Mindful living: At rumme de svære følelser

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Forleden dag var jeg inde og se Næstved egensteaters (Grønnegade Teater) nye forestilling Blues. Og jeg havde, som altid når jeg går i Grønnegade Teater og andre teatre, en forventning om at blive underholdt. Måske ligefrem udfordret. I dette tilfælde gik jeg tænksom derfra, og jeg tænker stadigvæk.

For Blues er et stykke skrevet til børn fra ni år og op og handler om alle de svære følelser, man kan have som barn forårsaget af ulykkelig kærlighed, død, skilsmisse og forældre, der ikke forstår en, tilsat en smuk gang original live blues musik. Og stykket slutter med forløsningen af, at vi må kigge vores blues i øjnene og turde sige hej til den som en del af livet.

Og jeg tænker, hvor var det egentlig rart at give børn et rum, hvor det er OK, at man kan have dårlige dage, og at livet ikke altid er lutter lagkage. Med X-faktor, Paradise Hotel og alt mulig andet af den slags underholdning kan man som ungt menneske let få en opfattelse af, at livet er et glamourspil, hvor det handler om at være sej og lækker – og er man ikke det, er man yt.

Man må ikke være trist, ulykkelig og grim. Men livet er nogle gange trist ulykkeligt og grimt . Og jeg tænker, at det netop er det, der er den vigtige pointe i stykket – at give plads til begge dele. Alle statistikker viser, at flere og flere børn og unge har det svært. Og hvem er ansvarlige for det det? Det er vi voksne et langt hen ad vejen.

Jeg er selv vokset op i en familie, hvor vi aldrig talte om det, der var væsentligt: Nemlig hvordan vi egentlig havde det – sådan inderste inde. Alt blev tiet ihjel, og derfor satte det sig til mentale skævheder, som vi nu hver især slås med som voksne.

Jeg tror, det er så utroligt vigtigt, at vi som menenesker lærer at:

  1. følelser ikke farlige, og at de godt må være der – og jo mere vi kan sætte ord på dem, jo lettere er det at håndtere dem og bearbejde dem
  2. vi faktisk har mulighed for at ændre på vores tanker og følelser, og at de ikke behøver at tage al magten fra os.

I mindfulness træner vi netop både at kunne rumme vores tanker og følelser og samtidig at få et billed af de gamle mønstre, vores tanke- og følessystemer skaber for os. Et slags opgør med gammel baggage. Fordi vi er mange voksne, der ikke fik lært at give slip og komme videre, men som tog hele livet på vores skuldre i stedet for kun at forholde os til her og nu - dette skabende øjeblik.

Øvelse:

Prøv selv at lukke øjnene. Træk vejret helt ned i maven og hold fokus på vejrtrækningen.
Lad nu dine tanker komme – som en indre film passerer de forbi dit indre blik.
Bare iagttag uden at hægte dig fast i nogen af dem.
Observer samtidig hvilke tanker, der er fleste af, om der er et bestemt mønstre i dine tanker, og hvad indholdet i dine tanker er: Understøtter de din vækst og glæde, eller undergraver de din din vækst og glæde?

Gentag øvelsen flere dage i træk og prøv om du kan begynde at danne dig et mønster af, hvordan dit indre fungerer. I dette mønster ligger mange svar til, hvor du kan begynde at arbejde med dig selv.

Jeg tænker, at det er så væsentlig, at vi virkelig giver os selv mulighed for at blive langt mere bevidste om det, vi skaber omkring os og vores børn. Og hvis vi skal skabe gode stærke børn og unge, så kræver det, at vi voksne er i balance og afklarede med vores egen indre bagage, så vi ikke automatisk giver den videre til vores børn.

Jeg bliver så ked af det, når jeg gang på gang oplever voksne, der taler til deres børn, som om de var en stor belastning eller kropumulige. For børn er aldrig et problem! Men de er i problemer – og de problemer skabes som regel af de voksne, de har med at gøre i deres hverdagsliv, hvadenten det er deres forældre, lærer eller pædagoger. Og hvis vi skal kunne give børnene en mental fleksibilitet og lære dem at håndtere deres blues på en god måde, så kræver det, at vi voksne har lært os selv det og ikke giver den følelsesmæssige arv videre fuldstændig ukritisk.

Børn behøver ikke at lære at meditere og lave mindfulness – de kan det fra naturen selv. Men de har brug for, at vi voksne skaber nogle rammer for dem, hvor de kan få lov at mærke og være i nærvær og skabe følelsesmæssig fleksibilitet for sig selv.

Og det gør vi bedst ved selv at være i balance. At få gjort op med vores indre baggage og vores indre verdensbillede og stille os åbne over for, at der findes mange måder at være i verden på. Og verden har i den grad brug for, at vi voksne træner vores mentale fleksibilitet og stiller os lidt mere åbne over for os selv og vores egne liv, og i særdeleshed over for verden omkring os.

Og børn er lærenemme, hvis de har gode voksne forbilleder. Min lille datter på seks sagde forleden inden hun skulle sove: “Mor, når de dårlige tanker kommer, så skælder min sjæl dem bare ud, for den ved godt, at de ikke er virkelige.” Sejt af så lille en størrelse at have så stor bevidsthed – og det har hun kun fordi hun både hjemme og i sin skole bliver rummet og mødt præcist, som hun er, og ikke prøvet presset ind i systemer og tænkninger, der ikke er hendes.

Husk det er aldrig for sent at skabe en god barndom for dine børn.

Vil du gerne lære mere om mindfulness? Så klik her og bliv inspireret.

Har du erfaringer med ovenstående, du har lyst til at dele? Eller et spørgsmål til Flora? Skriv i så fald gerne din kommentar eller dit spørgsmål i kommentarfeltet nedenfor…

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Kommentarer

  1. Aw, this was an incredibly good post. Spending some time aand actual effort to make a very goood
    article… but what can I say… I hesitate a whole lot and don’t manage to get anything done.

  2. Hi Chooky, I have a 2 week old new notebook, they all come with widonws 8 now or so it seemed from looking at them. Mine has touch screen so works like my smart phone.There is a desktop screen and that works the same as widonws 7 or vista.

Skriv en kommentar...

*