Lise og ligestillingen: Sure mænd, der fylder meget…

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har været virkelig nervøs over at kaste mig selv ud i at skrive om ligestilling på nettet. Det er meget nemmere at holde mine holdninger for mig selv. I fred og ro, hvor ingen kan kaste med verbalt mudder.

Jeg har tit læst artikler og blogindlæg, hvor emnet ligestilling virkelig har bragt sindene i kog, og fået  især mændene til tasterne. Det er nemlig tit de sure og forsmåede mænd, som fylder mest i kommentarfeltet. Ja, det er bare min egen uvidenskabelige observation.

Jeg tror, der sidder masser af kvinder derude bag skærmen, som ikke lige gider at kaste sig ud i en diskussion, der risikerer at blive lidt ubehagelig. Det er, som om det værste, man som kvinde kan få skudt i skoene er, at man er en rødstrømpe, der bare klynker og kræver, og i øvrigt hader mænd. Det gør jeg nemlig slet ikke – men jeg synes, der er en hel masse, som ikke er fair, og som vi ikke rigtig har fundet en god måde at diskutere offentligt.

Men hvorfor er det, at jeg er så bange for at blive svinet til på en blog? Er det fordi jeg er usikker på mine holdninger og argumenter? Er det fordi jeg ikke kan lide, hvis andre synes, jeg er en komplet idiot, eller hvad er det, der er så forfærdeligt ved det? Måske er det fordi, jeg ved, det ikke er top-moderne at mene, at vi trænger til en bedre debat om ligestillingen herhjemme. Vi kan nemlig godt lide at fortælle os selv, at vi er et meget ligestillet land, selvom det er ret langt fra sandheden. I hvert fald ifølge en undersøgelse fra Djøf fra 2008.

Rapporten konstaterer, at en række myter omkring ligestilling og kvindelige ledere herhjemme står for fald. Djøf formulerer det i forordet således:

  • Myten om Danmark som foregangsland står for fald
  • Myten om, at udviklingen går i den rigtige retning, står for fald
  • Myten om, at kvinder har lavere lederambitioner end mænd står for fald
  • Myten om, at kvinder helt fravælger ledelse pga. familiehensyn, står for fald
  • Myten om, at den lave andel af kvindelige ledere blot skyldes, at kvinderne ikke søger stillingerne, står for fald
  • Myten om, at det udelukkende er en objektiv vurdering af faglige kvalifikationer, der ligger til grund for den højere andel mandlige ledere, står for fald.

Interesseret i kønsdebatten gennem de sidste 25 år? Klik her og læs mere...

Lad mig tage fat i den første myte, der ifølge Djøf står for fald. Jeg tror nemlig, at en af de allerstørste barrierer for overhovedet at tale om ligestilling og flere kvinder i ledelse er, at der ikke er enighed om, hvorvidt der overhovedet er noget, der er værd at tale om. Hvis holdningen er: ”Her går de meget godt” eller ”Vi har altid været langt fremme med ligestilling herhjemme, så hvor galt kan det være?”, ja så er der jo ingen grund til at gøre meget mere.

Det er i hvert fald let at lukke diskussionen, før den er kommet rigtig godt i gang, hvis vi allerede gør det så godt herhjemme.

Faktum er bare at det er… en myte. Vi er ikke noget foregangsland. Så langt fra faktisk. Fakta er, at Danmark ligger på en (skuffende) 23. plads ud af 25 EU-lande i Europakommissionens rapport fra 2007 om ligestilling mellem kønnene.  Der er altså kun to lande i Europa, der er længere nede på listen en Danmark. Det må da komme som en chok for mange af dem, der går og forestiller sig Danmark som et rigtigt foregangsland.

Endnu mere påfaldende er det, at Danmark samtidig har den højeste erhvervsfrekvens for kvinder i forhold til de samme 25 EU-lande. Det mener jeg ikke, vi skal stille os tilfredse med i Danmark, og derfor mener jeg også, vi skal forsøge at sætte gang i debatten. Og man må jo starte med sig selv. Derfor har jeg også valgt at springe jeg ud i at blogge om emnet, selvom jeg er dødsensangst for de reaktioner, jeg (måske) får.  

Hvad mener du om ligestillingsdebatten? Skal vi have mere eller mindre af den på agendaen? Hvorfor/hvorfor ikke? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Om Lise Borgstrøm Henriksen

Cand.mag. i kommunikation; har tidligere arbejdet i reklamebranchen men er nu ansat som kommunikationskonsulent i Sekretariatet for Cykelsuperstier. Lise arbejder sideløbende med ligestilling og kvinder i ledelse gennem netværket Protocol.

