- For kvinder med ambitioner – når tanker om familie og karriere mødes - http://karrieremor.dk -

Når et udsagn rammer som et nyrehug fra Kessler

For et par år tilbage var jeg til en privat fest ved en veninde og hendes sambo. Det er sådan noget der potentielt kan blive rigtig rigtig sjovt. Eller pinligt. Denne her fest efterlod mig midlertidigt med en følelse af … overraskelse?

I løbet af festen havde min veninde og jeg, lad os bare kalde det en… interessant, samtale med min venindes tidligere sambo, Sid.

Inden jeg afslører, hvad det var, Sid sagde, som var så overrumplende, er det på sin plads at få en forståelse af hvem, personen der leverede budskabet, er. Jeg synes i hvert fald, det giver en ekstra dimension på historien. Døm selv bagefter.

Sid kommer fra en meget velhavende indisk familie. Han har gået på engelsk kostskole siden han var 3-4 år gammel, læst på universitet i USA og bor i New York, hvor han arbejder for FN – hvorfor han ofte er i København i længere og kortere perioder. Han er en super flink fyr, som med sine spørgsmål og undren om København og de ting vi gør, er med til at udvide min venindes og min egen horisont med utrolig mange grader.

Nå, min veninde og jeg sad der, godt klemt sammen i en 1,5-persons sofa og drak dyr vin af I ♥ NY-kopper med Sid siddende overfor. Jeg kan ikke erindre, hvordan vi fik os talt ind på emnet omkring kvinder og ledelse, men lige pludselig rammer Sids bemærkning os som et hårdt nyrehug, der ville gøre Mikkel Kessler jaloux. Ud af det blå, helt uventet og meget overraskende – og pænt smertefuldt.

Sid konstaterer nemlig, som det naturligste i verden, at kvinder ikke kan være (gode) ledere.

Pointen blev ikke pakket ind i ironi (manden er jo ikke ligefrem fra det mørke jylland), og han sagde det heller ikke som et forsøg på at ruske op i de pæne damer, han talte med. Nej, det blev mere leveret som en faktuel sandhed, som Sid følte behov for at dele med os.

Jeg ved ikke om det var synet af min venindes og mine polypper, der blev hængt til tørre som tørfisk på Færøerne, eller det faktum, at vi gloede på ham som om der voksede en tvilling frem på hans hoved. Jeg tror, det må have været en kombination vores måben og vores fuldstændige synkrone rykken frem i sofaen, der fik ham til at undskylde, at han åbenbart havde fornærmet os, men at han ikke rigtig forstod hvorfor.

Vi var dels helt vindtørre i munden af al den luftning af polypper og dels ret chokerede over at denne veluddannede og sympatiske fyr kunne sige noget, der lød så fuldstændig absurd i vores ører. Vi ledte simpelthen efter noget, der kunne forklare, hvad vi lige havde hørt. Vi fugtede munden i vin og sank engang. Hørte vi mon rigtigt? Var det virkelig det, han sagde?

”Øhh, gider du uddybe det, du lige sagde Sid?” Jo, det kunne han sagtens: Alle ved jo at kvinder er utilregnelige mindst en uge om måneden, og derfor egner de sig ikke til at være ledere. Af gode grunde ved jeg ikke, hvad Sid så, da han forklarede os sammenhængen. Men det han så, fik ham til at rykke lidt nervøst tilbage i stolen. Væk fra de to kvinder, som nok har set ret mærkelige (læs: anstrengte) ud.

Det var lige godt satans – her sidder man og taler med, hvad jeg opfattede som en veluddannet og fornuftig ung mand, og så præsenterer han os guddødme for en overbevisning, som i mit hoved hører fortiden (eller et u-land) til. Og selvom 2 år kan føles som lang tid, så vil jeg lige minde mine læsere om, at det altså ikke var da Matador udspillede sig, at den her holdning blev luftet. Det er kun omkring to år siden. Ja, jeg var sgu forbløffet efter den aften.

Jeg kan ikke rigtig huske, hvad vi fik sagt til Sid. Vi prøvede sikkert at udfordre ham på hans holdning. I dag ville jeg måske have spurgt ham, om han så heller ikke mente, at Angela Merkel eller Den internationale valutafonds direktør Christine Largarde er duelige ledere? Hvad ville du sige til Sid?