8 ud af 10 ser ikke sig selv sådan her. Endnu. Gør du?

Udskriv til printer / Send artiklen til ven

Igennem de seneste 4 måneder har jeg næsten hver dag tilbragt timer sammen med kunder, der ønskede klarhed over, hvad de egentlig bidrager med i deres arbejdsliv, og hvordan de sætter ord på, så andre også kan se værdien i det.

Det fascinerende er, at flere af dem kom med noget, der lignede de andres, men i dag står med noget, der ene og alene er deres. Ikke forstået på den måde, at de lavede sig selv om for at skille sig ud. Faktisk forholdt det sig omvendt, hver gang. De skilte sig allerede ud, men var nødt til at lave om på måden, de satte ord på sig selv for at forstå, hvori deres særlige bidrag består. Det samlede trådene for dem og styrkede deres oplevelse af deres kompetencer.

Sagen er, at så længe vi ser os selv gennem vores titler, vores uddannelsesbaggrund eller det fag, vi arbejder med, kan vi se temmelig ens ud.

Som den kunde, der kom til mig under “titlen” PR og kommunikation. I realiteten kunne det også have beskrevet den grafiker, der opsøgte mig eller for den sags skyld mig selv, trods det at vi har vidt forskellige baggrund og kompetencer og vil noget vidt forskelligt med vores bidrag.

Eller de to kunder, der begge arbejdede med feng shui. Var de fuldstændig ens? Overhovedet ikke. Den ene ville bidrage med noget særligt i forhold til oprydning, den anden i forhold til at skabe personlige hjem.

Og nu vi er ved det: ledelseskonsulenterne. Den enes bidrag er nu målrettet ambitiøse kvinder, der vil være ledere. Den andens ledere, der vil forny sig. Den tredjes dem, der vi udvikle mod …

Det samme gælder revisorerne. Frisørerne. Kostvejlederne. Guldsmedene. Tandlægerne. Ledelseskonsulenterne. Og så videre.

Når vi begynder at se os selv gennem den værdi, vi skaber for andre og sætte ord på netop den, holder vi op med at ligne alle andre og bliver noget særligt.

Fordi vi er noget særligt – i kraft af vores personlighed, vores formål og de tusindvis af timer, vi har investeret i at gøre en forskel. Eller som en af mine kunder udtrykte det: Vi bliver i stand til at holde en elevatortale, som kan få andre til at trygle om vores visitkort.

PS På det visitkort står der selvfølgelig ikke kun vores titel og den virksomhed, vi arbejder for – to ting, der særligt for ansatte, kan ændre sig fra måned til måned. Hvad står der på dit?

PPS Se i øvrigt hvor ens to kvinder i to forskellige virksomheder kan fremstå i eksemplet her. Sikke en skam.

 Hvordan skiller du dig ud (på jobbet eller i din business)? Hvilken værdi tilfører du andre? Skriv meget gerne en kommentar i kommentarfeltet nedenfor…

 Besøg Lines egen hjemmeside her.

Om Line Dahl

Line Dahl er selvstændig med egen virksomhed, linedahl.dk, hvor hun guider virksomheder til at skabe succes med deres budskab, og sammen med Jette Bulck desuden drivkraften bag Karrierekald.dk - den nye vej til din rette hylde.

Kommentarer

  1. Rigtig inspirerende Line! TAK!
    Jeg er vild med din måde at se MENNESKET og missionen på! Og hvis vi alle fandt vores VIRKELIGE mission, ville vi sikkert opdage at vi har hver vores helt HELT unikke mission – eller i hvert fald hver vores måde at udfolde den på.
    TAK fordi du hjælper så mange med at folde det ud!

  2. Min shop http://www.kitchen4kids.dk har ét formål – at få flere børn i køkkenet!
    Kitxhwn4kids skiller sig ud fordi produkterne ikke har været samlet i denne niche før – Man har altid kunne købe køkkenredskaber til børn, men altid en enkelt ting eller to – Jeg har et par hundrede produkter – og al fokus er på rigtige køkkenredskaber til børn. Det er i sig selv særligt.
    Men det andet særlige er at jeg er mester i at være ressourcefinder, og idemage – sådan har det altid været og i Kitchen4kids kan jeg (på websiden, Facebbok m.m.) give ideer og ressourcer videre – fantastisk!!!
    Her kan jeg brude min pædagogisk psykologiske faglighed, min interesse for mad og mine unger er med i det – den slags giver fantastisk energi – og når kunderne kvitterer med billeder af kager, eller madretter, gode ideer osv. – Så giver det følelsen af at have givet andre noget af denne energi.
    Altså energi giver energi
    :-)

    • Hej Dorthe Vogdrup (der må jo efternavn til her i Dort(h)e-kommentar-tråden)

      Nu ved jeg godt, jeg er en nørd på det her område, men jeg får GÅSEHUD af at læse din kommentar. TILLYKKE med at du er en af de 2 ud af 10, som arbejder for et afklaret formål og har formået at kombinere dine kompetencer på en måde, som skaber ny værdi både for dig selv og mange andre. TAK fordi du er så stor en inspiration for dem, der stadig er på vej … du er en af de rollemodeller, vi har så stærkt brug for. Jeg glæder mig over at have mødt dig og til at følge dit virke!

Skriv en kommentar...

*