Kommentarer

  1. Mads Borgstrøm-Hansen skriver:

    Jeg kan ikke sige at det ikke sætter noget igang hos mig. Jeg tror i virkeligheden at det mere er kompleksiteten ved en løsning, der er medvirkende til den følelse!?!
    jeg har meget svært ved at definere en løsning…. Hvad foreslår du???

  2. Lise Borgstrøm skriver:

    Hej Mads
    Jeg har ikke nogen løsning eller et quick fix – men som jeg skriver i mit indlæg må første skridt være, at vi kan tale om det her emne på en respektfuld og ordentlig måde. Jeg tror, og der kan du jo rette mig hvis jeg tager fejl, at (nogle) mænd måske føler, at kvinder er ude på at tryne mændene og det får dem så meget op i det røde felt, at de ikke hører, hvad der bliver sagt og i stedet bare kører på auto-reply med rødstrømpe-beskyldninger. Jeg kan da huske engang vi havde en (ophedet) diskussion om ligestilling og det færst var da vi kom til at tale om hvad du ønskede for din datter at “du blev til at tale med”. Egentlig ret tankevækkende.

  3. david skriver:

    Duh!? så længe 2000 danske kvinder på 2 år konvaterer til islam – og målinger viser at kvinder stemmer efter udseende så ser jeg ingen grund til ligestilling tværtimod så skal i sgu under konstant overvågning, så jeres nationale selvhad og generelle foragt for hvide mænd ikke går over i etnisk selvmord ;)

    desuden er i det eneste køn der bliver tilgodeset med påtvungne kvoter, som selvom der var en mand der kunne udfører jobbet bedre, så skal man ansætte en kvinde

    “Der er altså kun to lande i Europa, der er længere nede på listen en Danmark” du samnligner med lande hvis økonomi stinker og hænger i laser, Grækenland er i helt i top når det gælder ligestilling og de er det mest forgældede land i EU tillykke :)

    • Hmm David – det var da noget af et surt opstød (hvilket jo i sig selv er ret underholdende i forlængelse af overskriften på Lises indlæg…;-)) Jeg har dog lige et par kommentarer og spørgsmål til det, du skriver:

      1) Hvad er det for nogle målinger, der viser, at kvinder stemmer efter udseende?

      2) Hvad har det med ligestilling at gøre, at X antal kvinder konverterer til islam? (Med så irrelevant et argument, kan jeg godt forstå, at du undlader at skrive efternavn – og dermed stå ved dine holdninger)

      3) Hvor er det, at der er indført kvoter i erhvervslivet? Så vidt mig bekendt er der debat om at indføre det i forhold til bestyrelsesposter, men der er mange – også kvinder – der er imod det. Ligesom vi også er nogen, der er imod at indføre kvoter på uddannelsesinstitutionerne, der tilgodeser mænd, der ikke kan komme ind på studierne, fordi deres kvindelige “kollegaer” har bedre eksamensbeviser ;-)

      4) Hvad har Grækenlands økonomi med ligestilling at gøre? Det lyder som om, du mener, at jo bedre ligestilling, jo ringere økonomi? (Hvis det er tilfældet, burde DK’s økonomi jo være helt i top – for den hænger heller ikke for godt sammen!!)

      Jeg er spændt på, om du har nosser nok til at stå ved dine holdninger (ved at bruge både for- og efternavn i din næste kommentar) – og komme med nogle saglige argumenter, der understøtter dem! ;-)

      Venlig hilsen
      Bente
      (som hverken konverterer til islam, foragter hvide mænd eller stemmer efter udseende)

  4. Kamilla skriver:

    Hej Lise

    Jeg synes det er er en rigtig god blog du har skrevet og jeg er helt enig i at den generelle debat om ligestilling i Danmark for det meste bliver til en gang mudderkastning.
    Derfor er det også essentielt at understrege at en respektfuld diskussion kønnene imellem er nødvendig for at fremme udvikling på dette område.

    Jeg finder det ironisk at David responderer med “duh” og derefter fortsætter med at argumentere på en sadan måde, at bloggens indhold helt åbenlyst er gået tabt…..det er jo netop ikke et spørgmål om hvem der gar ret/uret men et spørgsmål om hvordan og hvorledes vi på en konstruktiv måde kan fremme ligestilling…..og første punkt på dagsordenen burde være at kommunikerer!

