Den søde ventetid – eller hvad synes du?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hvem er det, der har fundet på at kalde de 9 måneder fra befrugtning til fødsel for ”den søde ventetid”? Det simpelthen være en mand, der vel at mærke aldrig har været i et forhold til en gravid kvinde.

Aldrig har 9 måneder været så lange og træge at komme igennem som de 2 x 9 måneder, jeg har prøvet det.

Hold da fast…ca. 3 timer efter befrugtning indtraf brystspændinger, bumser og opkastninger. Fandt ud af, at en lille proviantbox med tørt rugbrød kunne tage det værste, hvis jeg spiste det langsomt og for guds skyld FØR jeg rejste mig op om morgenen. Det overlevede jeg på de første tre måneder, kombineret med hysterisk overdrevent spisning af leverpostejsmadder… For en kvartals-vegetar, som jeg synes dette ret så grænseoverskridende set i bakspejlet, men ned skulle de og dét med stor glæde. Hvordan dét lige harmonerer med den altoverskyggende kvalme, som jeg havde indtil midt på dagen, der så blev afløst af leverpostejs orgier, det er mig stadig et mysterium!

Så kom de sure opstød og bækkensmerterne, som ingen tog seriøst…. Det lå ligesom lidt i luften på mit arbejde, at jeg vist bare sygemeldte mig for sjov. Og hold fast, hvor var det også hylende grinagtigt at knokle rundt iført to krykker og en lang næse over, hvordan det i virkeligheden var at være gravid.

Jeg modtog en dag et af de der kort, hvor en nuttet stor lyserød flodhest, der skal forestille at være gravid, står og hænger babytøj op på en snor i solskinnet og med et sagligt blik i øjnene…(hvor sygt er dét ik, i øvrigt?!) Trykt på kortet stod: ”Nyd den søde ventetid”.

Kortet lå på måtten ved hoveddøren, og det var ret svært for mig at bukke mig ned for at samle det op nu, hvor jeg jo ligesom havde krykker og smart bækkenkorset på. Da jeg endelig fik fingrene i det efter megen asen og masen, må jeg inddrømme, at jeg var ved at skrige!!

Godt så. Så kom de hævede fødder og ankler. Fedt; nu kunne jeg ikke mere passe mine sko. Men hvad, jeg kom jo alligevel ikke uden for en dør, med mindre jeg skulle i varmt vands bassin og træne pga min ret så omfattende bækkenløsning.

Som om alt dette ikke var nok, så var dagene jo selvfølgelig også krydret med jævnlige hysteriske udbrud og tudeture! Og en nærmest skuffet fornemmelse over, at ingen havde fortalt mig, hvor rædsomt det også kunne være at være gravid.

Endelig kom dagen så, hvor jeg skulle have det planlagte kejsersnit. Alt forløb heldigvis rigtig godt. Men ungen ville ikke sutte; kun bide i mine stakkels brystvorter, der hurtigt blev forvandlet til to store sår.

Jeg husker, hvordan jeg styrtblødende, stor svedende og med en følelse af ild i brysterne sad i hospitalssengen og modtog det ene hold gæster efter det andet.

Gid jeg dog havde sagt, hvordan jeg havde det, og at jeg mest af alt bare ønskede ro til at få gang i amningen; alene med min lille bitte dreng.

Men det kunne jeg jo ikke. Det var jo ikke pænt, når folk nu var så søde at komme….

Ikke desto mindre så kastede jeg mig ud i projekt graviditet et par år efter og tog lige turen én gang til for prins Knud. For det er jo alle strabadserne værd! Og denne gang vidste jeg jo, hvad jeg gik ind til!

Og mht. barselsbesøg meldte vi simpelthen ud allerede inden indlæggelsen, at jeg ikke kan rumme alt det ståhaj omkring sengen. Og alle respekterede det og endda med stor forståelse og et smil.

Er dú frisk på en omgang mere?!

Hvordan oplevede du ”den søde ventetid”? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Emilies egen hjemmeside her.

Om Emilie Krogh

Emilie har en skilsmisse og et markant karriereskift fra offentligt ansat sygeplejerske til selvstændig Life Coach bag sig. Mor til en søn på 7 fra sit første ægteskab; bonusmor til to på 7 og 10 og har sammen med sin mand en søn på 3.

Kommentarer

  1. Jeg ELSKEDE at være gravid, alle 3 gange. Også selv om kvalme og et let bækkenløsning forstyrrede den 3. af slagsen. Men det var bare stadig super dejligt at mærke det lille væsen vokse indeni.

    Og hver gang jeg ser en gravid, tænker jeg “hvor var det hyggeligt at være gravid”.

