Respekter dit barn!

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Jeg har lige haft en veloverstået workshop omkring styrker i regi af mit skønne samarbejde i Styrkecompagniet.dk. Dagen var fyldt med toptjekkede og dygtige konsulenter, og fokus hele dagen var på, hvordan vi bedst muligt får brugt styrkerne i arbejdet som proceskonsulent. Det var en super inspirerende dag.

Mange af de tilstedeværende arbejder inden for det pædagogiske område og er derfor vant til at arbejde med børn i øjenhøjde. Og det er dette, der slår mig gang på gang…

For da dagen foregik en fredag til kl 15.30 skete der det, at min yngste og hendes veninde sidst på dagen blev hentet af min mand (hvis arbejdsplads vi havde lånt et lokale hos til at holde workshoppen i). Og børn er jo, som børn er, så selvom de to 7-årige havde fået klare instrukser om at lege nedeunder til vi var færdige, skete der det, at lige som vi skulle til dagens sidste øvelse, stod de to små hoveder der mit i workshoppen.

Og så kan man tænke: ”hvor uprofessionelt”. Og måske, men det er det, jeg gerne vil udfordre. For det der faktisk skete var, at alle mødte dem som ligeværdige, og de fik oven i købet lov at være med i den sidste øvelse, og gik fint med uden at det faktisk forstyrrede. Og bagefter var der mange af deltagerne, der kom hen og snakkede med dem og spurgte interesseret til dem og deres dag.

Og det var bare så befriende at opleve, at så mange voksne formåede at bevare fokus og samtidig give plads til børnene uden det ændrede på noget. Det at møde børn med ligeværd og respekt for de små væsner, de nu er, er en fantastisk gave. Jeg har mine børn på en særlig privat skole, hvor netop det at møde børn som dem, de er er hele omdrejningspunktet i pædagogikken og ikke prøve at lave dem om og få dem til at passe ind i snævre strukturer. Det at få tændt deres indre flamme og lade den brænde både for læring, for hinanden og for fællesskabet.

Jeg undrer mig så ofte over, hvordan vi behandler børn i vores samfund. Jeg oplever så ofte, at de bare blive appendikser til vores voksnes forhastede liv og derfor bare må indordne sig. Og når de så får opmærksomheden, får de den så meget, at de kommer til at fylde det hele. Vi glemmer, at børn er små voksne i børnekroppe, og vi glemmer det især ofte i vores måde at tale til børn og behandle dem på.

Hvor mange af os har ikke oplevet de trælse scener i supermarkederne med trætte børn, der hele tiden får nej og ender dybt ulykkelige. Men de har ikke valgt at komme i supermarkedet og blive slæbt rundt og uden at få noget i en verden, hvor så mange fristelser er placeret lige i deres øjenhøjde. Eller forældre, der nærmest behandler børnene som var de gennemsigtige og først reagerer, når barnet er gået over strengen for at få opmærksomheden. Der er utal af forskellige scenarier, vi kan hente frem på nethinden, enten fra vores egen verden eller fra noget vi har oplevet i verden omkring os.

Husk at dit barn rummer en sjæl med rømme og ønsker på lige fod med dig, bare i barnhøjde, og dit barn har brug for at blive respekteret som et ligeværdigt væsen, og ikke som et påhæng. Det er vores børn, der skal skabe fremtiden for dig og mig og bygge den verden, der skal rumme vores alderdom. Og hvad er det for nogle værdier og indstillinger, vi giver videre? Husk dit barn gør ikke, som du siger, men som de ser, du gør!

Her er 8 simple og meget væsentlige principper for at skabe gode relationer til dine børn og de børn, du møder på din vej:

  1. Vis glæde og begejstring for barnet
  2. Se barnets initiativ og juster dig efter det, så det føler sig set og mødt
  3. Lyt interesseret til barnet fortællinger og inviter ind til reel samtale
  4. Anerkend barnet for den, det er, og det barnet gør godt
  5. Hjælp det til at samle sin opmærksomhed, om det det skal
  6. Beskriv barnets oplevelser af verden sammen med det og vis entusiasme og begejstring omkring det
  7. Uddyb og forklar verden og barnets oplevelser
  8. hjælp barnet til at forstå, hvad det må og ikke må, og havd det skal og ikke skal.

Og husk det er dig som voksen, der skaber den gode relation – barnet gør bare det, det tror, du forventer for at få din kærlighed.

Hvordan møder du dit barn i øjenhøjde? Skriv meget gerne en kommentar nedenfor…

Besøg Floras egen hjemmeside her.

Om Flora Skouboe Eriksen

Proceskonsulent, coach og mindfulness instruktør og har i over 15 år arbejdet med udvikling af mennesker og organisationer - se mere her. Derudover er hun mor i en sammenbragt familie med 2 teenagedøtre og et fælles barn på 6 år.

Kommentarer

  1. Jette skriver:

    Hvad hedder skolen dine børn går på?
    Det lyder spændende med et skole, som har møde børn som dem, de er, som pædagogik, for det glemmer vi alt for tit.
    Vores ældste børn, som trods alt kun er 6 og 8 år :-), fik lov til at være alene hjemme igår, mens vi kørte en halv time og fik handlet ind. For de havde netop ikke brug for at komme med. I stedet var de super stolte over at have klaret at være alene en halv time :-)

  2. Thomas skriver:

    Jeg er enig at barn skal respekteres, inkluderes og være likeværdige.
    Det er for mange som oppfører seg som du beskriver, at barna må innordne seg.
    Jeg inkluderer min sønn og lar ham ta valg, og være med at bestemme selv om han ennu er bare snart 4 år.

    At børnene er små voksne er ikke helt sant, men på vei til at bli.
    De har ikke den samme utvikling og dertilhørende erfaring i livet som voksne, men er på vei at bli.

  3. Tina skriver:

    Enig med Thomas – og mht daglige gøremål som at handle etc, så ligger der altså også noget opdragelse og læring om verden i at deltage i den slags. Og dermed noget forberedelse til at kunne begå sig ude i den verden. Så længe man selvfølgelig husker, at tempoet mellem kølediskene sættes lidt ned, så barnet er med til at opleve og ikke bare skal “hænge på”. Barnet har ikke valgt – for det kan det jo slet ikke. Det kan heller ikke selv væle skole etc., og der er jo forskellige meninger om, hvad der er det “rigtige” ;-)

  4. Lykke skriver:

    Flora, du skriver; ‘Vi glemmer, at børn er små voksne i børnekroppe, og vi glemmer det især ofte i vores måde at tale til børn og behandle dem på’.

    Men mener du ikke at de IKKE er små voksne i børnekroppe?

    Børn er børn i børnekroppe, og ikke bare små voksne.

    Det mener jeg i hvert fald – resten af din artikel er jeg mestendels enig i.

Skriv en kommentar...

*