Når hjernen spiller dig et puds, og du bare får ”nok”!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hvis du er en smule som mig, så har du måske oplevet den her situation som selvstændig arbejdende karrieremor: 

Du går stille og roligt og tusser rundt med jobbet, åbner en mail, drikker lidt kaffe, tjekker dagens opgaver ud og pludselig, som et lyn fra en klar himmel, er det som om, der bliver slået en kontakt til inde i din hjerne. Klik!

Og ud af den blå luft begynder tankerne at komme væltende. Ikke de der dejlige: ”Ih, gad vide, hvad jeg skal lave, når jeg får fri”-tanker, ”hvad mon jeg skal kreere til aftensmad, lege med ungerne på gulvet – skal vi bygge duplobondegård eller falckstation”. Nej, det er de der satans og mange andre Kaptajn Haddoc bandeord’s tanker, der aldeles ikke gør et godt psykisk arbejdsmiljø oppe i din hjerne.

Alle frygttankerne om, om det nu er ”godt nok”, om du nu ”gør nok”, om du nu ”kan leve af det”, om det ”hele” nok skal gå. Og det interessante ved de her tanker er jo netop, at det er spørgsmål, der fuldstændigt ubamhjertigt pisker rundt på må og få, og som hjernen et eller andet sted har besvaret for dig på forhånd – eller det er i hvert tilfælde DET du reagerer på – og nemlig ikke spørgsmålene.

Så nej, din hjerne reagerer på, at du tror, at du ikke gør tingene ”godt nok”, at det ”hele” ikke nok skal gå osv. Hjernen har allerede udstukket SIN sandhed om DIN virkelighed, og så går hele kroppens apparat i gang. Du får tankerne – bevidste og ubevidste kører de dig rundt i manegen. Tankerne udløser følelserne af uro, utryghed, angst, frygt, ked af det, måske endda vrede. Du mærker det i kroppen, hjertet begynder at slå hurtigere, hænderne bliver fugtigt, hovedpinen presser på, struben snører sig sammen.

Og så kommer vi til den sjove del, nemlig din adfærd, for hvad er menneskets ganske logiske copingstrategi i denne ”Hjernen løber af med dig”-leg? Det er nemlig at arbejde endnu hårdere, knokle R**** ud af bukserne, gi’ den gas, tage computeren med hjem fra jobbet osv. Osv. Osv.

Og et eller andet sted, er selve strategien jo ganske god og fornuftig, hvis ellers din hjerne havde ret.

Men har den det?

For hvis jeg kigger på, hvor meget min hjerne og mine tanker kan løbe om hjørner med mig, fuldstændig ubevidst, så skal jeg ellers lige hilse og sige, at nej, det har den sgu godt nok ikke. Men jeg opdager det kun, hvis jeg rent faktisk tør at kigge på alle tankerne, alle spørgsmålene. Og gør jeg det, hvis jeg automatisk knokler endnu mere på? Nej vel! Og nu til 64.000,- spørgsmålet!

Hvad tror du, der er bedst for dig selv i det lange løb?

Det har jeg fundet ud af, og tak for det. For selvom sådan en ”kærligheds-undervisende-tanke-nuancerings-lady” som mig ellers er rigtig god til både at strukturere min tid, prioritere den og alle de andre kompetencer, det kræver, hvis man som selvstændig vil frem her i livet, så er de her tanker faktisk SÅ belastende, at de også løber om hjørner med mig og har gjort det nu i en længere periode. Og min copingstrategi var nøjagtig den samme, nemlig at arbejde hårdere.

Blev det bedre? Tja, jeg fik da lidt mere fra hånden.

Kunne jeg mærke det på bundlinien? Ja, det kunne jeg faktisk.

Forsvandt tankerne, fordi jeg arbejde hårdere? Nej, egentligt ikke (og det var vel faktisk pointen!)

Blev jeg et mere rart menneske? Nej, det tror jeg så egentligt ikke, jeg gjorde!

Kom jeg til bunds i bunkerne? Øh… Nej!

Fint – så hvad så? Tja… Min erfaring siger mig, at jo mindre fritid jo mere arbejde, jo flere opgaver påtager jeg mig, jo mere travlt får jeg, jo mere struktureret skal jeg være, og jo flere opgaver får jeg også tilbudt (og fint nok, hvis jeg havde flere ansatte, men det har jeg ikke) og de der trælse tanker – de blev sgu ved med at komme!

Så hvis du nu er lidt ligesom mig, som jeg startede med at skrive, så kender du måske karrussellen. Jeg gør – og jeg er stået af. For dælme om jeg gider – ellers tak. Og de der tanker, tja, de kommer stadig, det kan jeg nok ikke gøre så meget ved. Men jeg kan hoppe med på legen, fodre frygten, eller jeg kan se det som et tegn på, at nu er det vist tid til selvforkælelse og hygge.

Kender du til det med, at uhensigtsmæssige tanker ”overtager” dit system? Hvad gør du, når det sker? Og hvad gør du for at undgå, at det sker? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Majs egen hjemmeside her.

Om Maj Wismann

Maj er ekspert i intet mindre end kærlighed og parforhold! Hun har egen praksis og er den første parterapeut i Europa, der er gået online med sin viden i form af et e-kursus. Maj bor i en lille fynsk landsby med sin kæreste og to børn.

Skriv en kommentar...

*