Anmeldelse: ”Kærlighedens vildveje” af Connie Kragelund

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Har du svært ved at finde den rigtige kæreste? Er dit forhold skiftevis on og off og præget af usikkerhed på hinanden? Bare rolig – du er ikke den eneste! 

Kærlighedens vildveje – En historie om, hvordan du håndterer vil/vil-ikke kærester…også hvis du selv er én! er dels en personlig historie om et turbulent on/off-forhold, som forfatteren – Connie Kragelund – selv har været i, og dels er det en guide og hjælp til andre, der selv oplever yo-yo-forhold.

Bogen beskriver de følelsesmæssige op- og nedture i et parforhold, giver råd og vejledning til processen samt forklarer forskellige tilknytningsformer og begreber – alt sammen og smukt eksemplificeret af Connies egen historie. En historie om to menneskers der – trods de bedste intentioner – gør alle de ting, der spænder ben for, at kærligheden kan lykkes.

Connie Kragelund formår at give en hudløs ærlig beskrivelse af de følelser og reaktioner, hun oplevede gennem de 3 ½ år, forholdet varede.

Mange vil utvivlsomt nikke genkendende til episoder og – ikke mindst – de følelser og reaktioner, Connie beskriver i Kærlighedens vildveje – og finde det forløsende at få sat ord på de forvirrende og modsatrettede følelser, man oplever i sådanne yo-yo-forhold.

Og selvom man ikke har været eller er en del af et såkaldt yo-yo-forhold, kan man med stor fordel læse bogen: Den giver nemlig en helt basal viden på kærlighedsområdet, som kan hjælpe en til generelt bedre at forstå forholds anatomi.

Psykolog Lars J. Sørensen skriver i forordet, at Kærlighedens vildveje udmærker sig ved ”forfatterens evne til at hjælpe og give gode råd, uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.” Og jeg er helt enig! De mange gode råd og refleksioner har Connie udarbejdet både på baggrund af egne erfaringer i parforhold og sine mange års erfaring som privatpraktiserende psykoterapeut.

Se tv-indslag: Derfor har vi yo-yo-forhold
“I det kæresteforhold, jeg beskriver i bogen, skiftedes vi til at spænde ben for kærligheden. Jeg gjorde det på nogle områder, han gjorde det på andre, og det er utroligt slidsomt i længden. Den måde at relatere til hinanden på er meget almindelig, og derfor synes jeg, at det var oplagt at skrive en bog, som kan hjælpe alle dem, der er i samme situation”, fortæller Connie Kragelund. Kærlighedens vildveje, Forlaget Go’ Bog, 240 sider, udkom 1. april 2011

Køb Kærlighedens vildveje online her

Connie Kragelund er tilknyttet KarriereMor.dk som fast skribent – se hendes indlæg her

Klik her for at deltage i konkurrencen om bogen.

Hvilken type kæreste har du? Og hvilken type er du selv? Har du læst Kærlighedens vildveje? Hvad synes du om den? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Om Patricia Richter

Mor til Silas (født 2007) og stifter af KarriereMor.dk; derudover hjælper hun andre med at identificere deres personlige brands, gennem udforskning af deres unikke kerne, og derigennem skabe klar og autentisk kommunikation - se mere på PatriciaRichter.dk.

Kommentarer

  1. Birgitte skriver:

    Ja, det kan mange vist nikke genkendende til. I hvert fald undertegnede :-)

Skriv en kommentar...

*