Hvad er egentlig normalt – og hvem er normal?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Inspireret af Dostojevskji´s roman Forbrydelse og straf, som jeg netop har set på Grønnegade Teater her i Næstved i en blændende opsætning, har jeg på det seneste tænkt mere og mere over, hvad begrebet normalt egentlig dækker over.

Hvem har defineret normalitetsbegrebet, og hvornår er man normal, og hvornår er man ikke normal? Raskolnikov i forestillingen deler mennesker op i de normale – lig med de kedelige og konservative – og putter sig selv i kategorien af unormale - dem som tænker nye store tanker, og for hvem det er tilladt at slå ihjel for at rydde forhindringer af vejen for at nå målet om noget nyt og større.

Jeg kan ikke lade være med at trække paralleller op til det samfund, vi har fået skabt i dag. Her skelnes i den grad også mellem os og de andre. Det mest oplagte er at tænke i forhold til de “fremmede”, men jeg tænker det også i vores almindelige samfund – hinanden – dig og mig.

Det er som om en epidemi af magt og begær har grebet samfundet, og vi har mistet fodfæste i forhold til fællesskab, nærhed og kærlighed, og det uanset politisk observans.

Hvis ikke vi er friske, rørige og arbejdsdygtige, er vi pludselige de andre, i denne sammenhæng de unormale. Mon man så også må slå os” ihjel”, som Raskolnikov mener at hævde… I hvert fald kunne man hævde, at det er legalt at slå folks unikhed ihjel til fordel for normalheden – til fordel for at passe ind i “systemet”.

P.t. er der omkring 700.000 danskere, der er ramt af stress og/eller depression; hertil kommer så de handicappede, førtidspensionisterne de almindelige pensionister, de ledige, de andre sygemeldte, og jeg har sikkert glemt nogen… Det løber da op i en del. Så hvor mange “normale” mon der så er tilbage? Og igen, hvordan og hvem definerer det?

Jeg kan ikke finde ud af det, jeg oplever bare igen og igen definitionen blive brugt – ikke bevidst men ubevidst – mod alle, der lige falder lidt udenfor. Som selvstændig ud i mindfulness er jeg vel ikke helt normal heller? Og jeg var det i hvert fald ikke, da jeg for år tilbage var sygemeldt med alvorlig stress. Og under min sygdom mærkede jeg især at blive sat i båsen ikke normal, der måtte jagtes for at komme tilbage i normal-båsen. Hvis ikke det var af kommune-damen, så var det af banken, der bestemt ingen hverken empati eller sympati havde for mig og min sag. Hvem er så mest normal?

I mit verdensbillede må kærligheden og forståelsen for og til et andet menneske da komme først. Hvis nogen henvender sig til mig og har det svært, så vil jeg da altid hjælpe det, jeg kan. Aldrig putte ikke normal-kassen ned over de andre og tænke: ”Pyhh, godt det ikke er mig!”

Kunne vi dog bare blive enige om at droppe denne normalkasse og begynde at bruge empatien langt mere, at øve langt mere i at sætte os i andres sted, når de lige falder lidt udenfor (og man kan spørge sig selv igen: uden for hvad?)

Lad os dog nu en gang for alle indse, at der findes ikke noget normalt, vi er alle en del af det samme fællesskab, vi har alle op- og nedture i livet, og det er ingen skam – det styrker os. Især hvis vi kunne få et samfund, der støttede og bakkede op om os, når vi havde det svært, og ikke jagtede os for at få os ind i normalboksen igen.

Jeg tror ikke som Raskolnikov, at vi nogensinde skal slå nogen ihjel, men der er en masse normer, vi trænger til at få udryddet, så det kan blive lidt lettere for os alle at have det svært, når livet kræver det.

Lige om lidt står påsken for døren, og Jesus’ opstandelse er i mine øjne netop et eksempel på uselvisk kærlighed for at vise os alle ind på en bedre vej. Det er så 2012 år siden, så det er ikke gået helt så godt, men det kan vi ændre fra nu af!

Hvem stemmer for?

Hvordan definerer du, hvad der er såkaldt normalt? Har du nogensinde følt dig sat i bås, og/eller sætter du selv andre i bås? Og i så fald hvordan? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Skriv en kommentar...

*