Det kan skyggearbejde gøre for dig…

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Uanset om du kigger på din rolle som mor eller karrierekvinde, kan det, at arbejde med dine skygger, være med at til gøre din hverdag lettere, mere selvkærlig, og du vil finde ud af hvorfor, du ikke er det sted i dit liv, du gerne vil være.

Dine skygger er de sider af dig selv, som du ikke vil vedkende dig. Sider, som du af forskel­lige årsager ikke vil være ved.

Dine skygger er dine blinde pletter. De er de sider af dig selv, du ikke selv ser, men som andre ser. Skyggearbejde er derfor et meget enkelt og konkret redskab til at vokse som men­neske, da du – konfronteret med dine egne skygger – ikke kan undgå at udvikle dig og dermed skabe en langt dybere selvindsigt.

Dine skygger har du altid med dig. Skyggen kan vi ikke slippe af med. Hvis du ikke ved, hvad dine skygger rummer, er du konstant på overarbejde, da du ubevidst bruger energi på ikke at være det, du har skygge på.

“Du er din egen vigtigste ressource!”

Du bruger rigtig meget energi, som du ellers ville kunne have brugt langt mere hensigtsmæssigt. Du er din egen vigtigste ressource, så derfor er det afgørende, at du kender dig selv og dine skygger, således at du ikke misbruger dig selv og/eller andre i for­søget på at fremstå som en perfekt version af dig selv.

Mette Holm er uddannet psykolog og har arbejdet med terapi, coaching og selvudvikling på professionelt plan i mere end 10 år. Hun er indehaver af Mette Holm PsykologerneMINDinstitute og Skygge-instituttet i Højbjerg v. Århus, hvor hun både tilbyder terapi og workshops ud fra forskellige emner og temaer.

Mettes kerneområder er selvværd, parforhold og trivsel i familien med særligt fokus på, hvordan vi som mennesker tackler de problemstillinger, vi står i.

Der er en slags skygge i spil, når du reagerer på andre mennesker. Forenklet kan man sige, at der findes tre slags mennesker:

  1. Dem du elsker
  2. Dem du har det svært med
  3. Dem du er ligeglad med.

De to første kategorier er dem, der viser dig dine skygger – lyse som mørke.

Kort fortalt forløber skyggearbejde altid i tre trin.

  1. Bliv bevidst om hvilke skygger, du har
  2. Lær dem rigtig godt at kende
  3. Find det elskelige i din skygge – og integrer så egenskaben via handling.

Tør du arbejde med dine skygger? For det kræver nemlig mod! Vil du en større frihed til at være dig?

Du vil blive mere auten­tisk. Du vil kunne forstå, hvorfor du af og til sidder fast i dit liv og få redskaber til at gøre noget ved det, og – sidst men ikke mindst – vil du opleve, at du har en større kærlighed til dig selv.

Har du erfaring med skyggearbejde? Overvejer du at gå i gang med at arbejde med dine skygger? Del gerne kommentarer, tanker, spørgsmål mv. i kommentarfeltet nedenfor!

OBS: Har du lyst til at vide mere om skyggearbejde? Så  kom til gratis skyggeintro hver første mandag i måneden fra 18.30 – 19.30 hos Skygge-instituttet.

Skriv en kommentar...

*