    Og for nu at gnide lidt salt i såret, er jeg også “sådan én” der føder på ganske få timer, uden nogen form for bedøvelse eller drama iøvrigt ;-) Ja, jeg ved godt det er en pisse irriterende og jeg sikkert bliver lagt for had nu, af dig og alle andre der har haft urimeligt svære graviditeter og fødsler. Men jeg havde lige brug for at vise at der findes flere versioner af projekt graviditet :-)

    Jeg ville ønske for alle at de havde oplevet min version, for den er absolut skøn.

    Om jeg ville gøre det igen? Helt klart! Men at have plads til barn nummer 4 i hverdagen….det er måske lige at stramme den lidt ;-)

    Tak for en god artikel og for at sætte ord på hvordan det også kan være !

    • Hej Annette -dit heldige asen ; )

      Tusinde tak for din kommentar. Jeg glædes over alle de mange kvinder der svæver gennem graviditeter og fødsler på en lille lyserød sky : ) Skønt for jer!

      KH Emilie

  2. Sidder i toget. Stillekupe. Er ved at trille ned af sædet af grin (uden lyd). Synes at din artikel er helt fantastisk sjovt skrevet. Ved godt at det ikke har været sjovt for dig. Er selv en af dem der har haft lette fødsler og graviditet. Men er til gengæld en af den slags kvinder der elsker når børnene har passeret 1 års alderen og kan gå.

    • Kære Alis

      Tusinde tak for din kommentar.

      Hvor skønt at høre, at du vrider dig grin over mit indlæg : )

      Håber, rigtig mange har samme oplevelse….

      KH Emilie

  3. Jeg synes, det var fantastisk at være gravid – intet mindre! Jeg havde godt nok også de der opstød, hvilket jeg gerne ville have været foruden, og hævede fødder i sidste trimester (gik et nummer op i skostørrelse (som om jeg ikke havde store nok fødder i forvejen….) og kunne ikke passe mine fingerringe) – men alt i alt synes jeg, det var skønt! Jeg tog ret meget på (men det sad pænt, så det var OK) – og tabte det hele igen på 6 uger!

    Fødslen var værre, end jeg havde forventet – men jeg var virkelig også helt overbevist om, at det ville være ‘peace of cake’ for mig; min mor har altid sagt: ”Dét skal du ikke være nervøs for! I vores familie har vi lette fødsler – vi smutter dem ud, som var det mandler…” Sådan var det så ikke helt for mig…! Men det blev jo så heller ikke bedre af, at jeg havde influenza og stort set ikke havde sovet i 2-3 døgn…

    Om jeg ville gøre det igen? You bet! Vil meget gerne have én mere – inden for overskuelig fremtid… :-)

    I forhold til graviditeter generelt, synes jeg, det på mange måder bliver ligestillet med en sygdom: Offentligt ansatte går fra til barsel 8 uger før termin (8 uger!!! Det er altså meget (selvfølgelig ikke hvis man har bækkenløsning e.l., men det har flertallet altså ikke). For en generation siden, gik folk på arbejde helt frem til de skulle føde. Jeg synes også, at mange (og jeg taler selvfølgelig ikke om dig, Emilie – det er helt generelt!!) opfører sig som om de ER syge, når de er gravide! Mange stopper med at træne og begynder at æde uhæmmet (for de har jo hørt, at man har ædeflip og/eller en eller anden speciel ”urge” efter noget bestemt) – og den del styrer man jo selv… Folk (ikke alle – men nogle…) undrede sig over, at jeg cyklede 50 km. i 7. måned og kæmpe-stor; eller at jeg hyrede en personlig træner, da jeg opdagede, jeg var gravid. ”Er det nu sundt?” spurgte de – i ramme alvor! Øh, ja! Selvfølgelig! Og ikke nok med, at det er sundt – motion og sund kost er også med til at give en lettere graviditet. (Og dette er som sagt en hel generel betragtning – selvfølgelig kan der være komplikationer, der gør det hele meget mere vanskeligt, tvinger én til at være sengeliggende e.l.)

    Jeg er i øvrigt meget enig med Alis: Sjov artikel, Emilie :-)

    • Jeg er også ret overbevist om at mine graviditeter og fødsler var lettere fordi jeg fortsatte med at ride mine heste, cykle og dyrke yoga.

      Jeg arbejdede indtil den dag jeg fødte fordi jeg ( på trods af en lettere bækkenløsning, som jeg kunne holde i skak ved at arbejde ved mit hævesænkebord og sidde på en fitnessbold og blive masseret hver uge ) følte mig fuldt i stand til at fortsætte. Men det afhænger naturligvis af hvilket arbejde man har. Jeg sad på kontor og kunne tage dage hjemme i sengen, men computeren i skødet de sidste uger, når jeg havde behovet..

      Så det handler nok også om hvordan man kan få sig arrangeret i sin graviditet :-)

Skriv en kommentar...

*