Kan du så nære dig!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Du skal fyldes op! Du ved det godt, men – helt ærligt – viden gør ikke nogen forskel, før du bruger den! Så gå nu i gang med at gøre de ting, som du bliver tanket op af og giver dig overskud. Og gerne HVER dag.

Det dur ikke, du bare gør og gør, giver og giver, uden at du fylder næring på dig. Og her tænker jeg ikke på flødeskumskager, nej! Selvom det ku’ det sådan set godt være, hvis du lover mig, at du giver dig god tid og virkelig nyder den med hele din opmærksomhed, krop og sjæl!

Hvis du ikke tanker dig op, vil du på et tidspunkt tørre ud, som en runken, tør rosin der ikke er værd at sætte tænderne i, med mindre den bliver blødt op i cognac. Kan kun fraråde dig at komme derud. Jeg har været der selv, og det er hæsligt både for dig selv og for dine nærmeste!

Kongevejen til overskud og næring til dig selv, det er noget du altid har med dig døgnets 24 timer ;-) Det er nemlig din krop! Vel at mærke når du behandler den ordentligt. Måske er du ikke helt på bølgelængde med din krop i dette øjeblik, måske er du det i nogen udstrækning. Ofte kan du blive bedre venner med kroppen, og det får du her nogle tip til:

Bliv venner med din krop! Sørg for at du tager dig af din krop på en kærlig måde hver dag. Elsk den! Kroppen leverer helt konkret din energi. Jo bedre den har det, desto bedre har du det. Tag dig godt af den…og nej, det er ikke en ekstra kop kaffe. Den korte version til at være venner med din krop er:

  • Søvn: De mennesker, der sover 7-8 timer – hverken mere eller mindre – har man fundet ud af lever længst. Kroppen kan bedst finde ud af det, når du går i seng på samme tid hver dag, og helst før midnat
  • Sund mad: Find ud af, hvad der er lige præcist er godt for din krop. Raw food er eksempelvis meget oppe i tiden og godt for nogle mennesker. Andre med ”let” krop, som jeg, skal helst have fødevarer, der er lettere varmebehandling og er med gode olier
  • Sjov motion: Find noget du kan lide, så er der større sandsynlighed for, at du får det gjort. Dyrk allermindst ½ time 3 dage om ugen, meget gerne mere. Nogle enkelte kvinder har det med at overgøre motion. Hvis det kunne være dig, så vær et øjeblik 100% ærlig overfor dig selv: Føles den motion, du dyrker, godt for kroppen. Spørg din krop og lyt til svaret
  • Slap af ind i mellem. Både krop og hjerne fungerer bedst, når de (du) får nogle pauser i løbet af dagen, gerne mikropauser. Sid et par minutter og vegeter (kig ud i luften), eller brug vejrtrækningsopmærksomhed, mediter, eller lav kropsopmærksomhed, yoga eller andre små strækøvelser.

Din kilde skal fyldes op, for ellers vil den på et tidspunkt tørre ud!

Husk det allervigtigste HVER dag, og gør det som minimum om aftenen inden du sover, men også rigtig gerne i løbet af dagen: Glæd dig over alt det, du rent faktisk får gjort i stedet for de ting, som du ikke nåede i dag

Det er nemmest at ”tanke op”, hvis du gør det til en vane, som ligger stort set på samme tidspunkt hver dag. Det gælder uanset om det er motion, meditation eller din søvn. Så vil din hjerne efterhånden af sig selv ”kræve”, at du på dette tidspunkt fokuserer på det. Lidt ligesom at du børster tænder nærmest automatisk på et bestemt punkt i dine rutiner morgen og aften.

Rigtig god fornøjelse – husk denne viden virker først, når du bruger den. :-)

Hvad gør du, når du skal ”tanke op”? Kan du bruge Connies råd? Måske har du et tip eller to, der supplerer ovenstående? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Connies egen hjemmeside herSe Connies bog: Kærlighedesn vildveje her.

Om Connie Kragelund

Connie er selvstændig kærlighedsmentor/-terapeut og forfatter. Hun arbejder for, at vi finder ægte kærlighed og får den til at vokse og blomstre - kærlighed både til os selv og til en kæreste. Hun er desuden mor til en dreng og to piger.

Kommentarer

  1. Maggi skriver:

    Lyder fantastisk men er så rigtigt knus Maggi

Skriv en kommentar...

*