Kunne du forestille dig det her … bare med mænd?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

BØRNENE BETALER PRISEN. Det var for nylig overskriften på B.T.s forside  – under 6 billeder af 6 kvindelige politikere. Mit spørgsmål er meget enkelt:

Kunne du forestille dig den overskrift sammen med 6 billeder af 6 mandlige politikere?

Jeg har aldrig set sådan en forside. Eller artikel. Med mænd. Men jeg læste engang en rosende artikel i Børsen om en mandlig leder – en moderne rollemodel, blev han fremhævet som – der virkelig havde fundet og ikke mindst prioriteret balancen mellem arbejdsliv og familieliv. Fordi han slukkede computeren, når han kom hjem, og først tændte den igen, når hans børn gik i seng.

Altså mellem kl. 18 og 20.

Jeg føler mig overbevidst om, at de 6 kvindelige politikere på B.T.s forside har fundet en løsning i deres privatliv, så deres børn ikke betaler prisen for, at de selv gør en forskel for vores samfund.

Men er det ikke kedeligt, at de stadig her på grænsen til 2012 bliver hængt ud under den overskrift?

På selvsamme forside er der i baggrunden et billede fra tv-serien Borgen, hvor statsministeren sidder med sin eks-mand på Psykiatrisk afdeling, hvor datteren er indlagt. TV-serien tager mange aktuelle emner op, og et af dem er selvfølgelig balancen mellem at gøre en forskel på sit arbejde – uden at familien og børnene lider under det.

Pointen fra manuskriptforfatternes side er næppe, at kvindelige ledere svigter deres børn. Omvendt kan jeg ikke lade være med at tænke, om netop den del med familielivet havde fyldt lige så meget, hvis statsministeren i TV-serien havde været en mand?

Man tør jo næsten ikke stille spørgsmålet …

Hvad mener du – kunne du forestille dig samme overskrift med billeder af mænd? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Dahl

Line Dahl er selvstændig med egen virksomhed, linedahl.dk, hvor hun guider virksomheder til at skabe succes med deres budskab, og sammen med Jette Bulck desuden drivkraften bag Karrierekald.dk - den nye vej til din rette hylde.

Kommentarer

  1. Tina skriver:

    Der er noget helt fjollet og skævt over den debat artiklen vil skabe. (Måske også over BT men det er en helt anden historie…;-)).
    I artikler om magtfulde mænd udtales ofte “ja, jeg fortryder jo at jeg var så lidt sammen med mine børn, da de var små. Men heldigvis havde jeg jo en dejlig kone, der tog så så godt af alt det derhjemme”. Og citatet serveres tit sådan under overskriften han-har-selvfølgelig-begået-fejl-men succes-har-jo-en-pris-og-han-har-jo-lært-af-det-nu-så-det-må-da-være-dejligt-for-hans-voksne-børn-med-en-så-succesfuld-far-som-endda-også-er-kommet-i-kontakt-med-sine-følelser-på-sine-ældre-dage-måden.
    Og så er alt godt igen. Lidt ærgeligt, at når talen falder på karrieremænd er vinklen tit, at manden gik glip af noget. Når det drejer sig om karrierekvinder, er det “børnene der betaler prisen”.

    Jeg tror altså sagtens det kan gå med en masse karriere. Men det kunne da være dejligt hvis begge parter (med accept fra hele samfundet) enedes om at skrue bare lidt ned for blusset, mens børnene er små. Så det derhjemme blev fællesareal – og ingen skulle lukke helt ned job-mæssigt og gå glip af en masse også efterfølgende. Så kunne vi gi’ den arbejdsgas igen efter nogle år. Og i lidt flere år.
    Og ellers synes jeg den gammeldags hushjælp-idé er ret god. (Bare ikke når vi taler underbetalte asiatiske kvinder, hvis egne børn må undvære deres mor). Eller hvis vi blandede os lidt i hinandens liv. Hvis bedsteforældre havde lyst. Eller naboer og venner på skift bød ind (evt. helt skemalagt “jeg har naboens unger hveranden torsdag, så tager naboen mine om onsdagen og har fri adgang til grøntsager i min have).

