Er din titel usexet og slap, så tillykke!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Uden at stikke pølsefingerene ned i gryden med ligestillingssuppe, så er der en tendens til, at mænd dyrker deres titler mere end kvinder.

Måske fordi en lang titel giver respekt og slår ens position fast, når man netværker eller skal præsentere sig selv for nye mennesker.

Eller gør den?

Personligt har jeg altid været fløjtende ligeglad med titler. Korte som lange. Da jeg var ansat var jeg bare kreativ – ligesom alle de andre i afdelingen i øvrigt. Det betød nemlig ikke så meget, hvem der var hvad, når bare de gode idéer blev udviklet. Og det blev de tit nede i receptionen, for eksempel.

Det samme glæder, når vi netværker og i det hele taget møder nye mennesker. Det handler jo dybest set om at udveksle og få gode idéer sammen. Til opgaver, til løsninger, til samarbejder, til at hjælpe hinanden …

Jeg ville elske, hvis folk ville samles om det, de brænder for og arbejder for – i stedet for at samles om dem, der har samme lange titel som dem selv. Eller endnu værre samme lange uddannelse.

Og her kan det faktisk være en fordel at være indehaver af en usexet og slap titel. Sådan en du helst ikke lufter højlydt. For så finder du måske på noget mere interessant at dele med dem, du møder.

Måske stiller du ikke det klassiske spørgsmål: hvad laver du så? Men i stedet: interesserer du dig også for børns vilkår i plejefamilier? Eller arbejder du også for at sikre fiskebestanddelen i Østersøen? Eller for at gøre maden i ældreplejen til en næringsbombe? Eller [udfyld selv] …

Dybest set er det så uinteressant, hvad vores titler er. Fordi de bare er beskrivelser, ikke anledninger til udveksling af meninger, viden og værdi. Titler fortæller kun noget om, hvad vi arbejder med – ikke hvad vi brænder for. Og det er som bekendt dér, vi brænder igennem.

Gå ud og mød nye mennesker. Del det du brænder for. Og tag titlen til sidst, hvis du ikke kan komme udenom. Eller fortsæt titel-diskusionen, hvor jeg slipper den her – og del meget gerne her bagefter.

PS Den eneste virkelig interessante titel, jeg har set, var på et visitkort, hvor der stod RETIRED. Men R’et og E’et var streget over. Så var der da noget at tale om …

Hvordan har du det med titler? Går du meget op i din egen og andres titler? Hvorfor/hvorfor ikke? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Dahl

Line Dahl er selvstændig med egen virksomhed, linedahl.dk, hvor hun guider virksomheder til at skabe succes med deres budskab, og sammen med Jette Bulck desuden drivkraften bag Karrierekald.dk - den nye vej til din rette hylde.

Kommentarer

  1. Jeg griner stadig over selve overskiften!! Feeed skøn og dejlig artikel!

    DOG mener jeg der er flere kvinder end mænd der proklamerer “hvem de er og hvad de kan” end mænd. Mænd har mere tendensen til at hvile i dem selv (i blandt kvinder) (måske de leger p….konkurrence blandt hinanden?) det er i hvert faldt min erfaring fra mine år i forsvaret… Jeg har mere oplevet at kvinderne skal bryste sig, især hvis de mærker at “nabo-kvinden” har udviklet et fedt og spændende koncept hun brænder for.. SÅ er det at man ser den førstnævnte kvinde få hønse-trut-mund og øjnene lyner og hun skal spørge til titlen..

    MEN du har ret- flere netværk til, -hvor vi mødes pga fælles interesser, hehe griner kærligt ♥

    Feeed den med Retired!! ♥ EEEELSKER dine fede berigende indslag Kære Line ♥

  2. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med folks titler. Jeg kan sagens finde på at spørge en anden: “hvilket menneske gemmer der sig bag den fine title”. Indrømmet, nogen synes det er et mærkeligt spørgsmål.

    For mig er det langt sværere, at relaterer til en title end et andet menneske. Måske handler det for mig om, at titlen kun fortæller mig en meget lille del af, hvad det er for et menneske jeg står overfor?

    Mai

  3. For mig dækker min titel over hvilken viden jeg besidder og hvilket område, jeg arbejder med. Derfor er min titel ikke super vigtig – men den er heller ikke superligegyldig. For eksempel finder jeg det patetisk, når folk pynter sig med titler, de ikke kan fylde ud – og når man spørger hvorfor er svare “jamen det er jo ikke en beskyttet titel” – nej, men jeg kalder mig da ikke berider og arkitekt af den grund. En titel skal være en kort overskrift på den lange historie om, hvad jeg kan – derfor skal man heller ikke bruge titler, man ikke har gjort sig fortjent til.

    At der skulle være forskel på kvinder og mænd i den sammenhæng, har jeg ikke bemærket – jo der er flere mænd der kalder sig selv direktører og CEO for selv helt små virksomheder, men ellers ikke.

