Når bagagen begynder at tynge

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Det sker ofte, at en mellemleder bliver udnævnt fordi hun har gjort sig godt bemærket i sin stilling. Hun har været en dygtig, hurtig, pålidelig, loyal drifter og fordi ledelsen vil sikre at hun bliver i virksomheden, forfremmes hun.

Det kan også være en rigtig god idé. For hun kender virksomhedens værdier, processer, varer, medarbejdere, markeder og har en masse historik. Og derfor er det virkelig fristende at udnævne hende og lære dem op i ledergerningens svære kunst.

Og det er så lige der omkring oplæringen i ledergerningens svære kunst, at filmen knækker. Der kommer lige et projekt, en krise eller noget andet vigtigt i vejen. Og den nye mellemleder er overladt til sig selv, for at finde ud af, hvad det der lederskab skal fyldes op med. Og inden alle får set os om, er der gået lang tid, og den nye mellemleder er ikke ny længere, men bare mellemleder – uden at være klædt på, altså udover det hun selv har fundet frem inde bagerst i lederskabet.

Alle har vænnet sig til at hun nu er leder, og fordi hun er vant til at klare tingene, er der ingen der tænker over, om hun nu også har helt styr på denne her udfordring.

Så hun knokler afsted det bedste hun har lært. Fra sin tid som drifter ved hun, at det der bliver belønnet er gode og hurtige resultater. Og er der noget vi mennesker gør, så er det at løbe efter det der giver mere af det vi kan lide. Og hvem kan ikke godt lide belønninger?

Se bogen: Den nye mellemleder her

Så hun løber hurtigere og hurtigere for at skabe flere og flere resultater. Hun tager også flere og flere timer i brug, for der er jo lige den detalje, at hun nu har medarbejdere. Og sådan nogle tager virkelig langt tid. Der er næsten ingen grænser for, hvad de kan finde på at spørge om. Og når hun nu er leder, så skal hun jo stå til rådighed, måske ikke 24 timer i døgnet, men næsten. Og mens hun smiler og siger: “Ja, den fikser jeg” har hun allermest lyst til at råbe: “Så hold dog kæft og lad mig være”!!!

Kender du hende?

Det gør jeg helt sikkert. Både i form af de mellemledere jeg hjælper i dag. Men også i form af mig selv som mellemleder.

Jeg knoklede som et bæst for at følge med, og jo flere timer jeg arbejdede, jo mere følte jeg mig bagefter. Jeg forstod ikke hvorfor jeg aldrig kom i bund, og hvorfor følelsen af ikke at slå til konstant overmandede mig?

Hver gang en af mine medarbejdere ikke kunne mere, tog jeg beredvilligt over. Hver gang nye opgaver dumpede ned i afdelingen, trak jeg dem ind på mit bord for at være en ansvarlig leder og spare mit team, som jo havde travlt nok i forvejen. Jeg var overbevist om, at hvis jeg bare gjorde lidt mere, så ville jeg få følelsen af at jeg havde succes med mit lederskab. Men følelsen glimrede ved sit fravær.

Jeg havde simpelthen ikke lært, hvad det krævede at være leder. Jeg troede fuldt og fast på, at jeg skulle være den der altid gik forrest og gjorde mest af alt.

En dag under en udviklingssamtale med en medarbejder, hørte jeg mig selv sige: “Du kan se dine opgaver som din bagage, hver gang du tager opgaver ind, får du læring og erfaring, som du kan bruge på din rejse. Men hvis ikke du sørger for at skille dig af med den bagage du ikke længere har brug for, så vil bagagen ikke længere hjælpe dig, men i stedet tynge dig”.

Nogle gange er der bare så meget lettere at se det hos de andre, end hos sig selv. Så jeg skyndte mig at bruge mit råd til mig selv og erkende at jeg selv havde glemt at give slip på opgaver. Jeg havde samlet sammen og samlet sammen, i min iver for at få skabt nogle resultater og at være en ansvarlig leder, som passede godt på sit team. Problemet var bare, at min bagage nu var så tung, at jeg næsten ikke kunne flytte mig. Jeg måtte af med noget hvis jeg skulle op i gear igen.

Og så måtte jeg af med den overbevisning om at jeg var mest ansvarlig, når jeg fritog mit team for ekstra arbejde og gjorde det hele selv. For det er i virkeligheden ret uansvarligt, at køre sig selv så hårdt at man ikke kan overskue selv de mindste ting.

Så gør dig selv en tjeneste. Tag et godt og grundigt kig på din baggage. Jeg vil æde min gamle hat på, at der er flere ting du godt kan give slip på og lur mig om ikke der står en medarbejder i din flok, der er helt klar til at overtage noget af din bagage.

Se bogen: Den nye mellemleder her

Kender du til det med ikke at give slip på opgaver – samtidig med, at der kommer nye til? Eller er du god til at give slip og uddelegere? Hvad er dine erfaringer på området, og har du nogle råd og fif, du gerne vil give videre? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Om Annette Klausen Bengtsson

Annette er mor til tre og indehaver af firmaet Mindfocus, hvor hun, gennem workshops, mentorforløb og coaching, hjælper mellemledere med at få det mod og de værktøjer, der skal til for at skabe værdifulde resultater.

Skriv en kommentar...

*