Er dig og far stadig kærester, når jeg bliver stor?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Som voksen skilsmissebarn er det ikke hver dag, at jeg tænker over, at mine forældre (og svigerforældre) er skilt. Men ved børnefødselsdage, som vi, her i huset, har 4 af hvert år, bliver det nærværende, når der skal findes plads ved bordet. Til 4 bedsteforældre OG 4 ‘ekstrabedsteforældre’. For slet ikke at tale om, at de 4 piger i vores hustand har 3 forskellige mødre og dermed bedsteforældre. Men farmor og farfar er de alle 4 fælles om. Trods alt.

Jeg har sagt det før, men jeg tør godt sige det igen. Det er en rodet familiekonstellation. Og det er heller ikke altid let for børnene, især de mindste, at holde styr på, hvordan vores familie egentlig er sat sammen. Og ikke mindst hvorfor.

For et par år siden, mente min ældste, som nu er 8 år, at hun havde 3 mødre. Mig og de to storesøstres mødre. Og det syntes jeg var en sød tanke, sådan at have 3 mødre.

Da snakken, her for nylig, faldt på “når jeg bliver stor” med min yngste datter, som er 6 år, var den anderledes alvorlig.

Datter: Er dig og far så stadig kærester, når jeg bliver stor?
Mig (lettere forvirret): Selvfølgelig. Hvorfor tænker du på, at vi ikke er det?
Datter: Fordi mormor og morfar er jo ikke kærester mere. Og det er farmor og farfar heller ikke
Mig: Nej, det er rigtigt. Sådan er det for dem.

Til alt held havde emnet mistet min datters interesse, og hun vendte tilbage til legen.

Men jeg kunne ikke lade være med at tænke over mit “selvfølgelig” svar til hende. Det er jo IKKE en selvfølge. Overhovedet.

Og hvad hvis hun havde spurgt om “hvordan kan du så vide, at dig og far stadig er kærester?”

Jeg læste for mange år siden, at vores børn er vores største læremestre. Og det forstod jeg ikke helt. Men da havde jeg heller ikke børn. Nu, 2 børn og 2 ekstrabørn senere, er jeg FULDSTÆNDIG med på, hvad der menes.

Vores parforhold, ja alle parforhold, er på ingen måde noget vi kan tage som en selvfølge, selv om mange af os i virkeligheden gør det. Ligesom det kræver omsorg, tålmodighed, kærlighed, tillid og en HEL DEL selvbeherskelse at opdrage et barn, gør det også at vedligeholde et (godt) parforhold. Og nej, selvfølgelig er alle dage ikke lige gode. Personligt danser jeg heller ikke rundt på lyserøde skyer hver dag. Men jeg vælger at gøre en indsats – også selvom det er mest fristende at E-K-S-P-L-O-D-E-R-E i et sandt raserianfald og give alt og alle skylden for min dårlige dag.

Og sådan er det vel, dybest set, med alle konflikter i vores liv. Vi kan vælge at lære noget af dem. Eller vi kan vælge at fokusere på at få ret. Dog bliver det ofte lidt ensomt sådan at ville have ret, skulle jeg hilse og sige fra en, der en gang havde STORT fokus på netop det.

Helt konkret er en konflikt jo “kun” 2 personer (eller flere), der vil noget forskelligt. Og det er ikke nødvendigvis dårligt eller forkert. Det er bare sådan, det er.

Nu fokuserer jeg på, HVORFOR, jeg har behov for at få ret. Og det er helt andet sted at komme fra, kan jeg hilse og sige.

Hvad fokuserer du på?

Besøg Jannes egen hjemmeside her.

Om Janne Førgaard

Solo-selvstændig med Koordineringskompagniet.dk og Ekstramor.dk. Privat bor Janne nord for København med sin mand, Søren, deres to fælles piger (født 2004 og 2005) og på weekendbasis Sørens to piger fra tidligere forhold (født 1992 og 1998).

Skriv en kommentar...

*