jeg til gengæld selv købe al mit tøj. Mine forældre hjalp mig selvfølgelig med råd og vejledning, fx: “Bente, hvis du køber de bukser, hvordan vil du så få råd til vinterjakke og -støvler? Det får du snart brug for…” Samtidig belønnede de mig nogle gange for at være fornuftig – så hvis der lige manglede 200 kr. til vinterovertøjet, ville de gerne lægge det til, hvis jeg havde været fornuftig.

    Grunden til, at de indførte begrebet ‘tøjpenge’ var, at de syntes, jeg var begyndt at plage for meget – og de ville ikke risikere, at jeg endte med at blive sådan en “forkælet lille primadonna”. Så de lærte mig at tage ansvar (hvilket jeg er dem dybt taknemmelig for! Især efter i en årrække at have arbejdet (med kommunikation) i den finansielle sektor og set, HVOR (økonomisk) uansvarlige mange mennesker er!)

    Rasmus Ankersen fortalte under sit foredrag, at han sendte Simon Kjær til en psykolog i Silkeborg, som skulle arbejde lidt med hans attitude. Der fik han til opgave at skrive sine mål – kortsigtede og langsigtede – ned, og det var (såvidt jeg har forstået) vendepunktet for ham. Så jo, her var det motivation, der blev trænet. Og motivationen (et stærkt HVORFOR, som Rasmus Ankersen formulerer det), er jo også altafgørende, når det gælder kontinuerlig og målretet træning.

    I forhold til det med at “fejle” i vores del af verden, er det kun på den ydre front, at det ikke har konsekvenser (det er i hvert fald min opfattelse): I velfærds-Danmark er der jo altid et sikkerhedsnet til at samle én op, hvis det går galt. Det er straks værre på det indre plan. For hvis man gentagne gange går på kompromis med sine drømme, mål og ønsker ved at give op, kan det begynde at “bide sig fast” og blive en del af ens selvopfattelse. Og det er farligt! Ting har det nemlig med at blive selvopfyldende profetier – der er en årsag til ordsproget: Succes skaber succes, og fiasko skaber fiasko. Det er derfor, det er så vigtigt at arbejde med de indre overbevisninger. (Det er i øvrigt tankevækkende, at man kan tage en akademisk uddannelse uden én eneste gang i løbet af studiet at få en session i denne sammenhæng – måske er det anderledes i dag, men jeg kan ikke erindre at nogle undervisere, der har påpeget betydningen af indre overbevisninger, da jeg var studerende…)

    Omvendt mener jeg ikke, at man aldrig må give op eller skifte spor. Tværtimod! Man kan ikke planlægge alt på forhånd, og nogle gange ved man ikke, hvilke muligheder og udfordringer, man støder på rundt om hjørnet. Så det gælder vel om hele tiden at evaluere, hvorvidt det, man nu laver, understøtter ens overordnede mål og drømme. I den forbindelse vil jeg varmt anbefale bogen ‘The dip’ af Seth Godin.

    @ Stine: Hvor kan jeg dog genkende meget af mig selv i det, du skriver! I forhold til det at ‘nå langt’ versus at ‘nå til toppen’ synes jeg, det er vigtigt at gøre sig sine egne mål klart: Hvad er min ambition? Hvorfor? Og hvad er jeg villig til at betale for at nå dertil? Det er da helt OK at have en ambition om at nå langt uden nødvendigvis at have ambitioner om at nå helt til toppen (medmindre det er frygt eller uhensigtsmæssige indre overbevisninger, der er årsag til det).

    Jeg husker tydeligt, da jeg interviewede Marianne Dahl Steensen, vicedirektør hos TDC (http://karrieremor.dk/2010/07/topleder-og-tvillingemor/): Jeg var – og er – fuld af beundring! Og jeg har SÅ stor respekt for hendes valg og vedholdenhed! Og jeg er også helt afklaret omkring, at jeg ikke selv villig til at betale den pris, hun har betalt og betaler rent tidsmæssigt for at nå dertil, hvor hun er og gerne vil hen. Jeg vil hellere have mere tid med mit barn, fritidsinteresser mm., og derfor er mit ambitionsniveau heller ikke lige så højt som hendes. Og det har jeg det helt fint med!

    Jeg synes, de vigtigste pointer i Rasmus Ankersens budskab er, at gøre sig sine mål klart – og så gå efter dem! At finde og bevare motivationen – et stærkt ‘hvorfor’ – og så blive ved…

    Jeg læste for nylig en bog af Randy Gage, hvori han skriver: “The opposite of success is not failure; it’s mediocrity.” Av, den sved… For mit eget vedkommende har jeg som nævnt ikke nogen ambition om at blive verdensmester – men omvendt vil jeg f…… ikke være middelmådig! Men heldigvis er det muligt at nå langt – også langt udover middelmådighed – med den rette attitude, et stærkt hvorfor og en kontinuerlig og målrettet indsats.

