Perfekte pizzasnegle og ponypiger … eller uperfekte nissenullermænd

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Til min fødselsdag i år fik jeg nr. to af de der mad-livsstil-familieaktivitetsbøger, der bærer navne, som alle med sans for ordleg falder pladask for. Af min mand. En regnfuld sommerdag satte jeg mig så til at smålæse og bladre i den. Som lidt pauselæsning og idégenerering.

Jeg havde en gammel avis ved siden af, og sad undervejs og rev små stykker ud af den, som jeg satte ind ved de sider i bogen, hvor der var opskrifter eller aktiviteter, som mit hoved tænkte, ville være sjove. Også til jul.

Nu er det så blevet jul. Bogen blev hevet frem i jagten på en æbleskiveopskrift og ud faldt alle avisstrimlerne som slud fra himlen og stivnede intentioner om at få tid til at lave alt fra pizzasnegle til hårelastikker til ponypiger. Som jeg stod der og kiggede på de faldne avisstrimler mærkede jeg et stik af … ja af hvad? Skuffelse over ikke at have nået projekterne eller en øv-følelse over manglede kreative evner og lyster ud i sy-strikke-male-regi?

Jeg samlede papirerne op, og så gik det op for mig, at det jeg mærkede, var irritation over bøger, der konstant udpensler, hvor krea-, bagemutter- og overskudsagtig en RIGTIG mor skal være! Og som samtidig burde kunne løbe en tur med en kæk kasket på hovedet – uden sved på panden. Især op imod jul!

Burde-fælder

Hm, surmule … En kop te og lidt selvindsigt. I virkeligheden havde min irritation jo intet med bogen at gøre – som sådan. Trods det, at den slags bøger er ydre beviser for vores samfunds tendens til at stille massive normer for, hvordan rigtige mødre ER og GØR omkring deres børn, var der jo ingen, der tvang mig til at læse den! Eller beholde den … Alligevel var jeg blevet forført af de smukke kulørte billeder, de perfekte opstillinger og koloristiske krea-projekter. Forført til tro på en drøm, der virkede langt mere glansfuld end de kastanjedyr med for store hoveder, nisser hvor skægget ikke vil sidde fast eller klipperier, der mest af alt efterlader et hus i en forfatning, som var Tivoligarden just marcheret forbi med konfetti i trækbasunerne!

Alt sammen beviser for, hvor let det er at falde i en burde-fælde: Sådan burde jeg gøre … for mit barns skyld … for julens skyld … for venindernes skyld … for tullahop-tullahejs skyld! For når de andre kan det, så burde jeg jo også kunne det?! Eller hvad?

Sammenligningsfælder

Ups, indsigt nummer to en tilfældig juledag, der var mere grå end glitrende. Det der ”burde”, som jeg jo ellers er meget bevidst om at udradere, når det dukker op, havde en følgesvend! Det fulgte lige i hælene på sammenlignings-monstret. De fleste kvinders tro skygge – og sikkert også mændenes for den sags skyld. Det monster, der får os til at se på de andres business, som Mette Holbæk skrev i sit sidste nyhedsbrev, og tænke ”hvorfor går min forretning ikke lige så godt? Hvad er der galt med mig?”: Som får os til at tage lækkert tøj på, så de andre (kvinder) kan se, hvor meget man har tabt af babydellerne: Som får os til at ønske alt mulig Barbie-bras – fordi de andre har det: Som får os til at gå i lag med at lave flødeboller sammen med 5 børn under 7 – uden at have prøvet det før eller tjekket, om der er nok overtrækschokolade! Afsløret – har faktisk stået i den situation …

Og som jeg stod dér, tænkte jeg på, hvorfor jeg egentlig gik i kast med den slags projekter, når min kreativitet helt klart kommer til kort, når der skal tålmodighed med i processen?!

Mønster-fælder

Jo, hvorfor mon? Det er jo ikke fra en bog eller bøger, at vi har alle vores normer og ideer om, hvordan en forælders kreativitet skal udfolde sig i hjemmet? Er det fordi vi enten har forældreroller fra vores eget bagland, som vi forsøger at leve op til? Eller er det fordi, vi mangler en naturlighed omkring traditioner, hygge og familieprojekter, fordi de ikke fandtes, da vi selv var små? Måske glemte vi, at vores egne mødre enten ikke havde et job eller selv kæmpede med deres mønster-samvittighed om, hvordan og hvor meget en mor skulle i hjemmet – selvom hun var udearbejdende? Måske glemmer vi, at vi i dag har en projektagtig tilgang til traditioner og familie, i stedet for fx at se det at bage, pynte, kreere, lege osv. som en naturlig del af livets gang, og at det i sig selv kan gøre pizzasnegle skæve i betrækket?

Jeg tror, alle delene spiller ind – for vores nærmeste rollemodeller var jo vores egne forældre og deres måde at håndtere forældreskab – og hverdag – på.

Befrielse

Men det så sagt, er det jo en af mine helt store personlige arbejdsindsatser bevidst at erkende mine mønstre, slippe og klippe burde/skulle og sammenligninger. Fordi jeg ved, at min lykke ikke findes i de blomsterbede. Alligevel stod jeg der og så alle de stivnede projekt-krea-bage-hygge drysse ned som tørre vidner om mine ørkesløse forventninger til egen forældrerolle på dette felt. Og erkendte at al læring er en ring af udfordringer, der kommer igen og igen, til vi magter helt at holde hænderne i eget dejfad og den dej, der netop er rigtig for os at slå op. Eller lade være med at slå op. Og i stedet hygge med en bog i sofaen, alle mand, mens nissenullermændene samler sig og lytter med! Vi kan jo altid tænde lidt ekstra stearinlys – det hygger langt mere en krea-stress!

Kan du nikke genkendende til noget af ovenstående? Falder du nogle gange i burde/skulle- og sammenligningsfælden? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Kommentarer

  1. Hæ, jeg tror jeg har de samme bøger stående derhjemme. Og det er virkelig en kunst at læse i dem uden den dårlige samvittighed over uindfriede projekter. Men jeg får i den grad tics af det med at være “rigtig” – om det så er rigtig mor, rigtig dreng, rigtig familie. Det kan ikke være rigtigt at der kun er én måde at være rigtig på, vel?

  2. Nej, nemlig. I dag er det som om man helst skal være enten i fløjen Kernesund eller i fløjen Kanelsnegle. Hvorfor gøre det hele til projekter? Hvorfor ikke bare gå en tur i skoven uden agenda? Bage boller uden sære navne eller tumle rundt med pudekamp, fordi det er, hvad man har lyst til lige nu? Nogen gange er det nok bare at VÆRE sammen :-) Heldigvis!

Skriv en kommentar...

*