De usexede proteiner bliver glemt lidt i farten

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Så skal jeg da liiiige love for, at starten er skudt igang for alverdens kure. Sundhed fylder altid en del i medierne, men i øjeblikket kan du altså ikke åbne en bog, et blad, TV, en avis eller for den sags skyld starte en samtale, uden at talen falder på vægttab. ”Den store kur”, ”den rigtige kur”, ”den eneste kur”, ”den letteste kur”…

Der findes altså masser af kure at vælge imellem, så jeg har ikke tænkt mig at bidrage med én mere her. Vi er forvirrede nok i forvejen. I stedet vil jeg gøre det modsatte, snævre feltet ind og minde dig om den ting, du bare ikke må glemme, uanset hvilken kur du er på, eller uanset hvilket livsstilsprojekt du er ude i. Nemlig protein. Musklernes byggesten.

På mit sidste Health Camp-forløb havde jeg en kvinde med et stort ønske om at tabe sig og gav den gas med løb, styrketræning og sund kost i lange baner. Frustrationen ville dog ingen ende tage, da kiloene bare ikke raslede af i den fart, hun ønskede. Vi kiggede derfor på sammensætningen af kosten og fandt ud af, at der slet ikke blev indtaget nok protein.

”Jamen, jeg spiser masser af grøntsager og har virkelig sat mine portioner drastisk ned”. Ja, og det var formodentlig det, der var problemet. Når vi nedsætter vores kalorieindtag, reagerer kroppen ved at nedsætte forbrændingen, så yderligere vægttab kan forhindres (nej, den er ikke meget for at samarbejde). Men en høj forbrænding er det vigtigste succesparamenter for varigt vægttab. Skal forbrændingen i vejret, skal vi have øget vores muskelmasse og musklers byggesten…det er proteiner. Da min kunde satte proteinindtaget i vejret og styrketræningen blev holdt vedlige, SÅ skete der noget med fedtforbrændingen.

Det bedste bud herfra er altså at sørge for at få protin til ALLE dine måltider. Kød, fisk, mejeriprodukter, æg, bælgfrugter og nødder er alle rigtig gode kilder til protein.

De struttende farverige frugter og grøntsager i diverse former er altid, hvad der bliver brugt som symbol på det sunde og slanke liv, mens de ”usexede” proteiner bliver glemt lidt i farten. Protein er og bliver en uundværlig del af slanke og sundhedsfundament. Usexet eller ej, et varigt vægttab uden proteiner har lange udsigter!

Får du proteiner nok i din kost? Hvad er din erfaring med slanke- og/eller sundhedskure? Eller livsstilsændringer? Skriv meget gerne en kommentar…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Om Alexandra Svarre

Alexandra er selvstændig kostvejleder, løbecoach, zumba- og træningsinstruktør. For hende handler sundhed om luksus, frirum, energi og velvære; det er hendes mission at hjælpe andre med at få sundheden ind i hverdagen. Privat er Alexandra gift og mor til to.

Skriv en kommentar...

*