Al den snak om nuet…

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Ind imellem bliver jeg så træt af al den snak om nuet. Vi slynger om os med nuet i tide og utide. Det er dér, man skal være, hvis man vil være rigtig trendy. På den tilpas mindfult afslappede måde, altså.

Vi taler om nuet, som om var det et godt knald. Mindblowing og så intenst, at vi bare vil være der hele tiden. Og så igen. Nuet er blevet vor tids begær. Vor tids luksusgode.

Men hvad er det nu lige, det med nuet handler om?! Og hvad er der nu galt med fortiden?! Eller fremtiden for den sags skyld…

I nuet er vi stoppet op et øjeblik. Vi har taget krogen af ethvert følelsesmæssigt drama, af tankespind og kroppens gøren opmærksom på sig selv. Vi er i det åbne i den frihed, det er at være. Og intet andet.

Nuet er hjertets bevidsthed. Det er stilheden i orkanens øje. I nuet rummes alle tilstande.

I det øjeblik vores tanker fører os ind i fortiden eller fremtiden, når vi lader os forføre af stemninger, sansninger, fortolkninger, jagten på at tilfredsstille vores behov og vores drømme, har vi mistet kontakten til nuet.

Det er med nuet som drømmene om natten – det kræver en opvågning. Igen og igen. Vi må erfare at være i nuet, for at kunne opdage, når vi ikke er det.

Nuet er reelt det eneste, vi har. Og samtidig fylder vi vores liv med alt det, der fjerner os fra det.

Den gode nyhed er, at vi alle har adgang til det. At det er enkelt. At det blot kræver opmærksomhed på åndedrættet og på hjertet.

Men nuet kan vi ikke prale med. I det øjeblik, vi forsøger at indfange det, holde det fast, beskrive, vurdere og bedømme det, så er det væk.

Nu er det der. Nu er det ikke…

Hvad mener du? Hvilke tanker gør du dig om nuet? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lenes egen hjemmeside her.

Om Lene Damtoft

Har siden 2001 ejet og drevet konsulentbureauet Damtoft.com, som beskæftiger sig med ledelses- og organisationsudvikling, procesledelse og CSR-udvikling. Desuden mor til tre på hhv. 3, 12 og 18.

Skriv en kommentar...

*