Hans charmerende træk bliver irriterende

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

En af de ting, som jeg synes, var meget fascinerende ved min kæreste de første tre måneder jeg kendte ham var, at han var meget selvstændig som person.

Jeg var imponeret over hans vilje til at nå et mål og til at gøre ting uden at spørge alverdens mennesker til råds hele tiden.

Da forelskelsen var ovre, begyndte hans selvstændighed at irritere mig. I irritation omdøbte jeg selvstændigheden til egoisme, fordi det var et negativt ladet ord for mig.

Egoismen irriterede mig på flere fronter. Mest af alt fordi jeg selv gjorde en dyd ud af at spørge alverdens mennesker om det var okay, at jeg gjorde ditten og datten. Samtidig sørgede jeg for, at alle havde det godt. Min kæreste derimod gjorde først ting, der gjorde ham godt, og bagefter var han klar til at hjælpe andre.

Når det, der engang var meget charmerende, pludselig bliver irriterende, så er det man skal huske tilbage og minde sig selv om, hvad det var man faldt for dengang, fordi så kan man igen nyde hele manden.

Fra passiv til aktiv?

Jeg har mange klientpar, hvor den ene part er træt af, at at den anden er passiv.

De første to år arrangerede hun alt: Nytårsaften med vennerne, familieturen til Jylland og surpriseaftener for kæresten mv. Det var de begge glade for. Men da de to år var gået, så blev hun træt af at arrangere – nu var det hans tur! Problemet er bare, at man ikke kan forvente, at en passiv person pludselig bliver aktiv. Så hvis du har været den aktive i forholdet, så er det fordi du er god til det. Anerkend dig selv for det og fortsæt gerne. Du  kan i hvert fald ikke forvente, at den passive pludselig bliver aktiv.

Prøv at lave en liste over det, du forelskede dig i dengang – for lang tid siden… Dyrk det igen positivt i stedet for at lade dig irritere.

Er der ting ved din kæreste/mand, du fandt charmerende i starten, men som irriterer dig nu? Eller vice versa? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Bassøe

Mor til to, parterapeut og sexolog med klinik i Hillerød og på Østerbro. Line er desuden mentor for Sexologudddannelsen og supervisor for den Kognitive parterapeutuddannelse. Læs mere på linebassoe.dk.

Skriv en kommentar...

*