Morgenbol eller morgenbrunch?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Bliver din partner ikke rigtig glad for de ting, du gør for ham? Så er det måske fordi, du gør de ting, der vil glæde dig selv frem for at gøre det, som vil glæde ham.

Forleden talte jeg med et par som fortalte, at hun i en lang periode havde overrasket ham med brunch på sengen. Hver søndag glædede hun sig til at servere brunchen for ham, og hver søndag blev hun en anelse skuffet over, han ikke blev helt vild glad. Det ville hun blive, hvis han havde serveret brunch for hende.

Samme par fortalte, at han i en anden periode ofte havde lagt an til et morgenbol, når de vågnede i weekenden. Han lå ganske enkelt fuldstændig klar-parat-start til et lille knald. Det var han selv mægtig tilfreds med. Hun var bare ikke så glad, som han selv ville have været, hvis det havde været hende, der lå klar til morgenhygge.

Morgenbrunch eller morgenbol – hvilken en af tingene skal man vælge, hvis man skal overraske sin partner? Man skal vælge det som partneren gerne vil. Hvis man vælger det, man selv havde taget, så falder det ikke altid i god jord. Vi gør det ofte. Vi vil gerne vores partner det bedste, så derfor vælger vi det ”bedste” ud, og gør det for vores partner.

Jeg havde en lærer engang som fortalte, at hun elskede surpriseparties, og derfor ville hun holde et kæmpe et af slagsen, da hendes mand kom hjem fra et udlandsophold. Hun forberedte festen til den helt store guldmedalje, alt var så stort, fint og flot, men hendes mand blev ikke glad. Han havde glædet sig til at komme hjem til sin lille familie og hygge med dem alene. Det var dét, han havde glædet sig til. Egentligt viste hun godt, at han ikke brød sig om ting, der ikke var planlagt, og at han heller ikke synes om, at være midtpunkt.

Min pointe er selvfølgelig, vi skal glæde hinanden med det, som den anden godt kan lide – ikke det vi selv kan lide.

Giver du din partner det, han vil have – eller det, du selv ville blive glad for? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Skriv en kommentar...

*