Farmor må stå tidligt op!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Ligger det i luften, at kvindens familie har mere ret til at være sammen med den lille nye familie end mandens familie har? Ligger det i luften, at kvinden vælger sin familie til gudfader samt mormor som barnepige?

Jeg ved, mange vil svare ”Nej! Sådan er det ikke hos os”. Ved nærmere eftertanke så er det måske lidt sådan alligevel, eller også er det sådan hos naboen eller veninden. Måske nogle vil svare, at farmor selv er uden om det. Men er det virkeligt rigtigt?

Familie-kalender-kontrol

Min erfaring som parterapeut er, at kvinden meget hurtigt kan være kontrollerende i forhold til hvilken barnepasser der vælges, hvilke familiefoto, der kommer i albums, og hvor juleaften skal fejres. Min erfaring er også, at mange mænd over 40 år savner spontanitet i sit parforhold!

Mænd er trætte af, at kvinden dyrker familie-kalender-kontrol halve år før dato. På den anden side, så orker han heller ikke at gøre noget ved det. Orker ikke den meget sårbare diskussion. Desuden er det nemmere, at kvinden ordner kalenderen og de praktiske aftaler om, hvor julen skal holdes, så bliver der ikke ballade.

En situation kunne være Påskeferien;
Kvinden: I påsken skal vi have sat vores hus i stand, så vi må nøjes med en påskefrokost i år. Manden svarer Fint.
Næste dag siger kvinden; Jeg har aftalt med min mor, at vi kommer hjem til dem og spise langfredag.
Fint, svarer manden – og må takke nej til sin mor, der ringer en måned før påske og inviterer – fordi påsken er planlagt! Vi har bestemt kun et besøg, og min kone har for længst aftalt langfredag hos hendes familie.

En anden kvinde finder hans familie spændende

Min erfaring er, at mænd sagtens kan leve med kontrollen i rigtig lang tid – og så pludselig bliver de trætte og stiller spørgsmål ved prioriteringen. Desværre er det ofte først den dag, han alligevel er på vej ud af forholdet . . . . . til en anden kvinde, som faktisk finder hans familie spændende.

Vi kvinder er i så meget kalenderkontrol, at det desværre går ud over vores mænd, og det går også ud over vores børns forhold til farmor og farfar. Det er ærgerligt. Det er ikke fordi, kvinder nødvendigvis helt afskærer kontakten med farmor, det er ikke storhjertet i vores tid. Men hvis stemningen ikke er i orden, når farmor er der, der ikke er et eneste foto af farmor i fotoalbummet, eller hvis farmor altid køber den forkerte farve tøj til barnebarnet, så er det for mig lige så galt.

Lev i nuet – Kalender-kontrol til din mand

Tænk, hvis vi et halvt år overlod den totale familie-kalender-kontrol til vores kære mand. Det ville være spændende. Tænk, hvordan vi ville blive tvunget til at leve i nuet. Slut med fortiden, hvor vi hele tiden tænkte, at farmor havde virket uinteresseret i barnebarnets første halve år eller havde sendt for billigt slik til sidste fødselsdag. Alle disse ting, tænker manden ikke på, så alle fortidsspøgelser ville blive udslettet i forbindelse med kalenderplanlægningen.

Når fortiden ikke spøger længere, så vil vi lettere kunne være tilstede i nuet – også sammen med farmor. Vi vil måske ovenikøbet hygge os og være sammen på andre præmisser.

Tænk på, hvor mange spontane aftale vi ville ende med. Mange mænd savner spontanitet i deres forhold efter, der er kommet børn og kalenderkontrol i parlivet. Jeg tror, at dette ville styrke rigtig mange parforhold og øvrige familierelationer – selv til farmor.

Fastholdelse af hinanden i gamle billeder

Det er så nemt, at fastholde vores relationer i bestemte billede. Hvis farmor fx virkelig ikke har ønsket at passe barnebarnet, da han var spæd, så kan det billede hænge på farmor resten af hendes levetid. Hun vil aldrig få lov til at være barnepasser – selv ikke når barnebarnet er 10 år. Fordi hun engang sagde nej.

Vi skal blive bedre til at revurdere vores realtioner. Fordi din mand sov meget, da du mødte ham som 16-årig, så er han altså ikke doven mere i dag, hvor han bygger hus, hugger brænde, henter børn og slår græs til den store guldmedalje. Men især fastholdelse af svigerfamilien i dårligt lys kan være noget, der skal arbejdes på. I stedet for at bruge krafter på at få ret i, at farmor er en dårlige bedstemor!

”Gud er det allerede jul? – Vi holder jul hos farmor og farfar i Nordjylland, vi kører om en time”.

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående? Eller passer det slet ikke for dig? Er du enig med Line i, at kvinder generelt skal blive bedre til a slippe kontrollen? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Kommentarer

  1. Lene A skriver:

    Hej.

    For nu at begynde fra toppen:

    Hos mig har geografi altid været afgørende for, hvem der passede/passer mine børn. Da min ældste var lille, boede min eks-mand og jeg meget tæt på hans mor og meget langt fra min mor – derfor har det altid været farmor og hendes mand, der passede. Min mor kom egentlig først på banen, da der var brug for pasning af min dengang 8-årige datter, fordi jeg skulle til møde i den anden ende af landet incl overnatning.

    De yngste (3 og 5) bliver altid passet af mine forældre. De bor tættere på og er noget yngre. Desuden døde deres farmor da den ældste af dem var 9 mdr – og farfar er totalt uegnet til at passe mindre børn – og også totalt uinteresseret.

    Vi ser min familie mest. Det er dem, der bliver inviteret når vi holder fødselsdag for de yngste. Jeg ville gerne se min svigerfamilie også – måske en anden dag pga pladsen – men min mand er ikke interesseret i at invitere dem. Spontane besøg – det er stort et kun mine forældre der kan finde på det, hvis de er i området og kunne bruge en kop kaffe ;-) Der er i det hele taget en helt anden kontakt mellem os og min familie end mellem os og min svigerfamilie – og det mener jeg er mindst lige så meget min mands ansvar som mit.

    Jeg er IKKE i kalender-kontrol. Og da slet ikke ½ år frem. Det er snarere min mand der laver de få aftaler langt frem i tid, der er i familie-kalenderen. Fælles aftaler og ting vedr børnene kommer i begge arbejdskalendere – ellers smutter der noget. Så der har jeg ryggen fuldstændig fri :D

    Mht at fastholde billeder – så har jeg et lidt specielt forhold til min ene svoger og (især) hans kone + hendes familie, når vi ser dem. Jeg er begyndt at slappe mere af – det samme er, håber jeg, min mand. Der er en historie bag, som jeg ikke vil dele her. Det væsentlige for mig er, at de ikke lader evt negative følelser spille ind overfor vores fælles børn.

    Mvh
    Lene

Skriv en kommentar...

*