  5. Lise Borgtrøm skriver:

    Ja Bente – jeg kan kun sige, “jeg synes det samme som Bente”. Jeg glæder mig til at se, om David svarer. :-)

    Og Kamilla – tak for din kommentar, jeg er glad for at du også synes at respekt er kodeordet for at fremme udviklingen :-)

  6. Thomas Ramdal skriver:

    Jeg sidder lige og ser ‘Hjælp, min kone er skidesur’, og der kan man da tale om sure og forsmåede mænd, men det program kunne måske indikere, at mændene også har et behov for ligestilling – bare på hjemmefronten. Egentlig synes jeg, at det er rigtig god underholdning, men på den anden side bliver jeg lidt flov på mit køns vegne, over at de pågældende mænd finder sig i al den uretfærdighed, som de dagligt må lægge kind til og ikke skrider til handling på en eller anden måde.

    Dog skal det retfærdigvis tilføjes at jeg, som single, ikke har den store erfaring med parforholdets mysterier, men hvis man vil være leder (uanset køn) handler det så i bund og grund ikke om, at man gør opmærksom på sig selv og sine kvaliteter overfor sine overordnede? På min arbejdsplads har vi flere kvindelige ledere, men må i samme åndedrag også erkende, at der er en overvægt af mænd.

    Tror dog ikke du er bange for at blive svinet til eller er usikker på egne holdninger og argumenter:-)

    Anywho god start på din bloggerkarriere Lise :-)

  7. Maj Lykke skriver:

    Jeg kan næsten ikke komme i tanke om noget mindre interessant at diskuttere kvinders ligestilling. I min bog, er det noget man tager og ikke noget man får – vel og mærke, når ligeværd mellem kønnene er den grundlæggende præmis, som det er i vores samfund. Jeg kan ikke få øje på noget, som vi kvinder nødvendigvis skal have foræret for at kunne opnå. Derfor er jeg lidt er nysgerrig efter at høre, hvilke muligheder, som du ikke synes er tilgængelige for kvinder idag, Lise?

    Og hvad er ligestilling egentlig? Lige mange kvinder og mænd på ledelsesposter oder? Når det ikke forholder sig sådan idag, er jeg ret overbevist om, at det er fordi rigtig mange kvinder ikke ønsker at betale den pris, der er forbundet med ansvaret. Jeg tror langt de fleste kvinder – også vi “ambitiøse” – til en hver tid vil vælge familien over karrieren. Og det giver selvfølgelig konsekvenser for karrieren.

    Og så tror jeg, at Thomas har fat i noget meget vigtigt. Hvis nu vi kvinder slap jerngrebet i familien og vores mænd kunne det jo være, at vi kunne frigive nogle ressourcer til vores karriere. Og tilmed give vores mænd plads til at være mænd hjemme – og ikke kun på jobbet.

    Kh Maj

  8. Lise Borgtrøm skriver:

    Jeg kan ikke pege på muligheder der ikke er mulige for mig som kvinde i vores samfund – altså når vi alle er politiske korrekte så kan og må kvinder vel det samme som mænd her i Danmark. Hvis vi er dygtige og hårdarbejdende nok – så kan vi alle nå alt. Men det er for mig kun den halve sandhed. Der er også noget med vores kultur, vores opfattelse af køn og vores normer, som i mine øjne, sætter andre spilleregler op for kvinder end for mænd. Nå, så er vi allerede ude i ”åh, hvor er det synd for kvinder”- retorikken. Det er slet ikke der, jeg vil hen, men der ER altså barrierer i vores samfund som man skal være ualmindelig selvsikker, hårdhudet og måske lidt heldig for at overkomme. For undersøgelser viser, at kompetencer ikke bare er kompetencer – det er IKKE en objektiv størrelse. Kønnet spiller ind på vores opfattelse af kompetencerne. I DJØFs rapport beskrives en undersøgelse hvor den samme videnskabelig artikel bliver vurderet meget forskelligt afhængigt af om forfatteren angives som værende en mand, en forfatter hvor kønnet ikke kan genkendes eller en kvinde.

    Tabel: Bedømmelse af en videnskabelig artikel med kønsspecifikke skribenter:

    Skribent: John McKay Skribent: J. McKay Skribent: Joan McKay

    180 mandlige bedømmere: 1,9 2,7 3,0

    180 kvindelige bedømmer: 2,3 2,6 3,0

    Oversigten viser, hvordan den selvsamme videnskabelige artikel rates forskelligt af både mandlige og kvindelige bedømmere alt efter om bedømmerne ”tror” artiklen er skrevet af en mand, en hvor kønnet ikke kendes og en kvinde. 1 er ’excellent’, 5 er ’bad’.

    Det kan altså påvises, at et akademisk arbejde udført af en kvindelig forsker vurderes ringere end den mandlig kollegas arbejde, alene fordi der er tale om en kvinde! Uha – den lader vi lige stå lidt. Men for at sige noget ”positivt” til et så nedslående resultat – så kan jeg da konstatere, at mænd og kvinder er lige gode om at vurdere kvinderne lavere end mændene – for præcis det samme arbejde!

