”Min far har mange børn med mange damer…”

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Oh my God! Sådan præsenterede min datter vores familie. Og selvom det hun sagde er rigtigt, var det ikke sådan jeg havde tænkt mig at præsentere os foran klassen. Men det er rigtigt, at hun har 3 søstre og at de har 3 forskellige mødre, hvoraf jeg er den ene af dem. Trods alt.

Jeg kan godt forstå, hvis mine små damer ind i mellem har svært ved at holde tungen lige i munden, når det vedrører vores familie. Under samme tag, består vi af: 2 voksne (1 stk hankøn og 1 stk hunkøn) og fire piger i alderen 6½-19 år (det halve år er vigtigt, ved du).

Herudover er der 2 mødre – en til hver af de store piger.

Jeg har valgt at kalde mig selv og andre i samme situation for Ekstramor. For det er egentlig det, jeg synes, jeg er. En ekstra ressource, et add on, min mands børn har til rådighed, når de er sammen med deres far.

Egentlig synes jeg, min familie roder med vores set-up. Mine forældre er skilt. Mine svigerforældre er skilt. Min mand har 2 børn fra tidligere. Med to forskellige.

Ikke desto mindre er det fascinerende at se, hvordan nogle træk, fysisk og mentalt, går igen hos de fire søstre, selvom 2 ud af 4 har en vidt forskellig hverdag. Jeg er glad for, at hver af mine 2 piger har hele 3 søstre. Sikke en rigdom. Og fællesskab. Men jeg er særligt glad for, at jeg ikke har været nødt til at føde alle 4. Det er jo trods alt ikke en mandel, man bare lige smutter.

Der er også dage, hvor jeg synes der er alt for mange børn. Alt efter mit humør er der 1, 2, 3 eller 4 for mange. Andre dage synes jeg, det er lykken med en stor pink pigeflok. Som i sommerferien, da vi var i New York. Der sad vi 5 forventningsfulde piger med hver vores shoppelister i hånden. Aldrig har jeg været ud og ind af så mange forretninger. For nok er vi alle piger, men der er stor forskel på, hvor en 6-årig drømmer om at shoppe (jo mere glimmer, tyl og palietter, jo bedre) og en 19-årig (og måske også 37-årig), der fantaserer om de smarte boutiques i Meat packing District. Diskret. Og dyrt.

Jeg synes ikke min familie roder, når en feriedag i NYC går på hæld og fire søstre hygger på hotelværelset med at fremvise dagens køb for de jublende og opmuntrende søstre. Så bliver det ikke større for mig.

Det kræver noget at være i en sammensat familie. Men hånden på hjertet, kræver det ikke noget at være i alle familier? Jeg var på et tidspunkt kæreste med en fyr, lad os kalde ham for Peter. Peter var glad for sin mor. Rigtig glad. Faktisk så glad, at han var nødt til at ringe til hende flere gange om dagen. Hver dag. Og bedst var det også, hvis han – eller måske vi – så hende ofte, virkelig ofte.

Det blev ganske enkelt for meget for mig og jeg stak af, da jeg fandt på en passende undskyldning. Ja, det gjorde jeg faktisk. Kan huske, at jeg tænkte: ”Note til selv: Ikke finde kæreste, der er besat af sin mor”. Det gjorde jeg heller ikke.

Jeg fandt en, der havde børn. Jeg erindrer vagt, at jeg tænkte: ”Ekstra note til selv: Måske ikke smart at nappe en, der allerede har børn?”

Men mit hjerte havde talt. Og heldigvis lyttede jeg.

Kan du genkende noget af ovenstående fra dit eget familieliv? Hvad er din definition på en velfungerende familie? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jannes egen hjemmeside her.

Om Janne Førgaard

Solo-selvstændig med Koordineringskompagniet.dk og Ekstramor.dk. Privat bor Janne nord for København med sin mand, Søren, deres to fælles piger (født 2004 og 2005) og på weekendbasis Sørens to piger fra tidligere forhold (født 1992 og 1998).

Skriv en kommentar...

*