Hold nu op! Søstersolidaritet, tak!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Debatter der skærer

Jeg har med bleg interesse og fortrydelse fulgt den debat, der har raset i særligt Berlingske – om ligestilling, speltmødre, karrierevalg og deslige. En debat, der endda nåede Vandkantsdanmark og min lokalavis Fyns Amts Avis i form af en kronik fra en mandlig redaktør, der mente, at hele debatten handlede om überborgerklassens überuddannede quinder, der ser rødt over den mindste vintergæk i dobbeltskørter.

Hm. Tja. Tænke, tænke. Fordi ligestilling og ligeværd er noget, der altid har interesseret mig – først passivt som lytter til en hippiemor, og siden aktivt, da jeg fik barn og mærkede min opfattelse af ligestilling smuldre som en Digestive i bunden af en dametaske. Hvorfor denne interesse? Fordi ligestilling og ligeværd handler om, at alle har ret til anerkendelse, uddannelser, respekt, retfærdighed, samfundsgoder osv. – uagtet køn, hårfarve og social baggrund.

Jeg synes derfor, det er pinligt, at vi i stedet for at kaste os over de uligheder, der findes i samfundet fx for folk med anderledes klingende navne, farverige tørklæder, adresse udenfor betalingsringens vibrationer eller børn, hvis forældre ikke kan hjælpe med lektier – så vælger vi at bruge vores ressourcer – især i den ressourcestærke og velskrivende del af Danmarks kvinder – på at kaste brugte stiletter og gamle bøger efter hinanden!

Lige så pinligt er det, at vi i denne debat nærmer os farligt meget et verdensbillede, hvor børn enten er universet eller noget, som fogeden gerne må hente. De kommer til at stå alene. Vi kommer til at stå alene – med ansvaret: For ligestilling, samfundsøkonomi, opdragelse osv. Men med historien og den positive psykologis forskningsresultater i baglommen så vover jeg at påstå, at det ikke er dét, vi mennesker er skabt til! Altså at stå alene.

Stå aldrig alene – søstersolidaritet

I stedet kunne vi udbrede den netværksform, der har eksisteret siden tidernes morgen. Søstersolidaritet … Men hvor er søstersolidariteten i dagens debat? Hvor er en praksis, der kan forandre og forbedre for alle – i stedet for en snak, der kan myrde et dusin? Er krimierne gået os til hjernen?

Søstersolidaritet er jo et af de elementer, der gennem tiden har sikret menneskehedens overlevelse – og vi har med den som våben stadig massere af muligheder for at påvirke samfund, kultur og værdier. I en grad vi nok aldrig har haft før i historien! Så lad os da for speltens skyld gøre det. Påvirke, positivt, sammen! Ved at anerkende den enkeltes vej – og gøre det muligt for både kvinder og MÆND at vælge den vej, der er rigtig for dem og for deres familier: Økonomisk, værdimæssigt og samfundsmæssigt.

Jeg synes sørme, det ville klæde os, hvis vi kunne løfte os lidt op over en diskussion om, hvorvidt det er nedsættende at blive kaldt ”pige” i en alder af 35 + (hvor mænd for resten gerne vil være drenge hele livet), om det er speltmødre eller karrierekvinder, der er mest værd i vores samfund – og i stedet hjælpe og støtte hinanden dér, hvor vi virkelig støder på udfordringer, der har med køn og ligestilling at gøre! Søstersolidaritet, dét at hjælpe hinanden og tænke på hinanden med empati, respekt og accept – kunne føre kampen væk fra køkkener og skriveborde og ind i det politiske rum, hvor den slags så afgjort hører mere hjemme – i hvert fald så længe vi på det personlig plan har så svært ved at acceptere vore medsøstres (eller medbrødres) valg om enten at holdne de økonomiske hjul i gang eller at skabe fornuftige fremtidige samfundsborgere. Vi kan jo sådan set dårligt klare os samfundsmæssigt uden nogen af delene!

Hvad er din holdning til debatten om ‘speltmødre’ vs. ‘karrierekvinder’? Og behøver det ene per definition at udelukke det andet? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Ninas egen hjemmeside herSe Ninas bog: Den gode barsel her.

Om Nina Kirstine Brandt Jacobsen

Daglig leder af rejsebureauet Travelling Heels (kultur- og aktive rejser KUN for kvinder), foredragsholder og forfatter. Ph.d. i samtidshistorie, coach og mor til to. Yogadyrker og hestefan med lille hus i det store Udkantsdanmark.

Skriv en kommentar...

*