Balance – min bare …

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Nogle gange kan jeg godt få lyst til at sætte mig hårdt ned på min kontorstol, slå ud med armene og sige: ”Fuck balance!” For hvordan kan vi tale balance, når vi moderne voksne ikke magter at vælge, men vil det hele? Vi vil børn, mand, karriere, veninder, fritid, motion og tidsløshed – men vi glemmer at fundere over, hvilke konsekvenser det får, at vi vil det hele.

Hvad det betyder for familielivet, jobbet, børnene, sundheden og helbredet. Det er som om vi nogle gange tror, at der er 48 timer i hvert døgn – og at de døgn naturligvis kan super effektiviseres – bare vi bruger PLANNING, produktivitet og en Iphone! Vi evner kun at vælge til, men glemmer, at i ethvert afbalanceret JA er der et nej til noget andet. Vi glemmer med andre ord at være de kloge voksne, vi ellers altid er på vores børns vegne!

Nogle gange har jeg også lyst til at hoppe på vasketøjet – hårdt og stampende og råbe ”Hvordan kan man tale balance, når der reelt ikke er ligestilling?” Når alle undersøgelser viser, at kvinder stadig sidder tungest på ”housemanager-jobsene”, at kvinderne stadig tager allermest barsel (mænd tager ca. 7 %), at kvinderne forsørger mere og mere men stadig ikke belønnes med lige løn, og mænd tilbydes så få deltidsjobs at de nærmest er ikke-eksisterende i statistikkerne – ja hvordan kan vi så opnå reel balance?

Hvis vi alle skal arbejde mere, institutionerne skal have færre åbningsdage og forældre og bedsteforældre skal have en vedvarende ringe mulighed for nedsat arbejdstid eller pasningsorlov, hvordan skal vi så skabe afbalancerede børn kompetence og harmoniske nok til at kunne deltage i skabelsen og vedligeholdelsen af fremtidens samfund?

Hvis ansvaret for balance, trivsel og succes her i livet altid lægges som tunge ubrændte mursten i den enkeltes rygsæk, hvordan skal vi så nogensinde overleve? For er solidaritet og sammenhold ikke netop dét, der har sikret vores races overlevelse og udvikling?

Hvordan skal vi kunne skabe en balance, når vi hver især er vores egne lykkes smede – og vores følelse af balance skal baseres på, hvor vidt vi har mulighed for at købe take-away, rengøringshjælp, au pairs og afstressende tantrisk massage? Hvornår kræver vi hjælp fra staten? Hvornår kræver vi en debat om vores materielle samfunds værdier samt en nyfortolkning af strukturerne i langt mere bæredygtig og fremtidssikret udgave?

Jeg ved godt, det kræver mod – og kan være svært – men Kirkegaard sagde jo som bekendt, at den der vover, mister fodfæste for en stund. Den der ikke vover mister livet! Så jeg sænker armene, lader vasketøjet ligge til min mand og fortsætter med at arbejde for mere balance i mit eget – og måske også andres arbejds- og familieliv …

Kender du den følelse, Nina beskriver? Hvad gør du, når den kommer? Hvad gør du for at skabe balance til hverdag? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Kommentarer

  1. Tak for et rigtig godt indlæg. For mig at se belyser du nogle af de helt centrale problemstillinger i vores samfund. Vi har tårnhøje krav – ikke mindst til os selv! David Whyte, der er engelsk digter og foredragsholder, siger meget rigtigt, at det samfund som vi har skabt, fordrer at vi for hvert “ja” vi siger til noget, må sige “nej” 4-5 gange for at opretholde balancen. Det er en tommelfingerregel i mit eget liv, som selvfølgelig har nogle konsekvenser. Der er masser af ting jeg må fravælge, men omvendt giver det også plads til det jeg har valgt til.
    Et andet meget vigtigt aspekt, som jeg anser for helt afgørende er, at vi som nation ikke er fortrolige med stilheden. Vi lever et liv i konstant bevægelse og støj. Kunne vi blot give os selv mulighed for at kultivere den indre ro og lære stilheden at kende, så ville det give os et helt andet fundament at handle og prioritere ud fra. For der er ingen af os, der holder til at vi skruer yderligere op for tempo, støj og effektivitet, det gør voksne og børn syge og hvordan skal vi betale de regninger? Det ville være interessant at få en debat i gang i de landsdækkende medier om hvordan vi som samfund kommer i gang med at betræde en ny vej – en vej der kultiverer glæde og indre ro og hvor vi på sigt kan opfostre vise børn, der lærer den balance som du efterlyser, at kende.

