Hvor meget power vil du tillade dig?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Selvværd er blandt andet at skabe plads til kærligheden til dig selv og til andre. Det er også at forkæle dig selv. Det er relevant, uanset om du er i et parforhold eller er single. 

En  stor selvværdsbooster er at gå fra at være “offer”  for dine egne eller de andres meninger, handlinger og forventninger eller de vilkår, der er i dit liv lige nu – til at tage styringen. Så vil du opleve at få mere power! Jeg kalder det også: “At komme hjem til dig selv”. Afhængig af din “bagage”, dine vilkår og dine vaner, kan det være lettere eller sværere at gøre det.

Det er ikke altid, du kan eller skal lave om på de ydre omstændigheder – og da slet ikke på andre personer. Men måske DU kan gøre noget andet? Ofte kan det være befordrende, hvis du kan tænke anderledes om situationen, dig selv eller den anden. Eller det kan være at give dig lov at mærke dine følelser – uden du behøver dumpe dem på andre.

Det kan være, at du giver dig lov til at mærke ked af det-heden eller vreden (= irritationen, ærgelsen mv.) og giver den lov til at være det, når den nu er der. Og derfra bruge den som brændstof på en konstruktiv måde. Vrede er dybest set en portion livsenergi til at sige nej tak til det, du ikke ønsker – eller ja tak til, det du ønsker. “Ked af det” kan være reel sorg (hvis du har misten nogen eller noget) – men det kan også være frustration, skuffelse eller “stakkels mig”-tårer – og så er det også tid til et skift!

Stephen Covey sætter det op sådan i 7 gode vaner:

  • Når du er “offer”, kører dette: Påvirkning => reaktion (hvor du måske tror, at tingene bare sker for dig – at dine følelser og reaktioner sker automatisk, uden du har indflydelse)
  • Når du tager styring (er proaktiv), så lægger du et bevidst valg imellem påvirkning og reaktion. Det ser sådan ud: Påvirkning => valg =>(re)aktion!

Fra nu af, så læg mærke til de situationer, som generer dig. Kig så efter, hvor du kunne gøre eller tænke noget andet – altså være proaktiv! Processen er firkantet og forenklet sagt:

  1. Du bliver opmærksom på situationen – hvad sker der?
  2. Hvad gør (eller ikke gør), tænker og oplever DU inklusiv følelser og fornemmelser i kroppen?
  3. Hvilken virkning har dine tanker/handlinger?
  4. Hvad kunne du gøre/tænke anderledes, som var bedre for dig?
  5. Beslut dig for at gøre/tænke og sågar føle det på en nye måde – det er at sætte et bevidst valg ind
  6. Øv dig – gør det! Og gør det igen og igen…du lærte heller ikke at cykle, det første minut du satte dig på en cykel.

Rigtig god fornøjelse med at tage styringen for dit liv i dine egne hænder – og dermed få meget mere power!…som igen giver dig større indflydelse, der medfører mere styring og power…som atter giver endnu mere indflydelse og dermed endnu mere styring og power…som…You got the point…

Hvad er dine erfaringer med ovenstående? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Connies egen hjemmeside herSe Connies bog: Kærlighedesn vildveje her.

Om Connie Kragelund

Connie er selvstændig kærlighedsmentor/-terapeut og forfatter. Hun arbejder for, at vi finder ægte kærlighed og får den til at vokse og blomstre - kærlighed både til os selv og til en kæreste. Hun er desuden mor til en dreng og to piger.

Kommentarer

  1. Ja det er vigtig at være proaktiv og det er jo som du beskriver mere end at være aktiv. Jeg skrev for et stykke tid siden et blogindlæg om de proaktive – der tager vejre med sig, som også illustrere dette meget godt http://metteweber.dk/2010/02/27/tar%c2%b4-du-vejret-med-dig/

Skriv en kommentar...

*