    For børn kan sagtens ha’ en masse omsorgspersoner. Bare det er nogen, der virkelig vil dem. Så er det kun godt at lære om sammenhold og forskelligheder (it takes a village…). Og tænk at have fem søskende selvom man er enebarn. Så længe mor og far er nærværende og ægte forældre på godt og ondt når de er der. Og indimellem tager heeelt fri til familietid. Og når børnene ved, hvor de hører til, men at andre voksne også passer på dem og vil dem det godt. Så gad jeg da også godt ha’ en “rigtig” karriere. Ligesom min mand.

  2. I stedet for at kæmpe imod, hvad der er velanset i samfundet, tror jeg det handler om at accapterer at det er sådan lige nu, for dernæst at kigge på: hvad kan vi så gøre?

    At bruge tid på at vende og dreje om mænd bliver rost, mens kvinder bliver skældt ud, hjælper ikke børnene uanset hvad.

    Hvad er du villig til at tage ansvar for vil jeg mene er det rette spørgsmål. Så tænker jeg i mens over, hvad jeg er villig til at tage ansvar for.

  3. Tina – tak for mange gode tanker. Jeg hørte engang en klog kvinde sige, at ingen begynder med at ændre hele verden. Man ændrer sin egen verden, og derefter spreder det sig som ringe i vandet. You’re on a mission.

    Mai – tak for din måde at vende spørgsmålet. Det er fuldstændig rigtigt, at det handler om, hvad vi hver især vil tage ansvar for at gøre. For mig er spørgsmålet ikke så meget, OM mænd bliver rost og kvinder skældt ud, men snarere HVORFOR det er interessant (hvilket det åbenbart er i betragtning af, at en forsides fornemmeste opgave er at sælge) at udlægge tingene sådan.

    Bedste hilsener Line

  4. Tina skriver:

    Kære Mai
    Hvis du med”kæmpe imod” mener demonstrationer og brok og råben, så er jeg helt enig!
    Og hvis du med “vende & dreje” mener at søge eksempler og at ville have ret bare for at få ret, er jeg helt enig.
    Men jeg synes, at uhensigtmæssigheder gerne må påpeges. Og jeg synes det er helt fair at sige det højt (som i “til andre” ikke som i “råbe”), hvis man har et ønske om at ændre noget. Så længe man gør det respektfuldt selvfølgelig.
    At alle selv må tage et ansvar bliver det forhåbentligt svært at finde nogen der er uenig i ;-) Men man må jo også godt be’ om lidt hjælp. Og så selv dele ud af hjælpen når man kan.
    Det virkelig interessante er jo netop, som du skriver: “Hvad kan vi så gøre?” Ud fra de forudsætninger vi har nu.
    Lad endelig høre hvis nogen har et godt svar! Jeg lytter i hvert fald ;-)

  5. Lykke skriver:

    Jeg så Borgen, og har læst på et tidspunkt at der er søgt inspiration i historier fra tinget fra for før 80’erne…. og alligevel fremstår den som SUPER aktuel… hermed sagt at intet egentligt synes at have ændret sig de sidste 30 år. og for nu at citerer Sidse B. Knudsen som Fru Statsminister på talerstolen i det afsnit: Til jer der har indvendinger mod om en kvinde kan være på tinge vil jeg bare sige, at I er 100 år bagud.
    Meget er sket siden vi smed forklæderne og kom ud af køkkenerne og ind på arbejdsmarkedet, men der er lang vej endnu. Jeg tror at uanset hvor oplyste og uddannede vi er, så kæmper vi altså mod millioner af års evolution, og det får vi ikke omprogrammeret på 30 eller 100 år….
    Dermed ikke sagt at vi skal droppe kampen, mere ment som mit svar på, HVORFOR tingene er som de er. Vi skal da mosle videre… hvis ingen bar ønsket om at ændre noget, så boede vi jo stadig i huler…. Det er kritik af det beståene der skaber udvikling, så vi må bare videre…

  6. Tina skriver:

    Lykke, er helt enig. Og kan så godt li’ udtrykket “mosle videre”. Det er ikke nemt at komme fremad i den debat, men det er da sjovere at mosle end at slås! ;-)

  7. Lykke skriver:

    To skridt frem og et tilbage… Nogen gange omvendt .. Mosle :)

Skriv en kommentar...

*