Når træning, graviditet og karriere hænger fantastisk sammen

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Vil du gerne have at din karriere påvirkes mindst muligt af din graviditet og barsel? Vil du gerne vide, hvordan du får overskuddet ind i stedet for at hænge med næbet? Træning og styrketræning er svaret, men hvorfor…

Når du holder dig fit med styrkende øvelser, er din krop gearet til at holde et højt tempo med overskud og formåen. Heri er den også stærk til at være gravid. For kroppen bliver selvfølgelig hårdt presset, når den er gravid, og hvis den så samtidig har travlt på arbejdet, kan presset til tider være for voldsomt.

Det betyder for rigtig mange kvinder, at de må tage en eller flere sygedage for at hænge med på beatet, hvilket ikke kun er trist, men også dyrt og generende for kollegaerne. Derfor kan det betale sig for dig at holde din træning i graviditeten. Det behøver ikke at være en meget krævende træning, men 30 min. 3 gange om ugen vil være helt perfekt.

Foruden at du med din styrke vil opleve færre sygedage, vil du også opleve færre graviditetsgener, og det er da værd at tage med. Tillige er der rigtig mange – faktisk op mod 50 % – som oplever bækkensmerter og hvis du ikke arbejder med din styrke her, vil du også have problemerne, når du kommer tilbage fra barslen og sætter dig 37 timer plus på kontorstolen.

Kontorstolen er nemlig et af de dårligste steder at være for et svagt bækken. Det giver dig unødige smerter i lænden, og når du har smerter, bliver du uoplagt og kan ikke tænke alle de fine tanker,  som du har brug for. Så selvom det måske ikke er din hofret at styrketræne og træne dit korset (mave, ryg og bækken), så er det godt givet ud til at du let kan arbejde på fuld beat i graviditeten og hurtigt kan komme tilbage til dit gamle tempo efter fødslen/barslen.

Hvis du er i tvivl om, hvad du må lave, kan du finde mere information på min hjemmeside: kvindelivet.dk eller på Facebook: Sådan får du et trygt og smertefrit graviditetsforløb. Du er også meget velkommen til at stille mig spørgsmål her.

Hvad er dine erfaringer med træning under graviditet og efter fødslen? Skriv gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Jeans egen hjemmeside herSe Jeans bog: Træning og graviditet her.

Om Jean Vennestrøm

Jean er Ph.D. og specialist inden for human sygdomme og hjælper kvinder med træning, korrigering af rygsøjlen vha. kraniosakralterapi og osteopati, kostvejledning og personlig rådgivning i sin virksomhed Kvindelivet.dk. Desuden gift og mor til tre.

Kommentarer

  1. Oh my goodness! Amazing article dude! Many thanks, However I am going through problems
    with your RSS. I don’t know the reason why I can’t subscribe to it.
    Is there anybody having similar RSS problems? Anyone tuat
    knows the solution ccan you kindly respond? Thanx!!

Skriv en kommentar...

*