Plukker du roserne på din vej?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Jeg har lige fejret min mormors fødselsdag, 90 år tænk engang – hun har et helt langt liv bag sig blandt meget andet som driftig erhvervskvinde med stor tøjbutik og som mor til fire. Her er en af de ting, jeg altid vil huske hende for, og som er en gave til enhver karrieremor.

Har du prøvet, hvor svært det kan være at acceptere, at en opgave glider fra dig? Eller en kunde? Eller måske endda en veninde? Jeg har. Også selv om det var indlysende, at der ikke var mere at hente der.

Det der med at acceptere, at det ikke lykkes hver gang er noget, jeg arbejder med. I begyndelsen som selvstændig tog jeg det personligt – jeg troede simpelthen, at det var mig som menneske, som for eksempel kunden ikke ville længere, når han eller hun ikke tilmeldte sig mine workshops eller afmeldte sig min nyhedsmail. Kender du det fra dit eget (arbejds)liv?

I dag ved jeg, at det forholder sig anderledes. Kunder og samarbejdspartnere udvikler sig også. De flytter til udlandet, får nye jobs, har perioder uden penge, bliver fascineret af andre rådgivere og så videre og så videre. Der er lige så mange grunde til fravalg, som der er mennesker – og det er de færreste af dem, der har noget personligt med mig at gøre. Eller med dig for den sags skyld.

Lige præcis dét blev jeg på fineste vis mindet om til min mormors 90 års fødselsdag midt imellem smørkrukker, omdelte sange og kridhvide stofservietter, da et af hendes livslange mottoer blev fremhævet i en tale:

Pluk roserne på din vej og lad være med gå tilbage for at få ukrudtet til at blomstre.

Min mormor interesserer sig ikke for ukrudt, og det er jeg sikker på, hun aldrig kommer til, om hun så blev 180 år. Jeg ved ikke, om det altid har været sådan, men i hvert fald er det en gave, livet med tiden har givet hende – og som hun giver videre.

Nu får du den også, tag den endelig frem næste gang, du går tilbage og prøver at få en dødsdømt opgave, et mislykket projekt, et slidt samarbejde, en solid uenighed eller noget helt femte til at blomstre. Det gør jeg selv – nu.

Selvfølgelig skal vi ikke bare give op, så snart vi mærker modstand. Men lad os opfordre hinanden til at tænke over, om der virkelig er tale om ”en rose på vores vej”, som bare plukkes – eller om vi bliver ved, fordi det er svært at acceptere, at vi ikke kan lykkes … med alt?

Kender du til ovenstående? Hvad gør du, når du har det sådan? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Dahl

Line Dahl er selvstændig med egen virksomhed, linedahl.dk, hvor hun guider virksomheder til at skabe succes med deres budskab, og sammen med Jette Bulck desuden drivkraften bag Karrierekald.dk - den nye vej til din rette hylde.

Kommentarer

  1. Tusind tak for den reminder. Det var lige det jeg havde brug for at læse i dag. Så nu vil jeg gå ud og finde roserne og lade ukrudtet være ;-)

  2. Lisette Schaufuss skriver:

    Tak for det Line. Blidt spark til at komme videre i teksten<3

  3. Tak for kommentarerne – håber, I har fundet en masse roser og dejligt at høre, at det giver ligesom meget mening for jer, som det gør for mig og mit ukrudt.

    Bedste hilsener Line

  4. Karin Lorentzen skriver:

    Har lige siddet og skulle tage mig gevaldigt sammen for at sige nej til at hjælpe min tidligere Chef med et job, som jeg slet ikke havde lyst til. Så læste jeg om at plukke roser og lade ukrudtet være og så føltes det bare så godt og jeg blev så glad for at være tro mod mig selv. Hvorfor skal det være så svært?

Skriv en kommentar...

*