Elementært eller hvad?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Jeg undrer mig dagligt over forskellen på mænd og kvinder. Jeg har klienter, jeg holder foredrag, jeg læser en hulens bunke bøger om emnet, jeg er selv kvinde og har en mandlig kæreste – men alligevel…

Her vil jeg fortælle om en episode i mit eget hjem. Den er så basal og lige efter bogen – derfor fortæller jeg den. Selvfølgelig ville jeg ønske, at jeg kunne skrive “Denne historie handler om min nabo”, men ak. Den handler desværre om mig selv.

Jeg er syg

Jeg var syg, og jeg skrev til min kæreste, JEG ER SYG! 
på mail og sms. Jeg skrev, jeg havde det skidt, at jeg havde spist panodiler, at jeg burde gå hjem og mange andre “Giv mig omsorg- og opmærksomheds-ting”.

På vej hjem fra arbejdet hentede jeg børn og legede med dem, da vi kom hjem.
Min kæreste kom hjem og kørte igen ud for at handle. Han spurgte ikke, om han skulle tage børnene med på indkøb,
så jeg kunne sove, så jeg fortsatte med lektiehjælpen og Uno-spillet.

Han lavede senere mad, men havde den frækhed at spørge, om jeg lige ville pille aspargeskartoflerne
(Den slags man skal have 100 af hver, før man bliver mæt!)
Ja, selvfølgelig, svarede jeg sammenbidt!
Bagefter sad jeg med ved middagsbordet, uden at spise noget
- Jeg ved jo, at børnene spiser bedst med mor på sidelinien.
Bagefter ryddede vi op i køkkenet, og jeg badede og puttede børnene.

Endelig var alt det praktiske ordnet, og børnene puttet. Jeg var klar, og min kæreste var klar!
Jeg til at sove.
Min kæreste til sex.

Hvad troede han egentligt?

Han troede selvfølgelig ikke, jeg er specielt syg, når jeg har hentet børn,
ikke bedt ham tage dem med ud og handle, deltaget omkring maden og
badet og puttet børnene med videre.

Fordi,
hvis han havde været syg, så var han gået i seng med det samme
og ikke deltaget i noget som helst praktisk eller børnevenligt.
Tilgengæld
var han blevet rask på to dage. Jeg var syg/sløj i 14 dage i stedet.

Jeg prøvede forleden at forklare nogle mænd, at kvinder har en særlig energi gemt, så vi lige kan deltage i det praktiske – men at vores energi også slipper op præcis ved børnenes sengetid kl. 20.00. Jeg prøvede at forklare, at det var lige som at børn har en ekstra mave til slik og is. De hørte min forklaring men forstod intet af min prioritering.

Mænd og kvinder er forskellige.
Oh yes. I dette eksempel må jeg desværre indrømme,
at min handling ikke var særlig klog,
men den giver mig stof til eftertanke omkring flere ting.

ET Hvorfor tror vi ikke hjemmet kan eksistere uden os?
Der vil ikke være sundhedsfare i køkkenet, fordi vi meldte os ud nogle dage.

TO Børnene ville hygge sig, og vores mænd ville elsker at glæde og hjælpe os. 
HVIS vi bare fortalte ham det.
Hvorfor er det så svært at sige “Jeg ville være så glad,
hvis du tog børnene med ud og handlede, så jeg kunne sove”.

TRE Han er ikke tankelæser. Når vi tænker rationelt, så ved vi det godt.
Men vores dæmon-tanker overtager magten og siger til os
”Han burde vide, at jeg har brug for at sove, han tænker aldrig på mig”.
Vi kan nok ikke helt slippe for dæmon-tankerne, men vi kan blive så kloge,
at vi kan observere, når tankerne dukker op
og med tiden give dem mindre plads
og mere plads til virkeligheden.

Hvad mener du? Har du oplevet noget tilsvarende? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Kommentarer

  1. Gunnar Langemark skriver:

    Jeg er mand, og har oplevet præcis det du beskriver – blot med mig i rollen som syg.
    Når en mand er primær omsorgsperson – så gør han det samme. Det har jeg i hvert fald gjort.
    Det handler om prioritering.
    En “normal” mand går syg på arbejde – og klarer skærerne dér, fordi han opfatter sig selv som uundværlig på arbejdet. Han opfatter sig selv som primær forsørger osv.
    Det handler simpelthen om hvor man lægger sin identitet.

Skriv en kommentar...

*