Den fede juletid eller ej

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Det kan godt være, at mange tager lidt ekstra på og løber ekstra stærkt i denne søde juletid, men hvorfor ikke stoppe op og se lidt anderledes på tingene?

I december kan det være svært at få kabalen til at gå op, fordi vi gerne vil det hele – eog helst på den halve tid. Gaverne skal nås og helst også gerne pakkes ind i en flot indpakning. De sidste arbejdsmæssige gøremål skal i hus, inden vi skal holde en uges ferie, og så skal vi jo helst sidde og smile til børnenes arrangementer samtidig med, at julebagningen, som man alligevel bliver for fed af, skal i hus…

PUHA – det var meget!

Ja!! Gør det lige anderledes. Selvom der ikke er så mange dage til jul, har jeg her et par konkrete forslag, som jeg er sikker på, at du vil finde interessante. For det er ikke sjovt at skulle hygge sig, når det nu er så knebent med tiden – og det er det jo for os alle.

Prøv en gang at sætte dig ned og tænk en kort stund over, hvad der gør dig og din familie mest glad. Hvad vil ungerne sætte mest pris på, at du deltager i? Hvad vil din kære mand være gladest for, at du gør for ham, eller at I gør sammen? Og ikke mindst, hvad vil du være mest glad for at sætte hak ved på din to-do-liste? Og er der noget på jobbet, som faktisk godt kan klares til næste år?

Det handler jo ikke om at nå mest muligt. Det handler om, at du føler, at det, du gør, er godt nok. Og vælger du at handle på de rigtige tidspunkter og til de rigtige ting, ja, så vil alle – inklusiv dig selv – synes, at du faktisk gør det helt fint. Og så kan du sagtens gå den fede juletid i møde.

Et af mine egne problemer er ofte at nå min træning, fordi der er så mange ekstra arrangementer, men her vælger jeg at lade min familie blive en del af træningen. Jeg tager ungerne med i skoven for at samle mos, gran osv. Jeg beder min kære mor om at gå en lang tur med mig og barnevognen. Hun synes, det er så hyggeligt, at vi kan få sludret helt alene.  Så på den måde kan vi bagefter gå hjem og hygge med ungerne, der jo også gerne vil være sammen med mormor. Slutteligt bager far med ungerne, så jeg kan få løbet bare et par gange om ugen – helt fantastisk. Så er jeg også en gladere mor.

Så giv dig selv plads til at vælge og lad være med at have dårlig samvittighed. Hvis du gør dit bedste, så er det godt nok. Jeg nævner gerne over for mine venner og familie, at de alle sammen jo da helst vil se på en glad Jean og ikke en, der har sorte rander under øjnene, fordi det er småt med søvn og afslapning.

Rigtig god jul!

Giver du dig selv plads til at vælge? Eller er december måned præget af ”hængen i bremsen” og dårlig samvittighed? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside herSe Jeans bog: Træning og graviditet her.

Om Jean Vennestrøm

Jean er Ph.D. og specialist inden for human sygdomme og hjælper kvinder med træning, korrigering af rygsøjlen vha. kraniosakralterapi og osteopati, kostvejledning og personlig rådgivning i sin virksomhed Kvindelivet.dk. Desuden gift og mor til tre.

Skriv en kommentar...

*