  2. Tak for et godt svar – du har SÅ ret. Den debat, om en ny vej, trænger vi til!

  3. Jimmi skriver:

    Nu handler jo balance i min verden ikke om ligestilling og hvem der laver hvad. Balance er ikk 50%-50% at man skal lave lige meget.
    I min verden er balance, at man finder ud af tingene sammen og ja kvinderne tager da helt sikkert det største slæb i hjemmes og vil nok gøre det for altid.
    Jeg syntes, at balance handler om valg og acceptere disse valg og så handler det om at tage vare om sit eget liv og ikke ligge det over på andre.
    Ja vi arbejder mere og mere og planlægger mere og mere. Men vi har også et forbrug der siger spar 4 og det kan vi jo bare sætte ned og det er jo et valg.
    Mange børnefamilier har jo stort set alt i dag, her tænker jeg på det materielle ting, plus de har de nyeste fladskærme, mobiler m.m.
    Hvis vi sætter tempoet lidt ned med dette, kunne vi også sætte tempoet lidt ned på arbejdet og stresse af.

    Så balance for mig er at finde en løsning sammen, som man er glad for i den lille familie.
    Udover dette kan jeg heller ikke se hvordan ens indtægt kan have noget med balance at gøre, for i perioder tjener min kæreste da MEGET mere end mig, men igen det er jo et valg vi har truffet for at få den balance i familien vi har behov for

    Så for mig er at skabe balance, at træffe nogle valg som gør ens hverdag god. Om det er kvinden eller manden der gør hvad, er som sådan ligemeget bare alle er tilfredse ;-)

  4. Ordet ligestilling burde forbydes.

    I mine øjne gør det ikke andet end at ophøje kvinden til en gang ynkeligt, selvmedlidende offer der som oftest har ondt af sig selv og bruger tiden på at milimeter-demokratisere hvem der laver hvad i hjemmet. Og tale om hvor meget mere den ene tjener frem for den anden. Stop det, smid ordet ud. Det kunne bruges den gang vi ikke havde stemmeret, men i 2011 burde det altså forbydes.

    Byt i stedet ordet ligestilling ud med – I vores familie arbejder vi som et team der får fællesskabet til at fungere. Vores børn er en del af fællesskabet. Vi får fællesskabet til at fungere, det giver balance og ro til alle.

    Børnene skal ikke være de små dronninger eller konger der bliver opvartet og tilfredsstillet. De skal tage aktivt del i fællesskabet fordi det styrker deres selvtillid og fordi de herved føler en berettigelse. Og føler sig elsket. Og vi kvinder skal stoppe med at snakke om kvalitetstid og have dårlig samvittighed. Det hører ingen steder hjemme. Mon ikke der på den konto så kunne frigøres noget energi og måske noget balance?

    Jeg kan ikke lade være med at tænke på den artikel der var i søndagsavisen i weekenden hvor der stod at kun 2% af danske børn kommer med i køkkenet. Hvis man, efter at de har været 8 timer i institution ikke dyrker fællesskabet og nærværet over madlavningen – hvornår skal man så gøre det? Det er da klart at balancen så ryger. Altså ambitionen om at skabe nærværende, initiativtagende hele børn.

    Det handler meget om det moderne samfunds vaner. Tanke baner. Vi må starte hos os selv. Det er ikke samfundets skyld.

  5. @Nina
    Godt indlæg..

    @Alis
    “Byt i stedet ordet ligestilling ud med – I vores familie arbejder vi som et team der får fællesskabet til at fungere”

    Det kan jeg rigtig godt lide. Fedt fedt.

Skriv en kommentar...

*