Vejen til arbejds- og familielivsbalance

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Vægtskåle, bolledej og trappestiger – vejen til arbejds- og familielivsbalance

Det er en spændende udfordring at have fået lov til, med ord, at skrive om arbejds- og familielivsbalance i et forum som KarriereMor. Det er et emne, der optager vel ikke bare mig, men de fleste af sitets læsere – og et emne, jeg mener, der ikke kan nøjes med at blive gransket til en familieteamdag, i weekenden eller når der er ”afsat” tid.

Fordi – hvis det skulle overraske nogen – livet leves i hverdagen; den hverdag, hvor balance og overskud ofte er alfa og omega for såvel livsglæde, energiniveau som præstation. Jeg vil ikke skrive denne indledende artikel om emnet ud fra en påstand om, at jeg har fundet de gyldne balancevægte, der kan omsættes til et farverigt nyhedsbrev med titlen ”5 trin til den perfekte livsbalance”. Bare det var så vel.

Det er heller ikke, fordi jeg kan prale af at være en af de der mødre, der kan jonglere rundt med 4 børn, 300 m2 hus, en slipsebærende karrieremand og en egenkarriere, der kvalificerer mig til enten 7 bestyrelsesposter eller et interview i Economics – og samtidig være strålende, frisk og afbalanceret. Jeg skriver om emnet, fordi jeg har arbejdet med og forholdt mig til emnet arbejds- og familielivsbalance en hel del år efterhånden. Jeg skriver ud fra mine egne oplevelser og erfaringer som karrieremor (selv om det ikke er en titel, jeg bruger om mig selv) men lige så tit skriver jeg ud fra mere professionelle observationer, interviews og research.  Det tillader jeg mig at gøre fordi:

  • jeg som ph.d. i historie har en baggrund for at kunne udtale mig om familien i historisk perspektiv,
  • jeg har arbejdet med det som coach og konsulent siden 2005,
  • jeg lever med arbejds- og familielivsbalancen som evig ”companion” (i et) som nytiltrådt daglig leder af kvinderejsebureauet Travelling Heels og selvvalgt ”housemanager”.

Men forklarer det min stærke holdning til emnet og mine udtalelser, der til tider får andre til at ønske min mund lukket med gaffatape? Tjae, eftersom denne artikel handler om mig, og hvorfor jeg forholder mig til og skriver om emnet, vil jeg tillade mig at bruge plads på at svare på flere spørgsmål. Spørgsmål som alle, der gerne vil opnå mere balance mellem familie og arbejdsliv også kan have glæde af at summe lidt over. De er bl.a.: Hvad er karriere? Hvad er ligestilling? Hvad er balance? Hvad er et godt familieliv? Og hvad er et godt arbejdsliv?

Her kommer lidt om, hvad disse størrelser gemmer over sådan generelt set.

Karriere – hvilken underlig fisk?

Karriere er ikke nødvendigvis lig med ens arbejdsbedrifter. Og definitionerne af ordet og begrebet er flere. Se bare denne inspirerende artikel her i KarriereMor fra 27/07/2010. Hele ens liv kan faktisk opfattes som en form for karriere. Det er dermed ikke kun ens arbejdsbedrifter, der tæller i karriere-”stigen” – eller er interessante. Skal man fx lytte til Steen Hildebrandt, er det måske snarere ambitionerne og motivationen bag ens valg – job, familie, bolig – ja livssstil, der er værd at bruge krudt på. Tager man desuden Decision Dynamics KarrieremodelTM, der inddeler karriere i fire typer, er der bestemt heller ikke kun én måde, som er mest rigtig at ”gøre” arbejdskarriere på. Denne model arbejder med fire typer: Ekspert, lineær, udvidende og episodisk. De dækker over, at man som person ”gør” karriere ved at være enten eksperten, den der lineært går efter mere magt, ansvar og løn eller den udvidende, der med personligt afstemte passende intervaller skifter felt, men hele tiden afstemt i forhold til tidligere valg. Sidst men ikke mindst findes den episodiske type, hvor variationen er motivationen, og forandring af såvel felt som position er tydelig observerbar.

Se Ninas bog: Den gode barsel her

Ligestilling – er stillingen lige?

Ligestilling er et ord og begreb, der, straks det er udtalt, fylder folks indre biograf med alle mulige billeder – fra lilla bleer til mænd med barnevogne. Men definitionen er sådan nogenlunde – strippet for følelsesbetonede forestillinger – at alle mennesker er lige uanset køn, hudfarve, alder eller fysiske fremtoning og formåen. Alle har LIGE værdi og krav på samme rettigheder uanset hvad de gør, hvordan de ser ud, deres status, jobs eller oprindelse. Det vil derfor også sige, at der ikke er én ”rigtig” ligestillingsmåde – men snarere en masse måder at leve og efterleve ligeværdi eller ligeværd på. Fordi det igen handler om at føle og få værdi og glæde ved det, man både er og gør. Og det handler derfor ikke om, at kvinder eller mænd skal være lige gode til enten at hamre, skifte ble eller på anden vis gøre ting, der ellers tidligere har været forbundet med et bestemt køn. Sammenkoblingen af køn med arbejdsopgaver med indtjeningsværdi er mest af alt en historisk bestemt størrelse, vi må se at få hovedet op over. Ligestilling handler nemlig ikke om 50/50.

Balance – altid lige mange bolde på hver vægtskål?