  4. Skønt indlæg, Line – og jeg er helt enig! I de fleste sammenhænge i hvert fald… :-)

    Visse titler, som fx ‘konsulent’, ‘virksomhedskonsulent’, ‘specialist’, ‘rådgiver’ etc. er i sig selv ganske intetsigende – for de siger jo INTET om personens arbejdsfelt. Sætter man noget andet foran eller bagefter – så det fx bliver ‘kommunikationsrådgiver’ – giver det folk en idé om ens arbejdsfelt – men siger stadig ikke meget mere end det, fordi feltet er så bredt.

    Nogle professioner (og titler) er lettere at forholde sig til for lægfolk end andre. Hvis jeg møder en, med titler som ‘skilsmisseadvokat’, ‘kirug med speciale i knæskader’ etc. (eller bare ‘advokat’, ‘kirug’, ‘arkitekt’ etc. for den sags skyld), har jeg i højere grad en idé om, hvad vedkommende beskæftiger sig med, end hvis jeg møder en ‘konsulent’ (konsulent inden for hvad?)

    Derudover mener jeg, kontekst har meget at sige. Hvis ”tante Anna” på 70 spørger mig, hvad jeg laver, svarer jeg så kortfattet som muligt, da hun alligevel ikke kan forholde sig til svaret. Hvis jeg taler med nogen, der potentielt kunne blive min kunde eller samarbejdspartner, forsøger jeg at svare så præcist og uddybende, som tid, sted og lejlighed lægger op til.

    Hvis jeg falder i snak med en frisør, ville jeg undre mig, hvis hun helt undlod titlen frisør. Jeg ville derimod ikke undrer mig, hvis hun indledningsvist sagde, at hun var frisør – og derefter fx tilføjede: ”Mit speciale ligger inden for […] Jeg holder mig løbende opdateret inden for området ved at […] Derfor er jeg en af de bedste, til at løse lige præcis […]”

    Personligt arbejder jeg inden for nogle ret brede områder, men der er dog stadig en rød tråd i de ting, jeg laver. Jeg synes ikke, én titel udgør en dækkende overskrift – så jeg har valgt slet ikke at have titel på mit visitkort. Derimod har jeg nogle taglines, som også er meget brede, men som giver en idé om, hvilke problemer jeg hjælper med at løse/inden for hvilke områder. Det lægger i hvert fald op til dialog og – har man brug for hjælp/rådgivning inden for ”mine” områder – vækker det tilstrækkeligt meget nysgerrighed til, at de fleste aflægger min hjemmeside et visit.

    Før jeg blev selvstændig, oplevede jeg, at min seneste titel (kommunikationsansvarlig) gav langt mere ‘street credit’ end min titel i mit forhåndværende job (kommunikationsspecialist) – også blandt folk, der siger, de ikke går op i titler. Nu er jeg selvstændig, og det har jeg ingen planer om at lave om på, så for mig betyder det ikke så meget. Eventuelle kunder går meget mere op i, hvilke problemer jeg – som Line også skriver – reelt kan hjælpe dem med at løse. Til jobsamtaler, visse netværksmøder o.a. før jeg blev selvstændig, oplevede jeg som sagt, at titler betød meget. I hvert fald til at starte med. Titlen var ligesom ”førstehåndsindtrykket”.

    Jeg oplever i øvrigt ingen forskel på den betydning, mænd og kvinder generelt tillægger titler. Jeg har dog, som Majbritt, set flere mænd kalde sig selv for ‘direktør’ eller ‘CEO’ for helt små virksomheder. På mig virker det decideret patetisk og får mig om noget til at tvivle på vedkommendes evner, når han har brug for at gemme sig bag en titel, som kun hører til i meget store virksomheder.

  5. Maria ibsen skriver:

    Jeg oplever ofte at konsulent eller andre af de mere intetsigende titler bliver opfattet som meget mere end det er for dem der ikke beskæftiger sig med området. Har oplevet min frisør opfatter det jeg laver som vanvittigt vigtigt og selv om jeg selv synes mit job er spændende, så er min frisør da om nogen min fagkonsulent på området inden for hår. Og når jeg beder om hendes vurdering af hvilken shampoo jeg skal købe, så er det netop fagkonsulentens råd jeg spørger efter.
    Jeg oplevede på et tidspunkt at fx en sekretær kan blive en frontdisk consultant og det må jo siges virkelig at bidrage til at bidrage til en ligegyldighed med titlerne.
    Titler er jo overordnet ligegyldige og kan om noget bidrage til ripraprup effekt, hvis der bliver lagt for meget vægt på dem.
    Det vigtige må være om man finder sine opgaver spændende og vedkommende. Og det gælder både for frisører, sekretærer, konsulenter og chefer.

