Giv slip på lykken

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Lykken er vor tids statussymbol nr. 1. Det i sig selv er jo ret fantastisk! Og mange fortæller gerne om det og sender på den måde positive vibrationer ud i deres netværk.

Jeg vil gerne indrømme, at jeg en periode var lidt bange for, at der var ved at gå inflation i Lykken, fordi alle pludselig kastede rundt om sig med den! Men har efter mange overvejelser og mærken efter i min mave fundet frem til, at det jo simpelthen er helt vidunderligt, at mange mennesker er så glade og opmærksomme på at fokusere på alt det positive; alt det, der er værd at sætte pris på og på den måde fremhæver og dyrker dét. ”Brokkekulturen” er på den måde på vej “out”, og den positive psykologi er virkelig på vej ”in”.

I hvert fald set på overfladen, men jeg håber da, at ordene stikker rigtig dybt.

Lykken stræber vi vel alle efter. Måske forklædt i et andet ord, eller måske i det ubevidste.

Vi efterstræber lykken mere eller mindre bevidst, og holder vi netop fokus på det positive, er det medvirkende til, at vi oplever glimt af lykken i vores travle hverdag. De små glimt af lykken, når du kigger i dit barns øjne, hører dine børns latter eller bliver holdt om af din mand, er lettere tilgængelige og opnåelige, hvis du gennem nærvær og tilstedeværelse bevidst bruger dine sanser til at opleve lykken!

Vi skal huske ikke at være så optagede af vores langsigtede mål, at vi slet ikke får glæde af de små gnister af lykke, som rent faktisk er lige nu og her.

I jagten på den ultimative lykke gemmer lykken sig nemlig i det nære. Du skal bare opdage den og lade den gennemstrømme dig. Lade den give dig energi og glæde og så give slip på den igen. Det kan du roligt gøre. Den skal nok vende tilbage, hvis du har dine sanser åbne for den og på den måde er modtagelig over for den.

Prøver man krampagtigt at fastholde den, bliver den kunstig og dermed forsvinder den.

Mærk den, føl den, se den. Lad den gennemstrømme dig og give dig energi. Og accepter så, at den igen er fløjet.  Og glæd dig over, at den lagde vejen forbi dig. Lad være med at ærgre dig over, at den ikke blev længere. Brug den energi den gav dig til at sprede positive ringe i vandet rundt om dig. På den måde sidder glæden i dig stadig!

Et helt håndgribeligt eksempel på ovenstående fra min egen hverdag: Det er morgen og mine to drenge hopper ud af sengen i fuld fart. Det er december og derfor stadig mørkt. De små fødders trampen hen over trægulvet vækker mig. Jeg kan se, at lyset bliver tændt inde i børneværelset. De små ivrige stemmer og lyden af chokoladepapir, der krølles sammen  er det eneste, der fylder det kolde hus. Jeg kan høre, at min store søn hjælper sin lillebror med at finde dagens låge i julekalenderen. Jeg gennemstrømmes af varme, glæde, fryd – lykke.

Så kommer de stormende ind til os og putter sig under min varme dyne… Og så begynder slåskampen om, hvem der skal ligge hvor, og hvem der har mest dyne etc. Brat overvågen fra min lykketilstand! Men jeg lader den flyve videre og bruger den energi den netop har øset ud over mig til at tage mig af møgungerne ; )

Jeg lader mig ikke irritere over, at min lyserøde sky af fryd ret så hurtigt blev erstattet af regulær slåskamp mellem knægtene. Jeg bruger min netop opnåede energi til at tage udfordringen op.

That’s life! Og pludselig tager lykken igen sit indtog. Det ved jeg!

Hvornår føler du dig allermest lykkelig? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Emilies egen hjemmeside her.

Om Emilie Krogh

Emilie har en skilsmisse og et markant karriereskift fra offentligt ansat sygeplejerske til selvstændig Life Coach bag sig. Mor til en søn på 7 fra sit første ægteskab; bonusmor til to på 7 og 10 og har sammen med sin mand en søn på 3.

Kommentarer

  1. Anna Dorthea skriver:

    Jeg kan ikke sige andet, end at så må jeg rangere højt, når det kommer til status! :-)
    Lever på 3. år i det perfekte (ja, PERFEKTE!) forhold! Har i tilgift 2 dejlige bonus-børn på 7 og 12 år.
    – Og det fungerer bare!
    Selvfølgelig er der grå, regnvejrs-agtige dage, som hos alle andre sammenbragte familier, men de er sjældne!
    Jeg tror, at det allervigtigste i et forhold, både med og uden (sammenbragte-) børn, er at holde kommunikationen åben/vedlige. Kan man snakke om alt, er man nået langt!

Skriv en kommentar...

*