Så er det sagt! Balance rimer ikke på sammenligning!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Sammenligningsfælden!

Her forleden faldt jeg over et skriv og en masse kommentarer på Facebook – om ”hvad en mor gør”. Om en dreng, der var kommet hjem og havde spurgt sin mor, hvorfor hun ikke gjorde som sidekammeratens mor – og lagde søde, sjove udklippede ting, gåder osv. i madpakken. I kommentarerne blev denne mor lynchet med sort blæk og udråbstegn! Det fik mig til at tænke på, hvor nemt vi som mødre kommer til at falde i en sammenligningsfælde. Om det er over madpakker, weekendarrangementer, gaver eller SFO-afhentningstider!

Tilfældigvis kender jeg BEGGE mødre fra FB-opslaget og kan derfor med god ro bruge dette eksempel. Fordi den ene tacklede sønnens bøn med et smil, og den anden ville aldrig klippe-klistrer for at selviscenesætte sig selv eller sit moderskab. Men den er god at bruge, fordi kommentarerne viser, hvor nemt vi kan komme til at sammenligne os med andre mødre. Hvor nemt vi snubler i den irritation, der er enhver dårlig samvittigheds tro væbner. Og hvor nemt vi kommer til at dømme andre eller tillægger dem motivationer, de måske slet ikke har.

Din identitet …

Hvad vi gør med vores børns madpakker, tøj, ferier, skoletasker, fritid osv. har i høj grad at gøre med, hvordan vi ser os selv. Hvilken identitet vil vi gerne have (at andre skal tænke, at vi har), hvilken kultur vil vi gerne passe ind i, hvilke trends tænker vi understøtter det billede af balance, lykke og glæde, som vi gerne vil vise os selv og andre?

Det kan være, at vi er opvokset blandt akademikere, kunstnere, håndværkere eller et andet segment, der generelt set har haft særlige værdier i højsæde. Det kan være uddannelse, kreativitet eller selvstændighed som eksempler. Og den gruppe, vi gerne vil høre til, GØR ofte særlige ting – eller SER ud på en særlig måde. Hvis du er i tvivl om, hvad jeg mener, så gå på Victors i København og undersøg tøjstil og gadgets – og derefter på den lokale ølbule og undersøg det samme dér. Så ved du, hvad jeg taler om.

Vi kommer derfor tit til at sammenligne os med den kultur, vi hører til eller gerne vil høre til – fordi vi ved, at der er skrevne og uskrevne regler for, hvornår vi kan sætte den identitet på vores visitkort.

Din inspiration og dine rollemodeller

I dag vælger vi også tit at søge efter nye kulturer at være en del af. Nogle vi hellere vi vil være som, lege med eller være sammen med – i forhold til den opvækstkultur, som vi kommer fra. Tit er det, fordi vi i trykte, skrevne og sociale medier ser og læser om mennesker, der ”bare har klaret det SÅ rigtigt!” – eller kvinder, der ophøjes som mødre – måske fordi de har fået tvillinger, har tacklet hårde karrierejobs plus fire børn eller som altid har velklædte unger. Eller vi ser en i lokalområdet, der altid har den rigtige makeup (i ansigtet), håret sat (i frisure) og en bil (og en mand?), der er lidt større end vores.

I den moderne jagt på lykke, passion og et familieliv i en Bo Bedre-bolig drages vi ofte af de skønbilleder, vi ser andre steder: Det vi hører, de andre kan, gør, har eller formår. Fordi vi jo også gerne vil være passionerede, lykkelige, kønne og glade! Og netop derfor kommer vi som mødre så tit til at sammenligne os med de andre. Mødre altså. Fordi der stadig ligger et element af ur-baseret ”Vi vil tude som de ulve vi er iblandt – for de sikre artens overlevelse” i os: Om vi er børn eller voksne.

At elske sig selv!

Men som hun vidste, hende der slog sin søns kommentar op på sin FB væg, så dur det ikke at vi forsøger at være en type mødre, vi ikke har natur, temperament eller tid til! Den anden mor, ved jeg, hygger sig med den slags madpakke-nusleri – og nyder det. Mens andre nyder mere at stå op hver lørdag morgen og være med til datterens fodboldkamp eller sønnens spejderindsamling. Pointen er, at vi bliver nød til at elske og rumme os selv, som de mødre vi nu er – for at være den gladeste og bedste mor for vores børn. Vi kan godt tåle at lære at se på vores egne styrker – som mødre. Hvad er det jeg er god til som mor – og som person? Hvad elsker jeg at gøre med mine børn? Og hvornår fortæller jeg dem, at der er mange slags mødre – i stedet for én rigtig prototype! Børn kan nemlig som regel godt forstå, at den der vil-ha-det-de-andre-har-mentalitet ikke altid har sin gang på køkkengulvet.

Børn kan jo godt lugte, hvis vi fx mest holder dem hjemme fra børnehave for at vise overskud udadtil, eller fordi vi har fået at vide, at sådan gør de andre. Mens vi indadtil måske er ved at kvæles i gøremål, vi primært har sat i vores kalender for andres skyld – eller for at leve op til et eller andet medieskabt billede af den gode mor!

Og derfor vil jeg også fremover holde op med at skele til sedlen i SFO’en hvor der står, hvor tidligt de andres børn hentes! Fordi jeg faktisk ikke ville blive den bedste mor af at hente børn kl. 14 hver dag alligevel!

Sammenligner du dig nogle gange med andre? På hvilke områder? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*