Mindful living: De hurtige fiks til et bedre liv

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Kender I det, at når man lige har en af de dage, hvor humøret daler lidt, så griber man lidt lettere mod at nappe et ekstra stykke chokolade; mest fordi det lige i øjeblikket dulmer og giver lækker sødme… Men der går desværre ikke så længe så kommer den dårlige samvittighed over alt det usunde, der flyder i kroppen. Eller vi får købt et stykke nyt tøj, for at dulme lidt og få shoppet det dårlige humør væk, lige indtil kontoudtoget kommer, og vi ærgre os over at ikke at have holdt igen.

Og vi deler gerne med vore veninder og griner sammen over hinandens fjollethed, men det får os som regel ikke til at ændre vanen.

Jeg synes efterhånden, vi har fået opdyrket en kultur baseret på de hurtige fiks. Stik mig en pille hvis jeg er syg, køb mig noget lykke, hvis jeg ikke er glad, eller giv mig noget ro på kursus, når jeg ikke selv kan finde den i min hverdag. Få mine børn til at lærer gode manér og rolig opførsel i institutionen. Og så arbejder vi videre derudaf uden at mærke efter; uden at stoppe op og kigge os selv i spejlet og sige:

”Lever jeg det liv, jeg drømmer om? Er jeg den person jeg rigtig gerne vil være, og som jeg selv ville se op til, da jeg var ung? Gør jeg alt det, jeg elsker hver dag? Og mest af alt føler jeg mig rummet og elsket af mig selv og mine omgivelser?”

Det er store spørgsmål, men rigtig vigtige spørgsmål at stille sig selv. For hvis vi nu kun har det her ene skud i bøssen, kun et liv at leve, er det så ikke vigtigt, at vi gør vores aller bedste hver dag, at vi er tro mod os selv og vores egne værdier? Jeg forstår simpelthen ikke, at vi har så svært ved at forstå, at menneskeheden har spillet fallit med de redskaber, vi har brugt indtil nu til at finde lykke og det gode liv.

Økonomien er fallit og det økonomiske system, vi har bygget hele vores system på, virker ikke længere og heldigvis er der mange, der prøver at gøre oprør mod det gennem den nye Occupy Wall Street bevægelse. Vejret viser sig fra helt umulige sider, denne sommer har om nogen vist, at vejret er ved at ændre sig markant grundet forurening. Der er lavet en undersøgelse i UAS der viser, at samler man alt affald fra hele USA både privat afffald og industriaffald og fordeler det ud på hver indbygger, så leverer hver eneste amerikaner hver dag 1 ton affald! Hvor skal vi dog gøre af alt det?

Og hertil kommer så, at vi i vesten lider mere og mere rent mentalt. Både hos børn og voksne er tallet af mentale sygdomme som stress, depression og angst stadig stigende. En ny undersøgelse peger på, at hver 4. kvinde i vesten i år 2020 vil lide af en depression på et eller andet tidspunkt i sit liv.

Hvorfor er er det så så svært at stoppe op og virkelig gøre en forskel for sig selv. At lægge sit liv om til at rumme mere indre ro, nærvær og glæde. I Bhutan – et lille land tæt på Tibet – måler man landets BNP udfra en måling af lykke blandt befolkningen. Og man har sat begrænsning på, hvor mange turister, der må komme ind, for ikke at ødelægge deres gamle kultur.

Også herhjemme har vi alle de værktøjer, vi skal bruge for at komme i gang med at skabe et bedre liv for os selv. Det starter simpelthen med os selv. Med at gøre op med vores indre overbevisningssystem. Og her er det at mindfulness byder ind med en masse gode værktøjer og en livsfilosofi, der ikke bygger på hurtige fiks, men som inviterer ind i en helt ny måde at se på verden, og sin egen væren i verden, på.

Men, som jeg har skrevet før, så kræver det noget af den enkelte; det er hård træning at ændre sin tankegang og sit livssyn. Mange af mine individuelle klienter kommer hos mig igennem et år eller mere, for hele tiden at holde sig selv fast i forandringer. For at have en hjælpende hånd, hver gang man falder tilbage til sin gamle begrænsede og bekymrede tankegang.

Men det kan lade sig gøre og det betaler sig virkelig på den lange bane. Hvorfor ikke få det bedste ud af livet her og nu. det handler ikke om at mediterer flere timer hver dag og stå på hovedet i yoga og spise gulerødder hele tiden. Det handler om at få en balance og en praksis, der passer til den, du er. Men det vil for de fleste kræve en ændring af den måde vi lever på.

Prøv igennem en uge at skrive ned, hvor meget tid du bruger på at gøre ting, der gør dig glad og giver dig overskud.  

Prøv igennem en uge at skrive ned, hvor meget tid du bruger på at gøre ting, der gør dig glad og giver dig overskud, og skriv på den anden side af bogen hvilke ting du har brugt tid på, der trak energi ud af dig. Det redskab skulle gerne give overskud i forhold til plus-oplevelserne; altså dem, der gav dig overskud og mere energi og glæde.

Hvis ikke er det virkelig nødvendigt at kigge på det. Og det kræver ikke den store økonomi, lykke er ikke kun for de rige. I Taoismen siges det: Vil du ændre verden så ændre din måde at tænke om den på.

Så start nu, start med at samle gode oplevelser og tillad dig selv kun at gøre det, der gør dig glad. Når du bliver gladere, så bliver menneskene omkring dig også gladere, og så er der meget, der bliver langt lettere. Og undgå dem, der ikke tror på dig, dem der kun dræner dig og trække dig i den modsatte retning.

Hør ikke på dem der håner dine tiltag som ‘langhåret’ og ‘mærkeligt’. Der vil altid være modstand mod noget nyt, det betyder ikke, at du er forkert på den, men siger mere, at hos en del vækker forandringer ekstra bekymringer og angst. Som jeg har skrevet før, så syntes min familie også, at jeg blev underlig, da jeg startede mit “Mindfulde liv” for snart 12 år siden. Men jeg kan kun sige, at jeg aldrig har været mere lykkelig, end jeg er lige nu.

Så drop de hurtige fiks og tag det lange seje fiks; det, der for alvor vender livet på hovedet for dig og viser en ny vej mod overskud, indre ro og balance og ikke mindste langt større glæde hver dag.

Vil du gerne lære mere om mindfulness? Så klik her og bliv inspireret.

Hvilke ting laver du, som gør dig glad og giver dig energi? Og hvad trækker dig ned? Er du bevidst om det i dagligdagen? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Skriv en kommentar...

*