Mindful living: Sig fra over for brokrøvene!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

“Du er bare en brokrøv med vinger!” Sådan siger den nye “sorte” måge på Rødby Putgarden overfarten til den gamle slidte måge, der kun ser problemer og umuligheder i alle de nye tiltag og afgange. Jeg synes, det er en Konge-reklame, for den beskriver så godt meget af det, jeg oplever både på de danske arbejdspladser og i familierne.

Da jeg arbejder både som proceskonsulent i virksomheder og som certificeret coach, oplever jeg mange gange begge sider af bordet, når folk reagerer på forandringer. Og faktisk hænger det ofte sammen. Mange af de mekanismer, som skaber modstand imod forandringer i virksomheden, har bund i private og personlige fastlåste overbevisninger om, hvad der er farligt og ikke er farligt.

Og jeg har stor respekt for, at man aldrig skal tromle forandringer ned over mennesker, men altid sørge for at få dem med i processen så de føler sig set og hørt. Det er helt almindelig etik i en hvilken som helst forandringsproces, og vi kender alle sammen de mekanismer, der går i gang. Ofte ved vi ligefrem, hvem der reagerer hvordan.

Jeg så en artikel forleden fra Lars Klingert (den tidligere natradiovært på P3 – en ret så lækker en af slagsen ;o) hvor han i organisationer får folk til at bruge serien Matador og figurerne derfra som udgangspunkt til at tale om hvilken rolle vi hver især spiller. Ret sjovt og givende, da det gør det mere ufarligt at tale om vore forskellige reaktioner.

Hvem ville du være fra Matador på arbejde? Og hvem er du i din familie? Og hvad betyder det for din måde at gribe forandringer an på?

Det er så de helt almindelig reaktioner der sker hos mennesker i enhver forandringsproces. Men så er der de mennesker, der – uanset hvad vi gør, eller hvordan vi tilrettelægger tingene – bare er imod. Mennesker, der er imod alt, og som har det som et fast princip at det er tilladt at være kritisk – her underforstået, at jeg må nedgøre og kritisere alt uden konstruktiv input fra mig selv; det er min ret altid at være imod alt! I kender sikkert et par stykker, for de findes både i familien og på arbejdspladsen. Det er mennesker, som uanset hvordan vi griber det an og hvor meget vi skaber lydhørhed, bare synes alt er for dårligt, og som kun kigger efter fejl i alt. Mennesker, som til gengæld nægter, at de kan have en andel i noget som helst, for alt må bo i de andre. Der er intet at komme efter hos dem.

De er de hardcore brokrøve, som intet positivt bidrager med overhovedet. Og dog … En ting er, at den slags mennesker nedbryder fællesskaber og skaber dårligt arbejdsmiljø – ikke bare for sig selv, men også for alle andre omkring dem og nogen gange ligefrem kan være direkte skyld i sygefravær på arbejdspladsen.

Men når de får lov at få magt, enten i familien eller på arbejdspladsen, er det som regel fordi ingen modsiger dem. Ingen sætter grænser og siger fra. Vi har alle en forskrækkelse omkring det at italesætte det umiddelbare iøjenfaldende, hvis det er negativt. Der er en konfliktskyhed omkring den slags medarbejdere og familiemedlemmer, der gør, at de får lov at få usædvanligt meget magt.

Fordi vi får helt ondt i maven og ikke ved, hvor vi skal gøre af os selv, vi tør ikke at sige: ”Du er en brokrøv med vinger”.

Jeg har i min egen familie oplevet personer, der uanset hvor meget man prøvede at være venlig og skabe god stemning altid fik det dér hen, at der opstod konflikt om et eller andet, ofte politisk eller andet fundamentalt værdiladet. Min far var en gang sådan. Men det magiske er, at han har forandret sig. Og det der har forandret ham er kærlighed og at blive set som den, han er, og vigtigst af alt, at vi andre er begyndt at sige fra og gå, hvis ikke det stopper.

Men på en arbejdsplads kan det være langt vanskeligere bare at gå. Men man har hvis man tager sig selv og sin egen arbejdsglæde alvorligt de samme muligheder på arbejdet. Man kan bruge sine faglige organisationer sik.rep og TR, man kan få kollegaerne med på at sige fra i fællesskab eller man kan direkte gå til chefen og fortælle hvordan det er fat, for ofte ved chefen ikke alt og “brokrøvene” er ofte snu nok til ikke at være der når chefen er i nærheden.

Min lange (16 år) erfaring som proceskonsulent og arbejdende med arbejdsglæde og forandringer er, at det der er aller farligt både i hjemmet og på arbejdspladsen er når vi pludselig holder op med at sige højt, hvordan vi rent faktisk har det. Når det pludselig bliver et tabu at sige højt: ”det her kan jeg ikke li’, det vil jeg ikke være med til; jeg har brug for noget andet”. Vi får skabt nogle kulturer, hvor vi accepterer “brokrøvene”, som ofte kun er få, og de får lov til at tage magten over fællesskabet.

