Børn og Business? Lagkage med kaviar?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Jeg bliver tit spurgt, om børn og business kan gå op i en højere enhed! Når nu speltmødre, kreablogs og kernesunde kagebageidealer lever i bedste velgående side om side med karrierekvinder og singlesild. Sikkert fordi jeg har skrevet en bog, som er en guide til et godt familieliv. Og sikkert også fordi jeg er selvstændig kvinde, mor og iværksætter! 

Det er dog sjældent, at mine artikler serverer en række af trin, der, som i en anden kageopskrift, kan følges og give dig sikkerhed for, at du til sidst står med en super familiearbejdslivskage – med den helt rigtige smag, konsistens og topping! Hvorfor? Fordi ikke alle har de samme evner i et køkken, det samme grej eller samme holdning til, hvad der er en god kage, så at sige.

Mine artikler er derimod indspark til selvrefleksion – både min egen og måske også din. Det er blandet landhandel i forhold til mine tanker, og i forhold til hvordan jeg selv gør. I denne artikel vil jeg derfor sige lige ud, hvad jeg tænker; nemlig at børn og business er to megasvære størrelser at ælte sammen.

At få børn og business til at gå op, er som at forene lagkage og kaviar.

Lagkage

Børn er lagkagen i enhver forælders liv – ja, de er det i hvert fald i min. Børn er lige så sammensatte, lagdelte og indeholder, som en lagkage, elementer, der ikke altid glider lige let ned og elementer, der også bare sluges!

Mine børn er på mange måder selve grunden til, at jeg er sat i verden; for at nyde dem, yde for dem, anerkende dem, coache dem, støtte dem og rette dem til i hjørner og kanter. I det omfang, det nu kan lade sig gøre!

Samtidig blev mine unger, allerede ved fødslen af det første barn, min akilleshæl! De er på én gang min største styrke og glæde – og min største svaghed og sitrende nerve. Fordi de på én gang splitter min kalender, tømmer mit køleskab – og smiler mod mig og får mig til at føle mig stærk.

De kræver – og de fylder. De varmer og de giver.

Kaviar

Mit arbejde er på mange måder som kaviar – salt, sprødt, knasende og fantastisk lækkert, når det servers rigtigt og på den rigtige service. Jeg holder ufatteligt meget af mit arbejde – og ufattelig meget af kaviar.

Mit arbejde giver mig energi, en grund til at stå op om morgenen, en følelse af at bidrage til verden, til lokalområdet, til kvinder (nu laver jeg jo rejser for kvinder!) og til mig selv. Mit arbejde udfordrer mig og giver mig succesoplevelser. Det udvider mine kompetencer, udvider mit sociale liv og giver mig (mere) tillid til mine evner.

Men arbejdet stjæler også min tid, mit fokus og mit nærvær. Det kræver, i tidens ånd, at være en passion, der følger mig 24-7! Det laver bunker på mit skrivebord, genererer mails i min mailboks og to-do-lister, der i højsæsonen er længere end papiret i en toiletrulle!

Det kræver og fylder. Det varmer og giver!

Samme menu?

Børn og arbejde har derfor potentialet til at ville ha’ mig lige meget, fylde lige meget, kræve lige meget – og jeg er kun ét sølle menneske og har kun 1 x 24 timer, i stedet for 48, til min rådighed!

Jeg kunne derfor nemt vælge at fortabe mig i den sære debat om ligestilling og Den Gode Mor, der for tiden huserer i aviserne, og stigmatisere mig selv som enten en glødende speltmor med hang til økolagkage eller en kølig karrieremor, der sværger til den lille sorte – ”caviar – no kids”. Men jeg er bare til begge dele! Og det tror jeg mange af os kvinder er! Derfor har jeg valgt at prøve (!) at få en menu skruet sammen, der tillader BÅDE lagkage og kaviar – med den bevidsthed og viden, at de to ting på samme tallerken bare er et no-go! I hvert fald hvis lagkagen er af den slags med flødeskum, nutella eller andre sprøde sager.

Det er svært at sikre en god afbalanceret menu: Der er rækkefølgen at tænke på; indholdet og mængden i alle retterne; at det ikke bliver for meget, for lidt, for presset og i et setup, der selv i en supertegneserie ikke kan presses ind i en 24-timers ramme!

Hvad gør jeg så?

Overvejer jeg kontinuerligt en rig mand og et liv som hjemmegående botox-kvinde?! Eller overvejer jeg at blive skilt for at få i hvert fald én uge for mig selv – et liv, som mange siger, er optimalt for vores arbejslivskultur i dag?! Drømmer jeg om at få barnepige, der kan hente og være sammen med mine børn til kl. 18? Eller at sælge dem til højest bydende barnløs i naboområdet? Alternativt få et deltidsjob i en børnehave?!

