Kvinder, Kvoter og Kompetencer

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Here we go again…  Den evigt tilbagevendende debat om, hvorvidt vi skal indføre kvoter i forhold til antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer er – igen igen – blusset op.

For godt en uge siden (mandag d. 24. januar 2011) kom S og SF med et ligestillingsudspil, hvor alle de “sædvanlige” emner i forhold til såkaldt ligestilling er dækket – herunder også spørgsmålet om kønskvoteringer i bestyrelser:

Kvoter for virksomhedsbestyrelser

Over en fireårig periode skal andelen af kvinder i virksomheds-bestyrelser øges til mindst 40 pct. Målet er, at hvert køn er repræsenteret med mindst 40 pct. Desuden skal der sættes gang i systematisk talentudvikling. 

Vi har sikkert alle hørt de fleste argumenter både for og imod. Og den seneste uges mediedækning har også været stærkt præget af netop dette spørgsmål.

Bryster eller kompetencer?

I går kunne man i netavisen 180grader fx læse et indlæg af Christian Ulrik Borgermann med den noget provokerende overskrift Bryster eller kompetencer? (for man kan jo ikke være i besiddelse af begge dele – eller hvad?) Artiklens holdning er ikke til at tage fejl af:

“Samtidig må man jo også erkende, at de kvinder, som via lovgivning bliver presset ind i danske bestyrelser på bekostning af kompetente mænd, ikke kan vide, på hvilket mandat de har fået en tillidspost i en bestyrelse. Kvinder, som kommer ind i danske bestyrelser såfremt dette tåbelige lovforslag vedtages, kan reelt ikke vide, om de sidder i bestyrelsen grundet unikke kompetencer eller grundet ejerskabet af et par bryster.”

Det er ikke noget særsyn, at spørgsmålet om kønskvoteringer ender i en trættende retorisk mudderkastning kønnene imellem (når det drejer sig om kvinder og bestyrelsesmedlemmer vel at mærke; når omdrejningspunktet derimod er kvoteringer på universiteterne – til fordel for mændene – bliver der ikke på samme måde skudt med skarpt; det er i hvert fald ikke min opfattelse).

Positiv diskrimination – i ligestillingens navn!

Personligt er jeg ikke tilhænger af kønskvoteringer – hverken i forhold til antallet af kvindelige bestyrelsesmedlemmer eller mænd, der ikke har en chance for at komme ind på de længerevarende videregående uddannelser, fordi deres karaktergennemsnit simpelthen ikke kan hamle op med kvindernes.

Jeg mener ikke, at diskrimination er OK, selvom man sætter ordet ‘positiv’ foran og begrunder det med ligestilling. Derimod synes jeg, at rammebetingelserne – fx i forhold til kommunernes overholdelse af pasningsgaranti, mulighed for at trække udgifter til rengøringshjælp fra i skat etc. – skal være langt bedre.

Signe Wenneberg skrev engang et blogindlæg med overskriften: Kvindelige chefer mangler koner. Hendes pointe går på, at en stor del af mandlige ledere har koner, der passer huset og børnene, mens de – med konernes fulde opbakning – kan gøre karriere. Dette privilegium er desværre de færreste kvinder forundt – og den slags kan vi ikke lovgive os fra (eller kan vi – i ligestillingens navn?)

Vi bliver hele tiden tudet ørerne fulde med, at kvinder i stigende grad stormer frem og tager styringen – både over privatøkonomien, i hjemmet, på uddannelsesinstitutionerne, i virksomhederne og i samfundet. Dette forslag i S og SF’s ligestillingsudspil tyder da også på, at mændene – på mange fronter – kæmper med at holde trit:

Mandekommission

Nedsættelse af kommission der skal se på, hvorfor man som mand i Danmark lever med en lang række risikofaktorer:
Lavere uddannelsesniveau
Kortere levetid og dårligere helbred
Højere selvmordsrate
Større misbrug
Problemer i forbindelse med skilsmisse og samlivsbrud

På top- og bestyrelsesposterne er det imidlertid anderledes – der er kvinderne ikke så stærkt repræsenteret. Om det så skyldes, at bestyrelseslokalerne er fulde af “gamle gnavne mænd, der hverken vil have kvinder eller kammertonen (læs: i modsætning til “kvindediskriminerende”  mandehørm) ind i lokalet” (et argument, jeg – til min undren – har hørt fremstillet flere gange), om kvinderne prioriterer anderledes eller noget helt tredje, vil jeg ikke gøre mig klog på. Og jeg er heller ikke sikker på, at der findes et entydigt svar på det spørgsmål.

Til gengæld vil jeg rigtig gerne høre din holdning til spørgsmålet om kønskvoteringer i forhold til bestyrelsesposter: Er du for eller imod? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad mener du, er årsagen til kvinders minimale repræsentation i bestyrelses- og topposter?
De mænd, der læser med, er også meget velkomne til at komme med et bud!

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Hanne skriver:

    Jeg er pro kønskvoteringer for at øge antallet af kvinder på bestyrelsesgangene. Det ville være federe hvis det ikke var nødvendigt, men det er det jo åbenbart, ellers ville der vel være sket noget mere på den front på nuværende tidspunkt! Jeg tror i hvert fald ikke på, at kvinderne er mindre kvalificerede end mændene – måske snarere tværtimod.

  2. Lisbeth skriver:

    FEDT at læse et indlæg i denne debat, der er præget af en humoristisk tone og som ikke er selvhøjtidelig.

    Jeg har ikke de store holdninger til kønskvoteringer hverken for eller imod. Jeg synes jeg hører så mange både gode og dårlige argumenter for begge dele, at jeg har svært ved at forholde mig til det. Måske er det bare heller ikke så vigtigt for mig.

    TAK for en rigtig god hjemmeside! :-)

  3. Et lille indspark til debatten ;-)

    Hvis man accepterer at første regel i lederskab er »Jeg er ansvarlig«, så harmonerer kønskvotering ikke med ægte lederskab! For hvordan kan en person, der føler ansvar for sit liv og sit lederskab, kræve at andre mennesker eller bestemte regler skal skaffe én ind på ledergangen?

    Ansvar kan ikke delegeres via kvotering eller påbud! Ansvar kan kun tages af én selv…

    Bedre og bedre
    Pete ;-)

  4. Svend Rost skriver:

    Jeg er i den grad imod kvoter. Staten bør ikke blande sig i hvem der skal lede en virksomhed. Desuden er vejen til en bestyrelsespost via direktionserfaring. Ønsker man kvoter skal man vel også have kvoter for hvem der sidder i direktionerne.

    Ønsker man en toppost kræver det 1) en relevant uddannelse (ikke én af de bløde humanistisk af slagsen), 2) den rigtige partner som du også nævner, 3) en kort barsel og 4) de rigtige jobs – dvs. gå efter noget med bundlinje istedet for HR eller kommunikation.

    Ang. kvoter er erfaringerne fra Norge heller ikke gode jf. studier fra University of Michigan. Virksomhederne der blev berørt fik en dårligere performance – desuden skiftede flere virksomheder virksomhedsform. At erfaringerne ikke er gode er dog ikke det vigtigste argument – det er den private ejendomsret.

    Du nævner kvoter for mænd på universiteter. Kan du ikke være mere specifik? Det eneste jeg kender til er dyrlæge studiet og det skyldes, at kvinderne ikke gider at arbejder med køer og grise – det er m.a.o. et ønske fra markedet. Jeg synes derfor ikke, at man kan sammenligne de to ting.

    Mvh. Svend

Skriv en kommentar...

*