Husk derfor altid at tage dig selv og din indre stemning alvorligt. Sig fra over for det, du ikke kan lide.

Sig højt hvordan du oplever situationen: ”jeg kan ikke li’ når … jeg har brug for … ” (Girafsprog).

Vi må aldrig finde os i, at andre definerer, hvordan vi skal have det, for så giver vi køb på os selv og vores egen mulighed for at skabe glæde og begejstring.

Og stemninger smitter som influenza. Vi ved fra forskning, at arbejdsglæde er vigtigt – ikke bare for trivslen, men rent faktisk også for en virksomheds bundlinje. Og i familien gælder det samme. Når vi tillader glæden at sive ud, så lukker vi begræsningerne ind og starter en dårlig spiral, der ikke gavner nogen noget, og som på sigt kan føre til brud.

SIG DIN MENING; den tæller og den kan være med til at skabe lige præcis den forandring, der er brug for.

Sidst men ikke mindst, så er dårlig stemning og brok med til at påvirke vores indre stress-center og den del af hjernen, der er gearet til at reagere på kamp/flugt, og derved starter den dårlige stemning ikke bare en ond spiral i rummet omkring dig, men ofte også inde i dig; fordi den tricker dit indre stressniveau, og på den måde kan den være med til at skubbe til en dårlig indre udvikling, der kan føre til alvorlig stress.

Vil du gerne lære mere om mindfulness? Så klik her og bliv inspireret.

Kender du nogle såkaldte brokrøve? På din arbejdsplads eller i familien – eller begge steder? Måske har du ligefrem selv – i visse situationer – tendens til at være en? Hvordan håndterer du det? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Kommentarer

  1. Birgitte skriver:

    Kære Flora

    Spændende læsning. Min før så glade pige på 6 år er blevet til en værre brokkemås og jeg har svært ved at håndtere det, for ja, jeg bliver selv så påvirket af det, stresset og i dårligt humør. Og så har vi den dårlige stemning og den onde cirkel. Har du et hurtigt bud på, hvordan vi kommer ud af det? Jeg har prøvet med at foreslå hende, at vi sendte brokkepigen væk, ud på landet til en sød kone fx. Men desværre kom hun tilbage igen efter en tid. Jeg har prøvet at true (ja jeg ved godt, det ikke virker, men det er hvad jeg selv voksede op med, så det sidder i automatikken), jeg fortæller hende, hvad det gør ved mig, når hun brokker (men føler, jeg så lægger skyld på hende), når jeg har overskud kan jeg tage det med overbærenhed og nogen gange få stemningen vendt. Men hun må føle sig klemt eller noget siden hun brokker ofte før der er noget at brokke sig over. Glæder mig ikke specielt til hun bliver teenager, hvis dette er præteenagetræk. Nå lang smøre, synes bare det var interessant, at det ikke kun er på arbejdet, men også i familien, for det er også min erfaring. Kh Birgitte

    • Kære Birgitte
      Jeg tror faktisk i bund og grund på kærlighed som det vigtigste redskab til at ændre verden. ;o) Hvis din datter er blevet en “brokrøv” så er det fordi der er noget i hendes lille liv der ikke fungere optimalt. Det behøver ikke være der hjemme, men det kan være i hendes institution? Det du kan gøre er, at anerkende hende for alt det gode hun også er, brug alle de små gode ting hun gør til at fremhæve dem. Se hende styrker inde bag ved hendes brok. Jeg arbejder rigtig meget i den pædagogiske verden og et vigtigt redskab til at skabe gode relationer er disse 8 trin:
      Vis glæde for barnet
      Inviter barnet til samtale og lyt!
      Se barnet og juster dig efter de små initiativer
      Anerkend

      De 4 første handler alle om at se barnet præcist som det og se alle dets kvaliteter og hjælpe det til selv at se dem.

      De næste 3 handle rom at når den gode relation er på plads, kan vi begynde at få barnet til at forstå verden omkring og større sammenhænge. Men ikke før de 4 første trin er på plads ;o)

      Trin nr 8 er sæt tydelige grænser. Ikek ved at skælde ud, men ved at fortælle hvad det må og ikke må. Så du kan sagtens fortælle din datter hvad det gør ved dig og hendes omgivelser, men uden bebrejdelse mere som det her e ri orden, det her er ikke og hvordan finder vi sammen en anden måde at være sammen på.

      Prøv de her muligheder og skriv gerne hvordan du synes det er gået . Jeg kan nås på flora@manipura.dk

      kærligst Flora

      • Birgitte skriver:

        Kære Flora

        Tusind tak. Prøver, falder i og prøver så igen.
        Savner dog de sidste fire trin af de otte,
        men kan sagtens bruge de første fire :-)

        Kh fra
        Birgitte

  2. Randi skriver:

Skriv en kommentar...

*