    Sidst – men ikke mindst – vil jeg varmt anbefale Rasmus Ankersen’s artikel: “Hvordan skaber man sult i paradis?” (bidrag til Lars Løkke Rasmussens antologi, ‘Den danske drøm’, 2010): http://www.plan4u.dk/cgi-files/mdmgfx/file-890-302393-2365.pdf

    Mange hilsner,
    Bente

  5. Jeg synes godt man kan være vedholdendende og modig uden et fast defineret mål.

    Jeg sætter ikke mål. Jeg arbejder med fokus, processen, action, små skridt (Kaizen) og på Goalfree living (Stephen Sapire) end på at have decideret at skulle sætte mål.

    Kaizen er en naturlig og elegant teknik til at opnå det man gerne vil opnå og fastholde det gode resultat. Det handler om at tage meget små skridt. Dit små skridt – gør at du kan få plads til det i din stramme kalender. Hvilke små nye små skridt tager du i dag for at skabe forandring og succes ?

    THE EIGHT SECRETS OF GOAL-FREE LIVING
    1. Use a compass, not a map—have a sense of direction (not a specific destination), and
    then “meander with purpose”

    2. Trust that you are never lost—every seemingly wrong turn is an opportunity to learn and experience new things

    3. Remember that opportunity knocks often, but sometimes softly— while blindly pursuing our goals, we often miss unexpected and wonderful possibilities

    4. Want what you have—measure your life by your own yardstick and appreciate who you are, what you do, and what you have…now

    5. Seek out adventure—treat your life like a one-time-only journey and revel in new and different experiences

    6. Become a people magnet—constantly attract, build, and nurture relationships with new people so that you always have the support and camaraderie of others

    7. Embrace your limits—transform your inadequacies and boundaries into unique qualities you can use to your advantage

    8. Remain detached—focus on the present, act with a commitment to the future, and avoid worrying about how things will turn out

    De succesrige har passion, purpose og performer
    http://metteweber.dk/2009/11/28/you-can-always-be-used-as-a-good-example-of-failure/

    Ta’ en god dag

    • Jeg er helt enig i, at man godt kan være vedholdende uden at have et fast defineret mål. Men jeg mener (som du også er inde på), at det er en fordel at vide, hvilken retning man gerne vil gå.

      Kaizen er en effektiv teknik, når man vil skabe forandring ved at integrere nogle nye gode og varige vaner. Filosofien er, at man opnår resultater ved at tage så små skridt, at man ikke fejler – så her er det igen vedholdenhed, der er i fokus. (Kan anbefale ‘KAIZEN – et lille skridt kan ændre dit liv’ af Robert Maurer).

  6. Men …. er du enig eller ikke ? ;-) ku ik la vær ;-) når vi sætter men efter noget underkender vi det vi skrev inden .
    For mig er det vigtigt at kende sine værdier, vide hvad man vil uden at definerer det som et konkret mål, kende sig selv og vide hvad man vil og så gøre det…. så ser man hvor man ender
    Tak for at inspirerer mig

    • Jeg er helt enig med dig, Mette! :-) (Dejligt at høre, at jeg inspirerer dig! … Og tak fordi du udfordrer mig) ;-)

      Min pointe er – i tråd med det, du skriver om at de succesrige har passion, purpose og performer – at purpose (formål) jo netop er at vide, i hvilken retning, man gerne vil gå; at kende sine værdier. Uden en retning – som er styret af et autentisk formål baseret på autentiske værdier (et stærkt hvorfor) – tror jeg ikke, at man kommer særligt langt… Kender man til gengæld sine værdier, og har man ‘purpose’ og passion, har brikkerne det med at falde på plads. I hvert fald hvis man er vedholden.

  7. Hej Bente ja fed dialog
    Vil du uddybe hvad du mener med autentiske værdier ?
    jeg tænker værdier er vel værdier?

    • Med autentiske værdier mener jeg egentlig bare, at de skal komme fra hjertet – være oprigtige. Du har ret i, at værdier pr. definition vel er autentiske – ellers ville det ikke være ægte værdier… Så man kunne i stedet sige, at når man husker at mærke efter – og bruger sine værdier, purpose og passion som ledetråd i det, man gør – fremstår man mere autentisk. Og det bliver lettere at bevare motivationen og være vedholden, så sandsynligheden for succes stiger.

