Den juicepresser var som en magnet på både børn og voksne…

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

At en børnefødselsdag kan samle børn og voksne omkring frugter og grøntsager, er ikke just det, man plejer at høre.  Men det var nu engang, hvad der skete til min søns 6-års fødseldag.

Vi havde inviteret venner, familie og masser af børn til frokost. Hele den ene ende af frokostbuffet’en havde jeg dog reserveret til min saftpresser og to KÆMPE fade med stykker af gulerødder, rødbeder, agurk,  æbler, citroner, broccoli og ingefær.

”Pres selv og drik de flydende vitaminer”, var opfordringen, kun efterfulgt af en reminder om, at børn ikke måtte presse uden voksnes tilstedeværelse. Vi skulle jo nødig få en finger i presseren… Og jeg skal love for at der blev presset, bestilt og eksperimenteret:

”Min mor vil gerne prøve den orange med gulerod og ingefær.”, ”Tror du, det smager godt at blande æble med agurk?”, ”Se hvor flot den bliver, når der kommer rødbedde i!”

Den juicepresser var simpelhen som en magnet på både børn og voksne, og der stod konstant nogle omkring maskinen. Inden  fødselsdagen var omme, havde mange af vores venner overvejet at investere i vidunderet.

Jeg får bestemt ikke procenter hos Philips, som er mærket på min yndlings-saftpresser, men må indrømme, at jeg bare glædede mig over, at den rent faktisk skabte mere glæde og opmærksomhed end  den efterfølgende fødselsdagslagkage. Klart er det, at juicepresseren også kommer frem til næste børnefødselsdag. Ellers er der da nogle, der bliver skuffede. Det er hermed en opfordring, der er givet videre til alle de børnefødselsdage, der skal afholdes ….

Har du lignende erfaringer? Med en saftpresser og/eller noget andet?  Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Alexandras egen hjemmeside her.

Om Alexandra Svarre

Alexandra er selvstændig kostvejleder, løbecoach, zumba- og træningsinstruktør. For hende handler sundhed om luksus, frirum, energi og velvære; det er hendes mission at hjælpe andre med at få sundheden ind i hverdagen. Privat er Alexandra gift og mor til to.

Skriv en kommentar...

*