  6. Rigtig god artikel, Line. Jeg er for så vidt enig i at titler ikke kan bruges til så meget. Og så alligevel.

    En titel fortæller som udgangspunkt noget om folks beslutningskraft, hvilket kan give et fingerprej om bruger sin tid rigtig. I min egen karriere i en eksportvirksomhed, oplevede jeg hvordan det at jeg havde titel af logistikchef, gjorde at jeg kunne få flere ting forhandlet igennem, end eks. mine medarbejdere.

    Og I dag hvor jeg er selvstændig går jeg også benhårdt efter den “tungeste” titel, da jeg ikke vil bruge min tid på at “sælge” mine budskaber, til en person der alligevel ikke er beslutningsdygtig :-)

    Og så bliver det jo alligevel udvandet lidt, da der er en tendens til at alle skal have en flot titel, netop for at det kan lette deres arbejde, ved bla. forhandlingsbordet.

    I dag er min titel “Mentor for modige mellemledere” som jo ikke siger noget som helst om mit organisationsniveau, men som fortæller ( synes jeg ) en helt masse om hvad det er jeg laver ;-)

  7. Skønt emne du bringer op, kære Line.

    Med mindre det er vigtigt at signalere ens beslutningskompetence. I vores samfund ligger der jo rimelig meget magt i ens titel.

    Jeg blev som ansat f.eks. (i en pinlig situation) en gang regnet for at være “assistenten”, der skulle sørge for mere forplejning. Da manden til sin store flovhed opdagede, at det var mig, der var hoved-oplægsholder, blev han noget forlegen ved mit “vi spørger lige efter personalet. De skaffer det”.

    Google og SEO fungerer heller ikke i mine øjne ved alt for kreative betegnelser – her gælder kundernes søgninger jo i høj grad. Men en spændende “jeg hjælper med…”-indgangsvinkel i en netværks-sammenhæng giver til gengæld super god mening for mig. Her er det netop vigtigt at give modparten en CHANCE for at huske en ♥.

    • Kære Louise

      Tak for input! :-)

      Jeg er ikke helt sikker på, om jeg har forstået dit budskab omkring SEO/Google ”rigtigt”, men jeg vil lige tillade mig at uddybe lidt her. For netop i forhold til Google og SEO matcher kundernes søgninger i høj grad “problemet”!

      De fleste, der fx har ”utætte vandrør” googler nemlig lige præcis dét – altså ”utætte vandrør” frem for fx ”VVS” eller ”blikkenslager” – når de skal finde en løsning på det aktuelle problem. Faktisk rådgiver jeg – i langt de fleste tilfælde – mine kunder til i højere grad at tage udgangspunkt i problemet (at tale til smerten) frem for kun at tage udgangspunkt i løsningen. Der skal være noget, ‘man’ (såfremt ‘man’ er i målgruppen, vel at mærke) kan identificere sig med (vis først hovedpinen – og tilbyd så en panodil); og så skal man tale til hjertet og ikke kun til hovedet. (Jeg tror ikke, vi er uenige – for du gør det selv så fint på din egen hjemmeside! ♥)

      Resultatet er, at budskabet bliver mere klart og præcist; siderne bliver fundet af flere i målgruppen – og begge dele kan ses på bundlinjen!

  8. Kære Bente,
    Velbekomme :-) Jeg skriver jo ud fra temaet “titler. Det er mine erfaringer, at hvis vi er alt for kreative med titelbetegnelsen, forstår potentielle kunder ikke budskabet. Derfor i den henseende ser jeg det mest virkningsfuldt at kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade. I SEO sammenhænge anbefaler jeg en god kombination af fag-kategori (f.eks. massør, frisør, blomsterhandler etc.) og centrale keywords i webteksterne skrevet som Google elsker det, UDEN at teksten mister ENERGI – naturligvis med masser af god forklaring til løsningen af smerten/problemet etc. Helt enig. Det er jo klart mest sælgende og velfungerende i søgningsprocessen. God weekend! Kh. Louise

  9. I princippet er jeg enig, Line, og jeg går ikke selv særlig meget op i titler. Meeen, der er undtagelser, f.eks hvis man arbejder med udlandet: vi skal ikke glemme, at vores kolleger i udlandet kan have et helt andet forhold til titler. Jeg i min tid som projektleder hos Vestas oplevet, at en kollega blev måtte tage hjem fra en ellers planlagt møderække i USA, fordi hans titel som Projektleder ikke var “beslutningsdygtig” nok i kundens øjne.
    Jeg har boet i Tyskland siden 2003, og hvis der er noget tyskerne går op i, så er det jo deres titler. Her man man komme grove galt afsted, hvis man glemmer “Doktor”, når man gerne vil tale med Frau (Doktor) Schmidt (og vi taler ikke om en læge, men om en person med doktorgrad her…)
    I Tyskland skal man, når man udfylder formularer stort set altid udfylde “titel” rubrikken, så jeg er hernede “Frau Dipl.-Ing. Rikke Skovbakke”. Det kan godt være en befrielse at komme til Danmark, og bare være “Rikke”…

Skriv en kommentar...

*