      Det lyder jo meget enkelt; i praksis er det dog ikke altid nødvendigvis helt så sort/hvidt: Man kan jo sagtens fx se fornuften i noget, ønske sig noget, blive grebet af en stemning etc., uden nødvendigvis at kunne hænge det op på sine værdier. Nogle gange må man lede lidt efter sammenhængen. Eller med andre ord: kigge lidt dybere efter et stærkt ‘hvorfor’.

  8. Jeg faldt lige over denne interessante artikel (Is there a genius in all of us?), som understøtter Rasmus Ankersens pointer: http://www.bbc.co.uk/news/magazine-12140064

  9. @Bente Tak meget enig i at værdier ikke altid hænger sammen med handlingerne.
    Tak for artiklen – jeg har lagt den på min FBside Kvinder og mænd der vil tør og gør http://www.facebook.com/?ref=logo#!/Kvinderogmaend.dervil.toer.og.goer

  10. Fik lige lyst til at blande mig i denne spændende tråd. Jeg er helt pro Rasmus Ankersen, som jo ganske rigtigt giver begrebet talent en ny betydning – at talent i større grad er et produkt af indsats, end at det er noget medfødt. Spørgsmål er så hvor energien til den enorme indsats, som 10.000 timer jo er, skal komme fra? Det er jo trods alt noget der ligner næsten tre timer om dagen i 10 år!!!

    Jeg kender flere der har passeret 10.000 timer på deres respektive felter – og for ingen af dem har det været svært eller noget de skulle tage sig sammen til – de har enten følt det som et »kald« eller som noget de bare MÅTTE gøre – næsten som de ikke havde noget valg!

    I coaching lærer man at motivation kommer fra vores værdier, men mange bruger ordene »værdier« og »prioriteringer« i flæng! Her tror jeg at det er vigtigt at skelne mellem begreberne, hvor en værdi er noget langsigtet og følt (indre), er en prioritering oftest noget kortsigtet og praktisk (ydre). Vi kan fx sagtens have værdier som byder os at handle på bestemte måder, men alligevel prioritere anderledes i dagligdagen. Dette er selvfølgelig ikke en ønskværdig tilstand, men alligevel noget som mange oplever.

    Fundamentalt handler al personlig udvikling vel om at skabe overenssstemmelse mellem værdier og prioteringer – det indre og det ydre…

    Hvad mener du om det?

    • Rigtig god pointe med værdier vs. prioteringer, Pete!

      Til gengæld er jeg lidt overrasket over, at du skriver, at du ikke kender nogen, der har oplevet det at passere 10.000 timer inden for et givent område som “svært” eller noget, de skulle tage sig sammen til. De fleste – hvis ikke alle – jeg kender, der har passeret de famøse 10.000 timer inden for et område, har haft både op- og nedture undervejs – herunder også udfordringer og mangel på motivation. Men de har gjort det alligevel (i forskelligt tempo).

  11. @Pete Enig Det handler om som Christian Champel siger og jeg er enig i at skabe overensstemmelse mellem tanker, ord, føleleer og handlinger. Når vi arbejder bevidst med at omsætte vores værdier … som vi naturligvis først må blive bevidst om hvad er, til handlinger, så går det op i en højere enhed og det sker da heldigvis engang i mellem

  12. Stine B. Herdel skriver:

    Hej Bente

    Må bare lige kommentere det med “det middelmådige”. Det er sjovt, for det rammer nemlig også mig SÅ præcist. Jeg har fået banket ind i hovedet fra lille, at “hvis man ikke er genial er man ikke noget”. Middelvejen er ikke farbar, for så er man en del af massen. Og DET vil man ikke være. Shit… så kan man ellers arbejde med det resten af livet :-)

    Det har taget mig mange år (og jeg er der ikke endnu) at erkende, at jeg aldrig BLIVER genial og fantastisk og ryger helt til tops, meeen det må også være ok bare at være go’. Så det går jeg efter, netop som du skriver, fordi jeg ikke er villig til at ofre mig så meget, som det tager at nå til tops. Jeg har prøvet to gange, og det er gået galt hver gang – det er bare ikke mig. Og så må man jo tage ved lære… Men jeg tænker da, at en dag, hvor børnene er blevet større, SÅ skal jeg fandme fyre den af. Så ambitionerne er der da endnu. :-)

    Håber alt er vel, og at du har kurs mod toppen – eller deromkring – i det rigtige tempo.

    Bedste hilsner
    Stine

Skriv en kommentar...

*