Balance er et langt sværere ord at definere. Det handler jo om ligevægt – men ligevægt er ikke nødvendigvis lig med 200 gr. af den samme bolledej på hver vægtskål. Eller om at have to lige store bolde på hver vægtskål. Det handler derimod om sammensætningen af de gram, der er på vægtskålene; hvad består din bolledej af? Og hvor mange ”bolde” består den af? Balance er en følelse af at de to ting – som vi her taler om – nemlig arbejdsliv og familieliv fylder så tilpas på dine to vægtskåle, at du får og bruger energi i afpassede mængder. Det handler derfor både om dine forventninger til disse ”bolledeje”, som jeg kalder dem, men også om din evne til at vælge. Og det både til og fra. Man kan ikke bare blive ved at putte flere og flere bolde eller bolledeje på den ene side af vægtskålen, uden at det får en konsekvens. Det siger sig selv. Og hvor meget vægt, der kan være på hver vægtskål, før man mærker stress, er lige så individuelt som sammensætningen.

Det gode familieliv – altid ens for alle?

Det gode familieliv – hvad pokker er det for en størrelse? I 2010 lavede jeg en masse interviews af kendte og ukendte mennesker; og det skulle være endt som en bog. Desværre blev bogen lagt ned af forlaget, men heldigvis gav det mig en masse research-materiale at arbejde videre med – som konsulent og som menneske. For det er jo et totalt subjektivt spørgsmål – hvad der er det gode familieliv. Er det ikke? Jo, og så alligevel nej. For blandt de 15 mennesker jeg interviewede, hvoraf flere arbejdede professionelt med familier og børn, viste det sig, meget interessant, at der var flere fællesnævnere. Og dem var det jo værd at gribe fat i – og at nævne her. Fællesnævnerne var bl.a. ”god” tid – altså tid til nærvær, til samvær, til dovenskab og til mad (-lavning og spisning). Det var skabelsen og vedligeholdelsen af fælles minder – forstået som italesatte og synlige minder fra fx weekenden i skoven, tiden med babyer, fra den daglige madlavning, putning eller fælles løbetur. Det var dét at tale om de gode stunder i hverdagen og fra ferien; det var dét at kunne se – fx i fotoalbums (måske digitale) familielivet sammen. Desuden var det accept og rummelighed – det at kunne rumme og acceptere hinandens forskelligheder, særheder, vaner og behov. Og dermed føle sig set, hørt, prioriteret og elsket. At der med andre ord er plads til os og anerkendelse af hvem vi ER.

Det gode arbejdsliv?

Det gode arbejdsliv er en lige så subjektiv størrelse, men undersøgelser de seneste år peger i retningen af, at fællesnævnerne for, hvad der får os til at føle, at vi har et godt arbejdsliv, er anerkendelse, gode sociale relationer, fleksibilitet og at kunne bidrage med noget – både på arbejdspladsen, men måske også ude i verden. Her oplever vi med andre ord også at blive set, hørt og rummet – og værdsat. Ikke for hvem vi er, men for hvad vi GØR og leverer – altså vores evner og kunnen.

Den gyldne middelvej og slut.

Nu fik jeg svaret på mine spørgsmål, men jeg har stadig ikke svaret på, hvorfor jeg har så stærke holdninger på arbejds- og familielivsområdet. Lad mig starte med at opsummere, hvad disse spørgsmål har givet os af svar. Jo, hvis man skal gå de foregående afsnit igennem, så har karriere noget med vores AMBITIONER og MOTIVATIONER på såvel arbejds- som familiefeltet at gøre. Ligestilling og ligeværd har noget at gøre med VÆRDSÆTTELSE af det, vi går og tager os til, drømmer om eller lever. Balance handler om KOMPOSITION og VALG af vores ”bolledej” eller, som det også kunne hedde, vores liv. Sidst men ikke mindst handler det gode familieliv om NÆRVÆR, RUMMELIGHED og KÆRLIGHED, mens det gode arbejdsliv ofte handler om ANERKENDELSE og AT BIDRAGE. Det er disse ”ting”, vi søger og har brug for, tænker jeg, som mennesker. Måske for at føle mening, værdi og kærlighed? Eller måske fordi, de er en del af vores familiære eller historiske bagage.

Ligegyldigt hvad, så indikerer alle de ord, jeg her har skrevet med kapitaler, at vi mennesker – os med arbejdsliv og familieliv – netop på disse felter må stille os selv nogle spørgsmål og granske vores valg, tanker og indsatser; og måske må komme til den konklusion, at får at få mere balance, må vi bryde nogle rammer, traditioner og overbevisninger. For arbejds- og familielivsbalancens skyld. Mine stærke holdninger på området hænger sammen med netop dette; at jeg oplever, at mange glemmer, har svært ved at komme igennem med eller ikke bliver støttet i denne selv- og livsgranskning; af såvel omgivelser – hjemmefront, arbejdsplads og politikere – som deres indre slavepisker/professor/skolelærer – eller hvad den indre stemme måtte have af uniform. De traver rundt i andres eller egne forventninger og ambitioner; der ofte ingen hold har i, at døgnet stadig kun har 24 timer til rådighed. Eller de kæmper med angst for at vælge til og fra: Gå glip af noget, spilde deres uddannelse, tage deres styrker til sig – eller på anden vis erkende overfor sig selv og omverdenen, at ingen kan alt. Hvad man glemmer her er, at opnåelsen af familie- og arbejdslivsbalance er ikke et mål, men en proces med en vision og måske en målsætning for øje. Men som alle strateger ved, så må den slags justeres, så den matcher kontekst – det være sig antal og type personer og de ydre rammer, udfordringer og muligheder. Og det er min holdning til, hvordan vejen mod arbejds- og familielivsbalance ser ud.

Hvad er ‘det gode liv’ for dig? Hvad gør du for at få balance mellem arbejds- og familieliv? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*