    Et andet eksempel som DJØF frembringer i rapporten er dette:

    Forfatter Gretelise Holm har påpeget den ubevidste særbehandling af mænd inden for et helt andet fagområde, hvor der dog er et tilsvarende fokus på en strikt faglig performance – rekruttering af musikere til professionelle orkestre. En amerikansk undersøgelse omfattede 7.000 personer og 600 ansættelsesprocedurer fra slutningen af 1950’erne og frem til 1995. Her i Gretelise Holms gengivelse:

    ”Frem til 1970’erne blev musikerne for det meste håndplukket og ansat af orkesterledelserne gennem uformelle procedurer. Denne måde at ansætte på resulterede i en stor overvægt af mandlige musikere i amerikanske orkestre. Da man gik over til at opslå stillingerne og lade ansøgerne spille for en bedømmelseskomite, steg andelen af kvinder i orkestrene drastisk.

    Men så: I visse orkestre besluttede man, at prøverne skulle spilles bag et forhæng, så bedømmelsesgruppen ikke kunne se ansøgerens køn. Det blev revolutionerende for de kvindelige musikere. Sandsynligheden for, at kvinder blev ansat, steg nemlig med 50 procent, når prøven foregik ‘blindt’.”

    Det synes jeg, er meget tankevækkende! Og jeg er overbevist om at disse ubevidste hårdere bedømmelser af kvinder også finder sted herhjemme.

  9. Maj Lykke skriver:

    Jeg kan sagtens se, hvor du – og DJØF – gerne vil hen. Problemet med argumentationen er bare, at den forudsætter at vi mennesker alene er rationelle og logiske væsner. Jeg tror nemlig ikke på, at det er et udtryk for “politisk korrekthed”, når vi giver udtryk for, at vi ser mænd og kvinder som ligeværdige. Jeg tror, at vi oprigtigt ønsker at se det sådan. Men når vi så alligevel vurderer kvinders professionelle arbejde hårdere end mænd, så må det være et udtryk for den del af vores adfærd, som er styret af noget ubevidst. Og jeg tror, at “historien” spiller end meget store rolle end vi moderne mennesker gerne vil være ved. Her tænker jeg på vores urinstinkter, som sætter manden i rollen som jægeren og kvinden som redebygger.

    – Jeg synes, at det er meget sjovt at lege med den omvendte situation: Hvis vi nu skulle vurdere hhv. mænd og kvinders indsats som primær omsorgsperson for et nyfødt barn, er jeg ret sikker på, at både mænd og kvinder ville vurdere kvinders indsats som værende bedre. Også selvom manden sagtens kunne gøre det lige så godt eller bedre.

    Du må ikke misforstå mig, jeg er bestemt tilhænger af lige muligheder. Men jeg tror virkelig, at jagten på ligestilling har sin bagside i form af alle de skilsmisser, som vi ser i vores samfund. Dynamikken mellem kønnene forsvinder jo, når vi vil være ens. Lad os i stedet hylde vores forskelligheder og stoppe sammenligningerne. I virkeligheden er vores køn jo bare et perspektiv – og vi er frie til at skifte mellem forskellige perspektiver alt efter hvilket resultat, som vi gerne vil opnå.

    Iøvrigt kommer jeg til at tænke på et Seth Godin citat: “If the game is designed for you to lose, don’t play that game. Play a different one.”

    Kh Maj

  10. Tina skriver:

    Kære Lise
    Jeg har læst mange blogs og debatter og hvad ved jeg om ligestilling. Eller manglen på samme. Men du er den første, hvor jeg virkelig synes, at det jeg tænker og føler faktisk deles af en anden. Løsningen ligger ikke lige for. For det er nogle helt grundlæggende kulturelle og ofte ubevidste udfordringer både kvinder og mænd har i den sammenhæng. Men hvis vi slet ikke siger eller gør noget, sker der jo heller ikke noget. Så bliv ved. Jeg vil givetvis ikke være enig i alt, hvad du mener – og omvendt. Men at sige tingene højt og ikke mindst respektfuldt og klynkefrit, er den bedste – og eneste mulighed. Så tak for det. :-)

  11. Lise Borgstrøm Henriksen skriver:

    Kære Tina

    Mange tak for din kommentar – det er dejligt, at høre fra én der deler mine tanker.
    Jeg lover at blive ved – og jeg vil helt sikkert bestræbe mig på at være respektfuld og undgå alt for meget klynkeri ;-)

    De bedste hilsner
    Lise

Skriv en kommentar...

*