Drop forventningsafstemning – det er jo ikke virksomhedens problem, at du har fået børn

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

I bøger om ’Kvinder & Karriere’ er forventningsafstemning ofte fremhævet som vigtigt for at få job, børn, fritid, parforhold, venskaber, etc. til at gå op i en højere enhed. Min påstand er, at det i sidste ende skader, mere end det gavner, idet vi gennem forventningsafstemning taber fleksibilitet.

Da jeg kom tilbage fra barsel havde jeg en masse ferie, som jeg ikke havde brugt. Min plan var at bruge den opsparede ferie på en ugentlig fridag i de første 4 måneder efter barsel. Jeg ville naturligvis, som den pligtopfyldende leder jeg er, afstemme dette med min chef, HR og også kommunikere løsningen til mine medarbejdere, således at vi havde rene linjer hele vejen rundt. Min coach gav mig det råd ikke at sige det til nogen, men bare at gøre det. ’’Hvorfor gøre det til virksomhedens problem, at du har fået børn?’’ spurgte hun.

Jeg var lidt overrasket over, at hun foreslog, at jeg bare blev hjemme uden at sige noget til nogen (om end jeg jo havde ret til at holde ferie, når jeg ville – og tog fuld hensyn til virksomheden i planlægningen heraf), men hun havde jo ret – hvorfor gøre det til virksomhedens problem. Jeg holdt min ugentlige fridag i fire måneder – uden at nogen så dette som et problem – ja jeg tror faktisk ikke, at min chef og mine kollegaer opdagede det. Jeg holdt fri den dag hver uge, hvor det passede bedst mht. jobbet. Ungerne var jo ligeglade med, om jeg var hjemme mandag, onsdag eller fredag, men de nød at have tre frem for kun to dage per uge med deres mor. Og det var perfekt for mig at holde en relativt kort barsel med en soft start frem for en længere barsel og så direkte på ‘five days a week’.

Læs også: Topleder og tvillingemor

Hvis jeg havde forventningsafstemt med chef og medarbejdere, så var der sket det, at jeg tydeligt havde fået kommunikeret, at jeg var på ’mummy track’ – at de ikke længere kunne regne med mig. Og min påstand er, at jeg ikke havde fået mere tid til ungerne – bare dårligere karrieremuligheder. Jeg vil endda næsten tro, at det havde givet mig mere arbejde, idet både chef og medarbejdere ville have haft en forventning om, at jeg var ekstra meget på de fire dage per uge, hvor jeg var på kontoret – som kompensation for den ugentlige feriedag.

Jeg må også ærligt indrømme, at det har den effekt på mig, hvis en af mine medarbejdere laver en sådan upfront klar forventningsafstemning. Jeg bliver smålig. Jeg havde på et tidspunkt en leder, som meldte fra til alle ledersamlinger. Ledersamlingerne lå ofte om torsdagen. Det viste sig, at hendes datter gik til dans torsdag eftermiddag. Jeg måtte præcisere for hende, at det altså forventes, at man deltager i ledersamlinger, når man er leder (og særligt når man som hende var leder for ledere), så måtte hendes mand, svigermor eller naboens datter altså tage hendes datter til dans de pågældende torsdage. No mercy fra min side. Og det er så her indrømmelsen kommer, i tiden der fulgte holdt jeg godt øje med, om hun nu også deltog hver gang – mens mændene jo også indimellem meldt fra (pga. forhold i familien), så så jeg det ikke. De havde jo været så smarte ikke at gøre det til ’virksomhedens problem, at de havde fået børn’ – de gjorde det bare. Og jeg accepterede det – uden at lægge mærke til det.

Så mit råd er – just do it! Lad være med at forventningsafstemme med gud og hver mand om, hvordan du vil leve dit liv. Bare lev det, som du bedst kan.

Læs også: ‘Be a leader – not just a manager’

Jeg sidder lige nu og forhandler kontrakt med min formentlig fremtidige arbejdsgiver. Jeg ønsker at hente mine børn kl. 15.30 i vuggestuen to dage om ugen – men det er ikke et forhold, som jeg tager op i de dialoger. Det er bare noget, jeg gør! Min mand har jo ej heller indkaldt sin chef for at afstemme hente-bringe situationen i vores hjem – det er sgu da bare noget han gør! Så kære kvinder – just do it – og lad være med at gøre det til et samtaleemne, at I har børn – men vær også bare lidt smarte og sørg for at prioritere ledersamlinger, strategiseminarer, etc. … ellers ber I sgu om at blive forbigået ved næste forfremmelsesrunde. Lige præcis de dage må en anden bare hente-bringe, gå til dans, tage barnets sygedage, eller hvad det nu er! Det er vigtigt at vide – hvornår man skal være synlig – mere herom næste gang.

Hvad mener du? Er du enig i, at man skal droppe forventningsafstemningen, eller synes du det er vigtigt at forventningsafstemme? Har alle mulighed for at droppe forventningsafstemningen, eller er det forbeholdt topledere? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Se bogen: Ledelse ifølge Hildebrandt

Om Marianne Dahl Steensen

Direktør for Codans privatforretning i Danmark; tidligere Vicedirektør hos TDC og bestyrelseserfaring fra Netdesign A/S og TDC Mobil. Aktiv medlem af 'Women on Boards', 'Women of Influence' og 'LeaderLab network'. Gift og mor til tvillinger (2009).

Kommentarer

  1. Lige præcis – der er ingen grund til lange snakke og analyser om noget begge parter ved man har ret til – alle skal have arbejdsliv og privatliv til at passe sammen – nogen snakker bare mere om det end andre.

  2. Anna Thygesen skriver:

    Spot on – kunne aldrig finde på at sige at jeg skal hente barn, når et eksternt møde trækker ud, af nøjagtig det samme årsager som Marianne nævner.

  3. LineRH skriver:

    Jeg er heller ikke typen, der unødigt belemrer mit chef med udfordringer fra hjemmefronten. Og jeg er enig i, at der som regel ikke er nogen grund til det. Og ja, vi kan lære noget af mændene på den front, for selvfølgelig betyder det noget, hvilke signaler, man sender til sin chef/arbejdsplads.

    Men hold nu da op — det er for nemt at sige “Just do it” og opfordre til at man bare henter tidligt eller ubemærket sniger en feriedag ind hist og pist!
    For må jeg gøre opmærksom på, at en del af os faktisk har jobs, hvor man ikke er 100% herre over egen tid. Jobs, hvor man faktisk ikke selv kan bestemme, hvornår man er på sin pind eller ej. Det gør det temmelig svært (læs umuligt) ikke at involvere sin chef i nogle af disse børnerelaterede issues….

  4. Marianne skriver:

    Kære Line

    Tak for indlæg. Helt enig – mange faggrupper (sygeplejsker, butiksansatte, etc) har ikke disse muligheder for fleksibilitet, men de har tilgengæld kun 37 timers arbejdsuge og en eller anden form for faste arbejdstider. M.a.o. disse faggrupper har mulighed for at planlægge. Mit indlæg er primært henvendt til kvinder i lederstillinget og specialiststilling – hvor arbejdspladsen har en forventning om 40, 50, 60 timers arbejdsuge og fleksibilitet…. Min pointe er at kvinder i disse fag også skal huske at bruge fleksibiliteten den anden vej rundt. Og at alle kvinder skal lade være med at problematisere og overdue moderrollen – her kan vi lærer af mændene, der jo også skal hente og bringe. Sygedagene er dog et reelt problem for kvinder med begge typer af Jobs og er svære på at planlægge og at være fleksible om :-)

Skriv en kommentar...

*