Skab chancen!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

I min sidste artikel opfordrede jeg dig til, at gå efter den forfremmelse, du ønsker, i stedet for at sidde og vente på at blive opdaget. Denne gang får du det lovede interview med Kirsten Kruse, som er Corporate HR Manager hos Unibake og netop går efter det, hun ønsker.

Kirsten Kruse

Jeg møder Kirsten en dejlig solskinsmandag i november, på hendes kontor i Horsens, og bliver øjeblikkeligt fascineret at hendes perfekte mix af imødekommenhed, ydmyghed og målrettethed.

Vi har aftalt at mødes til en snak om, hvordan hun har skruet sit karriereforløb sammen og min forventning er at møde en kvinde, som tidligt i sit voksenliv har lavet en karriereplan og fulgt den slavisk. Sådan kom det ikke til at gå.

I stedet møder jeg en kvinde, som har brugt sin mavefornemmelse som kompas. Kirsten har ingen plan for, hvor hun skal hen i fremtiden, men hun er tro over for den spirrende kedsomhedsfølelse, som melder sig, når hun er klar til noget nyt. Og når den kommer, handler hun på den ved at meddele sin nærmeste leder, at tiden er inde til nye udfordringer.

Kirsten beskriver sin karriere som lystbetonet og mulighedsskabende. Hun bryder sig ikke om at afskære sig muligheder og lukke døre, og jeg når lige at tænke, at jeg vidst kender flere kvinder, der kan nikke genkendende til det.

Kirsten fortæller, at hun har være heldig at have ledere, som hun har kunnet være åben overfor. Derfor har hun haft en ærlig dialog med dem og åbent fortalt, hvornår hun var klar til at rykke videre. Gennem sine egne MUS samtaler, har hun givet sine ledere chancen for at give hende nye udfordringer, inden hun fandt dem andre steder.

Mens jeg lytter til Kirstens inspirerende fortælling, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det i virkeligheden handler om, at hun har været heldig, eller om det måske i højere grad handler om, at hun var valgt at være åben, og at den slags har en tendens til at blive gengældt?

I sit seneste job er hun kommet med i et kvindeligt uddannelsesprogram i Sverige, hvor fokus er på at få flere kvindelige ledere.

Det forum har givet hende et større netværk og mere inspiration og sparring omkring hendes rolle og karriereudvikling. Kirsten mener, at det er et af de vigtigste karrierefremmende træk, hun har gjort. For hende er det ikke vigtigt, om det er et kvindenetværk, mandenetværk eller blandet netværk, men at have ligesindede at sparre med har været afgørende.

Igennem uddannelsesprogrammet fik Kirsten mulighed for at tage sig en mentor. Hun valgte en mandlig topleder i slut 50’erne, som bor i Fjernøsten. Han hjælper hende med at stille skarpt på sig selv og nogle af de svære beslutninger. Mentoren har været en særlig stor hjælp for Kirsten, når noget blev ubehageligt, hvor hun har brugt ham til at vende sine muligheder med. Det har eksempelvist været, hvis hun har haft et internt job i sigte, som allerede var optaget til anden side.

Grunden til at Kirsten har valgt en mandlig mentor er, at hun havde brug for en person, som selv har gået vejen og har en vis alder. Og kvinderne i den kategori oplevede hun som værende mere “agressive”. Kirsten vurderer, at kvindelige topledere i den alder, har skullet kæmpe hårdere for tingene – i en tid hvor vi vi trods alt var længere fra ligestilling end i dag – og derfor har en tendens til at fokusere på kampen og rundsavene på albuerne for at nå til tops. Og det er en stil, som passer Kirsten dårligt.

Noget af det, Kirsten har skullet lære, er, at skabe et rum at agere i, så hun selv tager både ansvaret og æren for sine resultater. Og det har krævet en beslutning om at være åben omkring, hvad hun vil og ikke vil. Inden hun lærte det, har hun af og til fundet sig selv i konflikter omkring grænseflader.

Da både Kirstens mand og Kirsten selv har valgt karrierejobs, kræver det rigtigt meget planlægning og en beslutning om, at hun ikke kan deltage i alle børneaktiviteter. Og nogle gange bliver hun da også konfronteret af sine børn, der mener, at alle deres kammeraters mødre er hjemmegående. Heldigvis har Kirsten et helt afklaret forhold til sit valg og prioriterer i stedet at tage hele dage ud ind i mellem, hvor der er fokus på familietid.

Efter en god time, runder vi af. Kirsten har et travlt program og skal videre til næste aftale. Hun skal nemlig gå tidligt, for at tage til forældresamtale i skolen. En aktivitet, som bliver programsat på linje med alle andre aktiviteter, og hun føler ikke behov for at få lov til at gå tidligt.

Kirsten følger mig ud i den smukke dag, og vi tager afsked. På vej tilbage til Århus sidder jeg med et smil på læben og føler mig opløftet. Opløftet over at have mødt en kvinde, som formår at balancere mellem karrieren og det at være mor. Og jeg tænker, at der er håb for flere kvinder i lederstillinger.

Hvad er dine erfaringer i forhold til at navigere efter mavefornemmelse vs. karriereplaner? Og om kvindelige ledere – og vejen dertil? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Annettes egen hjemmeside her.

Om Annette Klausen Bengtsson

Annette er mor til tre og indehaver af firmaet Mindfocus, hvor hun, gennem workshops, mentorforløb og coaching, hjælper mellemledere med at få det mod og de værktøjer, der skal til for at skabe værdifulde resultater.

Skriv en kommentar...

*