Opgør med rengøringstyranniet!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Hvad er det, der gør, at vi kvinder synes, at det er så frygteligt pinligt at få gæster, når der ikke er blevet ryddet op og gjort rent inden for det sidste døgn?

Og hvorfor er det så ofte det første, vi henleder vores gæsters eller håndværkeres opmærksomhed på, når de træder ind ad døren?

I mange undskyldende fraser og med let hovedrysten når gæsten knapt nok at få frakken af, før vi skyder løs med sætninger som: ”Ja, undskyld, her er godt nok møgbeskidt…” og ”Ja, undskyld vi roder lidt, men du ved med børn og deres legekammerater…” og ”Nej, behold endelig skoene på – her er ikke ligefrem pinligt rent…”

Hvad er det egentligt, det går ud på? Hvorfor denne trang til at undskylde? Vi ved jo, at høflighedsfrasen den anden vej altid er den samme: ” Her ser da fint ud” eller ”Det skal du da ikke tænke på”.

Hvad er det, vi får ud af denne ordveksling?

Som regel er der jo endda ikke engang hverken rodet eller beskidt, der hvor situationen udspiller sig. Og hvis der var lidt nullermænd i (skamme-)krogene rundt omkring, hvorfor er det så, at man skal undskylde op og ned af væggene?

Vi bestemmer vel selv, hvordan vi ønsker at leve. Og er gæsten eller håndværkeren vel i virkeligheden ikke ret ligeglad, eller hva’?

Hvad tænker du selv, når du skal besøge en god ven, og hjemmet ikke ligner forsiden på et boligmagasin? Tænker du: ”Sikken nogle svin, de er”? Eller tænker du overhovedet på, hvordan der ser ud? Og hvilken indvirkning har det på dig, at der bliver fokuseret på ”rodet”? Er det ikke total overflødig snak?

Jeg er begyndt at træne i ikke at stå på hovedet og rydde op og gøre rent, før der kommer gæster. Og er helt holdt op med at undskylde over for eventuelle håndværkere….Hvor langt ude er det egentligt ikke også at undskylde over for skorstensfejeren og VVS-manden!? De er da fuldstændig ligeglade, og jeg kan da være fuldstændig ligeglad med, hvad de tænker, hvis de overhovedet tænker over ”husets tilstand”.

Hvem er det i øvrigt, der skal sætte dagsordenen for, hvordan vi skal bo? Vi tror vel ikke på, at fotorapportagerne i diverse trendy magasiner afspejler virkeligheden rundt om i de små hjem, vel? Og hvis de skulle gøre det, hvad er det så, der er så forfærdeligt ved ikke at kunne leve op til det?

Jeg tror, at mediernes og samfundets uskrevne succeskriterier, der forskriver sterilt rene gulve, nypudsede lysestager og BRIO tog i snorlige rækker i det velpolerede børneværelse, gør, at vi på automatpilot folder os ud med alle vores undskyldninger.

Selvom vi jo som velfungerende, veluddannede og velinformerede kvinder jo egentligt godt ved, at Bo Bedres skildring af virkeligheden er stærkt forvredet.

Og hvis naboens hus virkelig skulle skinne af krystalklare glasvaser og nybehandlede parketgulve; hvorfor var det så lige, at vi skulle sammenligne os med dem? Ville vores gæster synes bedre om os, hvis det hele var lidt mere shiny?

Jeg tror det ikke. Og hvis det var tilfældet, så er de venner måske ikke så interessante at bruge tid sammen med alligevel.

Lad os i flok blæse perfektionismen et stykke, og lad os bruge tiden og energien på dét, der virkeligt tæller. Og nyd, at man kan se, at der er mennesker, der rent faktisk lever i dit hjem – og med deres forskellige personligheder sætter deres præg på, hvordan der ser ud.

Undskylder du, hvis du ikke er helt tilfreds med ”hjemmets tilstand”, når der kommer gæster?Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Emilies egen hjemmeside her.

Om Emilie Krogh

Emilie har en skilsmisse og et markant karriereskift fra offentligt ansat sygeplejerske til selvstændig Life Coach bag sig. Mor til en søn på 7 fra sit første ægteskab; bonusmor til to på 7 og 10 og har sammen med sin mand en søn på 3.

Skriv en kommentar...

*