E-Mail en kopi af "At være en stedmor " til en ven...

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Email a copy of 'At være en stedmor ' to a friend

* Required Field






Separate multiple entries with a comma. Maximum 5 entries.



Separate multiple entries with a comma. Maximum 5 entries.


E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Kommentarer

  1. Gitte skriver:

    TAK – det er bare så rart at vide at man er ‘normal’ med de følelser man har når man er bonusmor. Det er svært at tale med min mand om mine følelser og behovet for at have tid alene. Jeg øver mig og det bliver hele tiden bedre. Jeg mangler dog reélt et fysisk rum for mig selv. Kan nogen gange føle mig invaderet og bliver presset og sur – det er når jeg ikke føler der er plads til mig.

  2. charlotte skriver:

    Hej Line
    Fed artikel, den tror jeg er tiltrængt, da vi som er stedmødre bliver taget for givet i den grad, med mindre vi tramper det på plads at vi har brug for rum, og at vi er færdige helt indeni efter en week end.
    Det handlede for mig dybest set om at tage kampen fra starten.
    Idag er de 14, 15,, og 20, og jeg kan mærke at det har været kampene værd, helt ned i de bitte små.
    At min holdning var, er der ikke skulle nogen ind og styre det hjem, jeg er i, har ikke været uden MEGET trætte søndage og mandage.
    Jeg var rigtig dårlig i starten til at skride min vej, når jeg havde fået nok, og det og andre ting er rigtig godt at give videre.
    Knus far Charlotte

  3. Tak for Jeres tilbagemeldinger her. Jeg har også fået en bunke mails fra stedmødre, der har genkendt følelserne fra artiklen. Jeg bruger gerne meget tid -både med mine klienter og på workshops, for at fortælle disse følelser, som letter stedmødre (og ind i mellem også stedfædre) virkelig meget. Det er altid en kæmpe lettelse at få anerkendt sine følelser, især hvis man ikke synes de er helt “gode”.

    Mange smil til Jer fra mig

  4. maren skriver:

    Hej Line

    Tak for din artikel. Der er så mange løftede pegefingre i forhold til, hvordan man skal forholde sig som stedmor: man skal tænke på, hvor svært børnene har det, deres forældre er jo skilt; man skal være rummelig; man skal være en “sammenbragt familie.” Det er egentligt underligt, når man tænker på, at rigtigt mange stedmødre giver udtryk for, at det er en kæmpe lettelse at få lov til at italesætte de nogle gange meget dystre og mørke tanker man kan have i forhold til sine stedbørn. Jeg synes for eksempel ofte, at mine stedbørn er nogle uopdragne krabater, der forsøger at hyle eller babye sig til snart sagt hvad som helst, og jeg har meget brug for mit eget rum sammen med mine egne børn. Og når jeg så har sagt det, så får jeg fluks dårlig samvittighed.

    For mit vedkommende tror jeg, at problemet ligger i forventninger til kønsrollerne. Jeg tror, at der ofte ligger en uudtalt forventning hos manden om, at man som kvinde naturligt skal træde ind i en eller anden opdrager/morrolle i forhold til hans børn. I mit eget (sammenbragte) ægteskab føler jeg i hvert fald ofte en forventning om, at fordi jeg er mor, og fordi jeg har velopdragne børn, så skal jeg også fungere som sparringspartner og rådgiver i forhold til opdragelsen af min mands børn.

    Løsningen er svær fordi det er så svært at tale om. Hvis man først er kommet til at antyde, at det altså ikke altid er lige let at holde af sine stedbørn, så kan det gøre uoprettelig skade på forholdet.

    Anyway, det var mine tanker i forbindelse med emnet at være stedmor