Tja, engang i mellem kunne visse scenarier godt friste, hvis jeg skal være helt ærlig.

Men nej, min indgangsvinkel til at få balance og håndtere børn og business samtidig er i stedet indsigt: Nemlig den indsigt, at børn og business er to ting, jeg har meget svært ved at rumme på samme tid – hvis noget af det skal nydes autentisk! Ja, så er det sagt!

Alligevel kan begge dele sagtens være i mit liv, akkurat som lagkage og kaviar kan være på samme menu!

Men det er sgu svært at få den balance til at gå op i en dobbeltarbejdende familie. Dengang manden var et skaffedyr, var kvindens ”job” jo i hjem og børn. Men nu, hvor kvinder også er skaffedyr, er det ikke blevet mandens job at sørge for hjem og børn! Det er lidt som om, vi forældre har for lidt arme og ben, når det gælder at få tid til det, der faktisk er hele tre jobs i én! Bare uden den dejlige chokoladeindpakning som Kinderæg ellers tilbyder!

Med den indsigt, at opgaven er svær, har jeg valgt en strategi, der hedder ”at prøve”. Ikke at finde løsningEN – men at finde en løsning, der kan fungere for mig og min partner. Finde en løsning, der kan fungere for mine børn, med de personligheder og de behov, som de har (i debatten i dag om børn, karrieremødre og omsorgsfædre, glemmer man tit, at børn ikke er en ensartet masse af ikke-voksne!). Og finde løsninger, der tager højde for de rammer og den kontekst, der er min. Løsninger, i min verden, skabes gennem inspiration, indsigt (i udfordringer, rammer og i sig selv), realisme, behovsafklaring, debat og kommunikation. For mig er det muligt at kombinere børn og business ved at være opmærksom: hvad er mine børns behov dér, hvor de er nu? Hvad er mine businessambitioner, og skal de justeres, så de bliver realistiske? Er de for lave, for høje og flade eller kedelige? Hvad er mine behov – som mor, kæreste og menneske? Hvad er realistisk at få opfyldt nu – og hvordan? Jeg tror på små skridt, små justeringer og kontinuerlige eftertjek som den mest bæredygtige vej til at få balance mellem to verdener og to roller, der ofte kan synes som modstridende parter. Og jeg tror på netværk, søstersolidaritet bredt ud over alle de ”søstre”, men kan rumme i sit liv – eller ”brødre” for den sags skyld. Og jeg tror på, at jeg selv vokser med opgaven, som mine børn vokser til en ny størrelse tøj.

Det er dét, der skaber bedst balance i mit liv – åbenhed, deling, indlemmelse, realisme. Jeg har ikke kunnet arbejde 50 timer om ugen som mor – for det ville min krop og mit ældste barns behov ikke tillade. Og jeg har derfor kæmpet for ikke at blive slugt af bleer – eller flommede undskyldninger over for mig selv og andre, der stillede spørgsmålstegn ved, hvad jeg brugte min lange fine uddannelse til. Måske er det ikke fint at forene børn og business på det plan, som jeg har gjort det. Men det har givet mening for mig – og balance – og styrke til at turde være selvstændig, iværksætter og mor på én gang, dér hvor jeg er nu!

For mig har det taget tid at komme til et sted, hvor jeg kan forene børn og business på en måde, der føles godt helt ind til nerverne. Men i dag tør jeg godt rose mig selv for at være med i skabelsen af fornuftige fremtidsborgere. Og jeg roser mig selv for de små sejre, når balancen lykkes. Jeg tør også åbent indrømme, at jeg nogle gange må tørre næse på mig selv, når jeg alligevel føler mig tromlet af tidens debat og krav om at kunne jonglere med børn og business på et Stine Bosse-niveau. Mest af alt glædes jeg dog over, at jeg i dag har indset, at den bedste måde for mig at forene børn og business ikke er at leve efter, hvad de andre tænker, mener og giver udtryk for, men i stedet efter mit indre kompas. Også selv om vejen til målet til tider går i skildpaddetempo. Men, men … skildpadden går jo også nogle gange hen og vinder over haren!

Og så tror jeg for resten også på, at det vil hjælpe på børn og balanceudfordringerne, hvis politikerne turde give mænd/fædre virkelig ligestilling og gøre deltid, orlov og barsel til en selvfølge for mænd og deres arbejdsgivere. Men det er (måske) en helt anden debat.

Hvordan forener du dit arbejds- og familieliv? Hvad er den største udfordring? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*